Skip to content →

Ep. 32: Theodore Sturgeon, More than Human

Theodore Sturgeon er sådan en af de lidt mindre guder på scifi-guldalderens stjernehimmel, og i denne SCIFI SNAK kaster vi os over hans nok vigtigste bog “More than Human” fra 1953.

“More than Human” er en skarp litterær oplevelse. Vi følger opbyggelsen af et fælles-væsen, som består år 5 individuelle mennesker, som på hver deres måde er helt unikke. Sturgeons skarpe – og overraskende moderne – pen beskriver, hvordan den telepatiske og enfoldige “Lone” stykke for stykke danner “Gestalten” og hvad der sker, når det sidste stykke tilføjes. Følg med når der udbygges med teleporterende nøgne tvillinger, en telekinetisk pilotdatter og en genial mongolbaby – Det bliver meget mærkeligt. Jens og Ander SCIFI Snakker “More than Human.”

More than Human forside
More than Human forside

Shownotes

Vi snakkede desuden om:

Published in 1950erne

One Comment

  1. Henning Andersen Henning Andersen

    Sådan! Rigtigt godt gået!
    Men dog et par kommentarer: – hvordan I har kunnet sno jer udenom, nåja, blot kendskabet til Theodore Sturgeon, det er rimeligt imponerende på den ikke-pointgivende måde. Men bedre sent end aldrig 🙂

    “More Than Human” er skam fuldblods science fiction – det er blot ikke naturvidenskab i “science-feltet”, men derimod humaniora – konkret psykologi og sociologi. Måske endda antropologi – hvilket der findes en hel sub-genre om/af/med. Ikon-kanonerne kunne være sådanne som Michael Bishop, Ian Watson, Ursula K. LeGuin, John Brunner og altså Theodor. M.fl.
    Selv “hårde negle” som Larry Niven, Joe Haldeman og Hal Clement har begivet sig ud i antropologisk SF.
    Og for et nærmere bekendtskab med Sturgeons tematikker – ikke mindst begrebet “empati” – tillad mig at anbefale samlingen “E Pluribus Unicorn”. Trods alt er han stærkest i novelle-formen – hvilket måske forklarer den episodiske stil i MTH, udover dennes publikationshistorie.

    Med hensyn til “bleshing”, er det vistnok Palle Juul Holm der – i Syzygy Og Den Sorte Stjerne – anholder, at ordet er en blanding af af “blessing” og “meshing”, hvor én af jer anførte at det var “blend” og “meshing”. Jeg har ikke den blegeste idé om, hvad der er det korrekte. Dog ligger der noget ret sturgeonsk i at benytte “bless”, udenfor en religiøs ramme, for at forklare en anderledes følelse af samhørighed.

    Min personlige opfattelse er, at MTH er en udviklingsroman, der handler om hvordan en “gestalt” (i denne form) vokser op, og kommer ind i de voksnes rækker. De/den bliver jo faktisk budt velkommen, af “de voksne”, sidst i romanen.

    Men lad mig lige gentage: – det var fannernedme godt gået, dér i skiffi-snak 32.

Skriv et svar