Skip to content →

Ep. 38: Richard K. Morgan, Altered Carbon

Med Altered Carbon fra 2002, gav Richard K. Morgan cyberpunk genren et stærkt tiltrængt skud vitaminer. 500 år ud i fremtiden er sindet er digitaliseret og din krop er blot midlertidig. Døden har fået trukket kløerne, men verden er blot blevet mere rå og brutal. I denne fremtid får vores anti-helt Takeshi Kovacs en uløselig mordgåde, og så går den vilde jagt ned i en menneskelige sump af et samfund, med et klassisk noir-galleri af skruppelløse rigmænd, farlige damer, brutale lejemordere og alle de stakler der går brutalt til bunds. Jens og Anders SCIFI Snakker Altered Carbon.

Published in 2000erne

9 Comments

  1. Henning Andersen Henning Andersen

    Larry Niven har, i den serie fortællinger, der enten kaldes “The State” eller “The Leshy Circuit”, fortællingen “Rammer”, gjort udi noget lignende. Præmissen er, at “corpsicles” (det vil sige bundfrosne kryo-patienter), der ellers ventede på en fremtid, der kunne gøre noget ved deres terminale sygdomme, kan få deres bevidstheder implanterede i kroppe, der har tilhørt nu “mindsweepede” forbrydere. Dobbelt-op på udnyttelsen af “afdøde”. Forbryderens krop tilhører staten, og den implantede bevidsthed skal bare være glad for en ny chance – eller blive slettet.
    Men hævnen er sød.
    Serien omfatter, foruden “Rammer”, “Night On Mispec Moor”, “Passerby”, “The Fourth Profession”, “World Of Out Time” – samt romanerne om “The Smoke Ring”.
    Larry Nivens personlige holdninger efterlader mig fuld af foragt, men det er altså gode historier han har skrevet.
    Så er det jo godt at blive præsenteret for Richard Morgan, der synes at have andre farver på paletten. 10-4.

    • Sejt. Må indrømme at Ringworld lagde lidt en dæmper på min lyst til mere Larry Niven sådan lige med det første.

      Men det lyder som en fed præmis.

      • Henning Andersen Henning Andersen

        Det kan jeg glimrende sætte mig ind i. “Ringworld” er drønhamrende kedelig, og jeg vil gi faen i, hvad den er udråbt som at skulle være. Det er rent spild af tid.
        Jeg ved ikke hvem der fortalte Niven, at han skulle tage og skriver romaner – sikkert en eller anden forlagsredaktør. Men alt i alt skinner han altså stærkest i novelleformen – omend jeg har et ømt punkt for “Protector” (der iøvrigt er sammensat af noveller – så deeeeeeeeeeeeeeet … )
        Men “Rammer” bør du læse. Den er ikke lang – men den er god! Hvilket jeg godt vil skrue op til: – det er Nivens bedste historie, nogensinde!

        • Rammer kommer på listen 🙂 Tak for input. Og tak for besøg. Som altid en fornøjelse.

  2. Steffen Steffen

    Rigtig spændende podcast.
    Selv jeg kan forestille mig, at i sikkert får en række anbefalinger, så var jeg overrasket over ikke, at se 1984. Nu handler den jo ikke så meget om rumskibe, men tænker den kunne være relevant, da det jo var sci fi, da den blev skrevet. Derudover har den en række forskellige teknologiske og politiske skildringer, som kunne være spændende og høre jeres take på.
    Ser frem til næste afsnit.

    • Hej Steffen. Tak for kommentar og ros 🙂 1984 er selvfølgelig et god bud på noget at tage op. Det er nu ikke fordi, der absolut skal være raketter. Jeg må nu indrømme, at jeg altid bedre har kunnet lide George Orwells ideer frem for hans prosa.

      • Steffen Steffen

        Anytime 🙂
        Jeg må også tilstå, at da jeg skrev sidst havde jeg kun læst 2/3 af bogen. På det tidspunkt var mit indtryk også noget anerledes. Nu har jeg tilfældigvis lige haft læst hans akademiske tekster i forbindelse med uddannelse, og syntes da mange af hans ideer er portrætteret i bogen. Især hans kommentare til udviklingen af sproget sammenlignet med konceptet doublethink.
        Either way, vil prøve og læse noget af hans andet prosa, som forhåbentlig ikke er så deprimerende 🙂
        Ser frem til næste afsnit!

  3. Tak for endnu et godt podcast! jeg har vist læst Altered Carbon for et par år siden – den var lidt tung at komme igennem pga af sprog og plot. Men jeg var meget betaget af et afsnit der foregik blandt bogstavelig talt evighedssurfere – eller husker jeg forkert?. Ps: Sleeves = overtræk, betræk, skåneærme.

    • Hej Majbrit. Tak for besøget. Jeg kan ikke lige huske det med evigheds-surfere. Tænker du på de her Meths, som bare for evigt fornyr deres kroppe med nye kloner?

Skriv et svar