Skip to content →

Ep. 31: Ann Leckie, Ancillary Justice

Breq er Radschai. Radsch er et galaksespændende imperie styret af en kejser med en distribueret bevidsthed med hundredevis af klonkroppe. Radsch betvinger andre planeter med hære af uovervindelige ancillaries styret af kunstigt intelligente rumkrigsskibe… Hvad er en ancillary? Jo, det er et menneske, hvis krop er omskabt til en superkriger, og hvis hjerne er blevet overtaget af supercomputeren i krigskibet. Breq er en ancillary. Den sidste fra krigskibet Justice of Toren som blev sprængt i luften for 19 år siden.

Med andre ord… Man skal holde tungen lige i munden i Ann Leckie’s roman Ancillary Justice fra 2013. Jens og Anders SCIFI Snakker Ancillary Justice.

Ancillary Justice forside
Ancillary Justice forside

Show noter fra podcasten:

Published in 2010erne

4 Comments

  1. Henning Andersen Henning Andersen

    Interessant at én af jer lige nævnte “Gestalt”, når I nu skal igang med More Than Human (oversat til dansk som “Jeg er ene, jeg er mange”).
    Og jeg skal da helt klart have læst noget Leckie – da der nu (af ærgerlige årsager) ikke kommer mere fra Banks, så tak for anbefalingen.
    Til gengæld: – et rap med spanskrøret! “Sprunget” er datid af “springe” – og medmindre det foregår på en trampolin, så “springer” man ikke noget “i luften”. Man “sprænger” noget i luiften. Og datidsformen er “blev SPRÆNGT i luften”. I ville have fået en fed, rød streg under det, allerede inden gymnasiet.
    Og så ikke mere om det. Glæder mig til Sturgeon.
    God sommer – god læsning.

    • Hej Henning! Nu bliver jeg jo rigtig spændt på More Than Human.

      Tak for rettelse. ‘Sprængte’ straks til tasterne og rettede 😉

  2. Wow, den var god!
    Bestilte straks efter læsning A. Sword og A. Mercy hjem og er stadig mentalt distribueret i Radch Empire.
    Ancillary Justice er god fordi den er så afsindig langt ude. Læseoplevelsen består i at finde hoved og hale i det og opdage at det hænger fint sammen. Man finder langsomt ud af hvilken gru dette ancillary-uvæsen er.
    Der er SÅ mange sætninger og afsnit jeg bare har lyst til at læse højt, fordi det er perler af indsigt. Og der er så mange fine karakterer i Breqs “family of choice”.
    Og aldrig har to aliens (fra A. Mercy) været så morsomme og så implicit skræmmende. (Indvolde hører til INDE i kroppen!).
    Årets bedste scifi-læseoplevelse indtil videre.

    • Hej Majbrit. Fedt at du kunne li Ancillary serien. Jeg synes virkelig også at det var en god oplevelse. Var også meget begejstret for de mærkelige Presger. Synes det var temmelig genialt at de forbliver et totalt mysterium. Tak for kommentar!

Skriv et svar