Ep. 32: Theodore Sturgeon, More than Human

Theodore Sturgeon er sådan en af de lidt mindre guder på scifi-guldalderens stjernehimmel, og i denne SCIFI SNAK kaster vi os over hans nok vigtigste bog “More than Human” fra 1953.

“More than Human” er en skarp litterær oplevelse. Vi følger opbyggelsen af et fælles-væsen, som består år 5 individuelle mennesker, som på hver deres måde er helt unikke. Sturgeons skarpe – og overraskende moderne – pen beskriver, hvordan den telepatiske og enfoldige “Lone” stykke for stykke danner “Gestalten” og hvad der sker, når det sidste stykke tilføjes. Følg med når der udbygges med teleporterende nøgne tvillinger, en telekinetisk pilotdatter og en genial mongolbaby – Det bliver meget mærkeligt. Jens og Ander SCIFI Snakker “More than Human.”

More than Human forside
More than Human forside

Shownotes

Vi snakkede desuden om:

Ep. 31: Ann Leckie, Ancillary Justice

Breq er Radschai. Radsch er et galaksespændende imperie styret af en kejser med en distribueret bevidsthed med hundredevis af klonkroppe. Radsch betvinger andre planeter med hære af uovervindelige ancillaries styret af kunstigt intelligente rumkrigsskibe… Hvad er en ancillary? Jo, det er et menneske, hvis krop er omskabt til en superkriger, og hvis hjerne er blevet overtaget af supercomputeren i krigskibet. Breq er en ancillary. Den sidste fra krigskibet Justice of Toren som blev sprængt i luften for 19 år siden.

Med andre ord… Man skal holde tungen lige i munden i Ann Leckie’s roman Ancillary Justice fra 2013. Jens og Anders SCIFI Snakker Ancillary Justice.

Ancillary Justice forside
Ancillary Justice forside

Show noter fra podcasten:

Ep. 30: Svend Åge Madsen, Se Dagens Lys

Så blev det endelig tid til en dansk bog i SCIFI SNAK. Vi er tilbage i firserne i Aarhus. I Svend Åge Madsens “Se Dagens Lys” lever alle i et perfekt utopia. Folk er frie – frie som i modsætning til fastlåste. For i Svend Åges fremtidsland styres livet af Madam Datamat. Hun sørger for, at du hver dag oplever noget nyt, så du kan vokse og blive lykkelig.

Så hver dag vågner Elef, vores hovedperson, op ved siden af en ny kone, med nye børn i et nyt hjem. Så har man en dag til at opleve hinanden før man om aftenen tager sin sove/glemmepille og bliver blandet påny. Jens og Anders SCIFI Snakker “Se Dagens Lys”

Se dagens lys forside
Se dagens lys første udgave

Show Noter fra Podcasten

Ep. 29: Margaret Atwood, Oryx og Crake

I febervildelser fra post-apokalypsen erindrer Jimmy the Snowman, hvordan verden faldt fra hinanden og gik til. Og imens går de post-humane “Children of Crake” på stranden og leder efter gammelt skrammel fra ruinerne af verden. Sådan starter Oryx og Crake fra 2003, og med den kastede Margaret Atwood sig ud en trilogi om verdens sammenbrud i en djævelsk cocktail af moralsk forfald og biogenetik.

I en verden ude af balance lever de priviligerede i lukkede forsker-samfund, mens de skubber på livets byggesten i jagten på profit for firmaer som HealthWyzer, Rejoovessence og NooSkins. It’s a Wolvog eat Wolvog world, men hey! Man kan altid få sig nye organer fra en Pigoon – vidundergrisen der gror reservedele til os alle sammen.

Jens og Anders SCIFI Snakker Oryx og Crake.

Oryx and Crake cover 1st edition
Oryx and Crake cover

Ep. 28: Charlie Jane Anders, All the Birds in the Sky

En bog, der er en blanding af Science Fiction og Fantasy med en masse popkulturelle referencer, kan måske godt lyde lidt som noget pjat. Og når det så oven i købet er en såkaldt “Young Adult” bog, så kan det jo gå helt galt. Men i Charlie Jane Anders‘ “All the Birds in the Sky” fra 2016, går det hele op i en højere enhed.

Vi følger heksen Patricia og videnskabsnørden Laurence fra barndommen og op igennem hver deres ekstremt vanskelige opvækst. Men hvad deres fordømmende omgivelser ikke ved er, at disse to udskud vil få afgørende betydning i en verden, der er på vej ud over afgrunden. Og selvfølgelig er de ikke alene. Der er også en kunstig intelligent computer fra Laurences kosteskab; et parlament af fugle; en hemmelig hekseskole og en tidmaskine, der kan bringe dig 2 sekunder ind i fremtiden.

Jens og Anders SCIFI Snakker “All the Birds in the Sky”

All the birds in the Sky
All the birds in the Sky Forside

Ep. 27: Kurt Vonnegut, The Sirens of Titan

Med klassikeren “The Sirens of Titan” fra 1959 skubbede Vonnegut gevaldigt på grænserne for Science Fiction. Vonnegut er som altid bidende satirisk og kaster sin sorte humor efter alt og alle der repræsenterer ideologier eller religioner… eller i det hele taget mening med noget som helst.

Og – som altid med Vonnegut – er det kulsorte budskab pakket ind en dragende og kvik og fornøjelig sproglig tour de force. Vi bevæges med vores hovedperson Malachi Constant rundt i et virvar af bizarre karakterer og sarkastiske plot-twist, der tager os fra Jorden, til Mars, til Merkur, til Jorden igen, til Saturns måne Titan og tilbage til Jorden igen. Anders og Jens har taget turen, meldt sig ind i “Church of God the Utterly Indifferent” og SCIFI Snakker her “The Sirens of Titan.”

The Sirens of Titan - Forside
Forsiden til førsteudgaven af The Sirens of Titan fra 1959

Ep. 26: Arthur C. Clarke, Childhood’s End

Childhood’s End fra 1953 var Arthur C. Clarke’s tredje roman. I den forestiller Clarke sig menneskehedens udvikling, efter Jorden er kommet under kontrol af de mystiske Overlords. De fremmede Overlords er en slags venlige tyranner, som udrydder krig og sult, men samtidig sætter de en ny kurs for menneskehedens udvikling. Childhood’s End er klassisk golden age SCIFI med masser af ideer pakket ind i sine cirka 200 sider. Jens og Anders SCIFI Snakker Childood’s End.

Childhoods End, first cover 1953
Original cover fra 1953