Skip to content →

Ep.12: Isaac Asimov, Robot Visions

Fra 1939 og frem skrev Isaac Asimov adskillige historier med Robotter som hovedtema. Asimov’s tvist på robot-genren er helt unikt, og han blev med sine “Three laws of Robotics” inspirator for mange virkelige robotforskere. Robot Visions er en samling af essays og robotnoveller. Den udkom i 1990 kort før Asimovs død i 1992. Til samlingen havde Asimov skrevet en ny robot-novelle som har givet samlingen sin titel. Jens og Anders SCIFI snakker sig igennem Robot Visions.

Published in 1940erne

6 Comments

  1. Henning Henning

    Introduktionen af positronhjernen er et scoop. Den danner “sæde” for ikke bare en kunstig intelligens men også for en kunstig bevidsthed. Det sidste er væsentligt, for strengt formelt-logisk er “robotikkens tre love” nonsens.

    Hvis det skal være korrekt, så kandiderer hverken Frankensteins Monster eller de kunstige mennesker i Karel Capeks R.U.R. til roller som det vi tænker på, når vi siger “robot”. I pindehugger-afdelingen for pernittengryn er de mere “androider”. Klinke-klanke robotterne genkendes netop på det, mens meningen med androider er at de ikke skal genkendes som “kunstige mennesker” (jvnf. Blade Runner og Alien-suiten).

    Grunden til at alle robotterne hos Asimov hedder R. Daneel Olivaw eller R. Giscard Reventlov (pragtfuldt navn iøvrigt) er den, at robotter kan være in disguise med noget syntetisk hud over klinke-klankeriet. Således ligner Olivaw “sin skaber” til forveksling.

    Tak for en god “casting” og jeg glæder mig ret meget til at høre jeres mening om “The Left Hand Of Darkness”. Den hører til på min top-10.

    • Hej Henning. Tak for kommentar. Altid rart at høre fra dig.

      Jeg glæder mig også til at snakke Le Guin, selvom det er lidt tidligt at genlæse den for mig. Læste den også i efteråret.

      Du har gjort mig nysgerrig på, hvorfor du synes at robotlovene er nonsens.

      Androider er vel strengt taget en sub-genre af robotter.

      • Henning Henning

        Hej Jens
        Nåjo – principielt syns jeg man skal respondere på udmeldinger. Det kan selvfølgeligt gribe om sig, på ufordelagtig måde, ligesom polemiseren om noget, der i forvejen er helt i hegnet, udelukkende er kværulanteri. Så jeg er glad for, at mine kommentarer er velkomne.

        Androider og robotter: – for så vidt som, at “robotter” er en maskine, mens en “androide” er et kunstigt menneske, så kan vi ikke blive helt enige. Der er klare ligheder, men sandelig også forskelle, på Golem og Frankensteins monster. Hvilket ikke er en differentiering jeg har noget behov for at hamre igennem, men som kan have betydning i det følgende.

        Jeg havde nok på fornemmelsen at min udmelding om Robotikkens Tre Love som værende nonsens, kunne få (personlige) følger. Jeg skal prøve at formulere mit synspunkt kort.
        I forhold til at positronhjerner danner sæde for en bevidsthed – hvilket er lidt mere end en intelligens – så kan Lovene sagtens “installeres”. Det går under betegnelsen “opdragelse” i menneskelige termer. Men når jeg siger at de formelt-logisk er sludder og vrøvl, så er det fordi et ord som “skade” er et uhyre relativt begreb. Og var det ikke det, så boede vi allerede allesammen i Utopia.
        “Skade” er noget andet end “Fejl”. Programmatisk – altså i computere, derfor robotter – kan man godt formulere et antal trin, der skal undgå fejl (error). Men “skade” er i den sammenhæng et feed-back, der involverer motivation, empati, mål-orientering og relativisering af samme. Opfattelsen af “skade” eller “smerte” er en såkaldt “kaskade”, der er UMULIG at programmere. Idet den er ulogisk.
        Derfor er det også ret fikst med en positron-hjerne, der “indkobler” en bevidsthedsparameter, idet det netop er gennem en bevidsthed et “individ” overhovedet kan have en fornemmelse af, hvad der bringer andre skade. Ellers er det ligesom når der på skærmen står: “Programmet har udført en ulovlig handling og lukkes. Okay”. Nej! Det er fandme ikke “okay” – hvilken ulovlig handling? Hvem? Hvor? Hvad?

        Endeligt er det vel også værd at bemærke, at stort set samtlige Asimovs robotfortællinger drejer sig om, at disse Tre Love har deres begrænsninger – ja, ligefrem “fejl”.

        Poul Anderson har skrevet en novelle der hedder “Epilog”, på dansk (Irlov/Regulus 1970’erne, “Salut For Anderson”). Den “angriber” temaet “mekanisk/elektronisk” evolution. Det er faktisk ret interessant.

        Men – det må være det. Jeg ser at det alligevel blev en længere smøre, så vi holder lige en pause.
        Igen: – jeg glæder mig til jeres tag om “Mørkets Venstre Hånd” (jeg genlæser den lige inden – hihi).

        • Hej Henning. Tak for uddybning af, hvorfor Robot-lovene fra et strengt formelt-logisk perspektiv er nonsens. Jeg ville også nødigt skulle programmere lovene ind i et stykke software 🙂

          Nu er Le Guin optaget, og snart i feedet. God sommer!

  2. Hep – I beder om forslag til nye bøger, og jeg sad og savnede noget le Guin, og skulle lige til at foreslå det. Men nu kan jeg så se på kommentaren her til den nyeste episode (som jeg endnu ikke har hørt – den ligger i podcast arkivet) at I allerede selv har tænkt tanken. Fedt.

    Jeg har endnu ikke selv læst Left Hand of Darkness. Skulle I få lyst til at udvide med mere le Guin senere, kunne det være fedt at høre hvad I mener om hendes novellesamlinger. Jeg er helt pjattet med Changing Planes og The Birthday Of The World.

    • Hej David

      1000 tak for kommentar og forslag. Jeg er meget spændt på snakken om Left hand of darkness. Det er ikke alles kop te 🙂 Der er folk i vores Goodreads bogklub som har opgivet den. Changing Planes og Birthday of the world kommer på læselisten.

Skriv et svar