Skip to content →

Ep. 33: Robert A. Heinlein, Stranger in a Strange Land

Forestil dig, at du er et menneske, men er født på Mars og opdraget af mars-boere på Mars… og så kommer til Jorden. Det er situationen for Valentine Michael Smith, den fremmede i det fremmede land.

Robert A. Heinlein stod bag Stranger in a Strange Land i 1961, og blev dermed den første SCIFI forfatter på New York Times bestseller liste… og indehaver af en 1962 Hugo award, for bedste roman.

Bogen var stærkt kontroversiel, da den blev udgivet. Den mikser Science Fiction, samfundssatire, religionskritik og erotik i en besynderlig dannelseshistorie. Jens og Anders SCIFI Snakker Stranger in a Strange Land.

Published in 1960erne

5 Comments

  1. Henning Andersen Henning Andersen

    Anders! – du er ikke alene; også heller ikke jeg kunne helt klare “Stranger”. I flere tilfælde er den blevet skældt ud for, at være Heinleins forsøg på at være ung med de unge, hvormed der menes hippie-kulturen, flower-power log fodformet høj karse.
    Ihvorvel Heinlein muligvis blev en gammel gris, tilsidst, så er det ihvertfald ikke således, at han “leflede” for flower-power-make love not war, idet “Stranger” er fra 1961, og flower-power-bølgen tog først land i sidste halvdel af tresserne. Så det er ihvertfald uretfærdigt at påstå han aspirerede til en stilling som hippie-guru.
    Intet kommer af intet, og måske er det således at Heinlein var “tuned in, turned on and dropped out” på hipster-kulturen, der var et barn af beat-kulturen – eller rettere et barn af beatnik-kulturen. Hvilket jeg bygger på,at Heinleins figurer generelt er sådan lidt fri sex&boheme-agtige. Og det starter sandelig ikke med “Stranger”.
    Egentlig bryder jeg mig overhovedet ikke om Heinleins forfatterskab, hvorfor det må være en art masochisme der har fået mig til t læse store dele af djævelskabet. Men hvad jeg især ikke bryder mig om “Stranger” er, at den er totalt utroværdig fra side 1. Jeg ved udmærket godt at den er blevet sammenlignet med “Dune” og “Lensman”. Men dens problem er, at det der ikke er rent volapük, det er forsimplet sludder og vrøvl. Og kun i de bedste tilfælde er der tale om u-underbyggede påstande.
    I min forestilling har jeg altid betragtet “Stranger” som en pendant til Don Juans Lære, som Carlos Castaneda gjorde sig populær på, der i først-tresserne.
    Tør man til den ende nævne, at Lars Muhl (sjæl i flammer) har forsøgt et lignende stunt med Seeren Fra Andalusien.
    Men, Anders – du er ikke alene. Tjullahop!

  2. ahnissen ahnissen

    Hej Henning
    Tak for det – rart at høre, at det ikke kun var mig 🙂

  3. Hej Henning!

    Tak for kommentar. Det er altid rart at få dit perspektiv med, særligt når der er tale om en “klassiker”

    Tak for at minde os om Lensman serien. Det kunne måske også være noget…

  4. pyyyh ha så er det ikke bare mig der ikke orkede at læse den til ende. jeg kom sådan cirka til side 30 før jeg ikke bare stillede den tilbage i reolen, men smed den i skraldespanden. Altså – her har vi en der skulle være opdraget af aliens, ikke? Men fortællerstemmen er som en 14 årig på en drengekostskole. Aaaaaaargh!

  5. Det er ved at udvikle sig til en hel bekendelsesgruppe her 🙂

Skriv et svar