Skip to content →

One Comment

  1. Henning Andersen Henning Andersen

    Citatet stammer (jo) fra en bog – en roman. Så det er enten en fiktiv person, eller en mere eller mindre altvidende fortæller, der citeres.
    Men lad os tage det “at face-value”. Det er både rigtigt og forkert. Personligt er jeg dybt forundret over, at “evolutions-teorien” og “Darwin” er så vanskelige at forstå. Ikke desto mindre finder jeg ofte anledning til at tage mig til hovedet (og nogle gange ønske jeg havde 2 hoveder, at tage mig til), når der i “natur-programmer” i fjerneren, eller artikler i tidsskrifter, er mulighed for at støde på bemærkninger a la: ” – rensdyret udviklede brede klove, for bedre at kunne gå på sneen!” – ” – sælen udviklede et spæklag for at kunne overleve i det iskolde vand!” – “fuglene udviklede vinger for at kunne undslippe rovdyrene!”
    Man bemærker det konjunktive – ønske-måden – i disse kommentarer, og man ser for sig renen, der uhjælpeligt er fanget i snedriverne sige til sig selv: – jeg må hellere udvikle nogle brede ski-sko (hvorfor ikke vinger – og flyve væk? eller hvad med et spæk-lag, og bare blive liggende?).
    Sådan fungerer det ikke, for så er vi tilbage hvor giraffen fik sin lange hals fordi den strakte sig. Det er Lamarck’s udviklingslære. Ikke Darwin. Ikke evolution.
    Det er derfor rigtigt, at når miljøet ændrer sig – hvilket det gør hele tiden – så er det de, der er udstyret med egenskaber til at forholde sig og agere i miljøet, som overlever. Og deres egenskaber arves af afkommet. Og nogle gange går det hårdt for sig – under betegnelsen “masse-uddøen”. Kardinal-eksemplet er KT-grænsen, der fjernede dinosaurer (bl.a.) fra Jordens overflade (minus fugle-fætre&kusiner).
    Hvad der derimod er forkert – i citatet – er at der (på en daglig basis) skulle stå et kobbel stand-ins i kulissen og være parat til at overtage scenen, når ændringen indtræffer. Hypotetisk kan det godt have sin rigtighed, dersom man tænker i mutationer, men i videnskabelig sammenhæng er dette scenario ikke falsificerbart, og derfor er det en påstand. Ikke en hypotese – ikke en teori. En påstand. Og det er det derhen,at i givent fald skulle der postuleres en regnbue af “statister i kulissen”, alle uvidende om hvilken ændring der ville ske i miljøet (hvor skulle de vide det fra?), men alle ready-steady til at træde ind på scenen.
    Hvis det var sådan det var, så ville vi – i naturen – opleve et hav af varianter indenfor hver enkelt art. Det gør vi også – de hedder “individer”. Men de hedder ikke sub-grupper af mutanter, der venter på en mulighed, når virkeligheden ændrer sig.
    Når Darwin taler om “de bedst egnede”, så taler han ikke om individer der er på fuld tur-omdrejning med miljøet og dets omskiftelighed. Han taler om dem, der med nød og næppe – lodder og trisser – har de egenskaber, der er lige nok tilstrækkelige til at komme over “spærregrænsen”. Evolution er ikke fortællingen om rejsen mod perfektion – det er fortællingen om for hånden værende søm og hjemmesløjd.

Skriv et svar