Skip to content →

Ep. 30: Svend Åge Madsen, Se Dagens Lys

Så blev det endelig tid til en dansk bog i SCIFI SNAK. Vi er tilbage i firserne i Aarhus. I Svend Åge Madsens “Se Dagens Lys” lever alle i et perfekt utopia. Folk er frie – frie som i modsætning til fastlåste. For i Svend Åges fremtidsland styres livet af Madam Datamat. Hun sørger for, at du hver dag oplever noget nyt, så du kan vokse og blive lykkelig.

Så hver dag vågner Elef, vores hovedperson, op ved siden af en ny kone, med nye børn i et nyt hjem. Så har man en dag til at opleve hinanden før man om aftenen tager sin sove/glemmepille og bliver blandet påny. Jens og Anders SCIFI Snakker “Se Dagens Lys”

Se dagens lys forside
Se dagens lys første udgave

Show Noter fra Podcasten

Published in 1980erne

7 Comments

  1. Sjovt, at I nævner Truman Show og Pleasantville. Se Dagens Lys blev filmatiseret af Wikke og Rasmussen i 2003, og som jeg husker den var det meget en W&R version af stemningen i netop de to film. Jeg tror lige jeg vil finde bogen frem igen – jeg husker den som bedre end I bedømmer den, men ligesom Anders er det længe siden jeg har læst den, så det kan være jeg må ende med samme dom.

    Se Dagens Lys: https://da.wikipedia.org/wiki/Se_dagens_lys

  2. Hej David!

    Tak for kommentar.

    Jeg kan sige, at de har bedømt den noget mere positivt i Podcasten læsden.dk – Måske er der bare noget smag og behag på spil.

    Jeg tror, at nydelse af “Se Dagens Lys” fordrer en vilje til at filosofere sig ind i hele den der “bekytte sig mod ulykke” vs “søge lykken” modsætning.

    Og så tage det lidt lettere med, hvor store krav man stiller til fortællingen.

  3. Henning Andersen Henning Andersen

    Uden sammenligning iøvrigt, er filmen Dark City et eksempel på, at personerne får ny identitet og bevidsthed, hver eneste dag – eller rettere “nat”. Undtagen hovedpersonen og “overherrerne”. Den fysiske forflytning er mere lokal, men til gengæld med større konsekvenser.

  4. Det gælder for mange af S.Å. Madsens fortællinger at de ville gøre sig bedre som teaterstykker eller tv-filmatiseringer, synes jeg. Karaktererne er ofte skabelonagtige og fortællingen skal tydeligt formidle en pointe af moralsk, humoristisk eller filosofisk karaktér. Godt som debatskabende teater, men knap så medrivende, når personerne mangler det “riv” som uforudsigelighed giver. Skuespillere kunne ånde det ekstra liv ind i rollerne.
    Min egen favorit i forfatterskabet er “Jakkels vandring” (fra 1974) hvor den karismatiske Jakkel bliver beskrevet med vidt forskellige synsvinkler. Her fungerer de karikerede personbeskrivelser fremragende, fordi de bliver sat op mod hinanden. Plus at S.Å. Madsen demonstrerer et blæret greb over sproget ved at tale med syv distinkte stemmer.
    Jeg glæder mig til at læse Ancillary Justice sammen med jer. Jeg har fået den *meget* ihærdigt anbefalet mange gange.

    • Hej Majbrit. Tak for kommentar. Fedt at høre din uddybning. Glæder mig meget til at gennem Ancillary Justice. Optager på mandag 🙂

  5. Jeg synes at I fik virkelig meget ud af bogen, mere end jeg havde forventet. Den er helt klart et udråb med for mange rundbordssamtaler. Jeg kan godt se at Svend Åge Madsen – nok den mest kendte/mainstream danske forfatter der har skrevet science fiction – måtte komme på programmet, før nogen andre. Men han skrev også virkelig meget til tiden, så det kan nemt føles lidt bedaget. Jeg har selv spillet med i en nyopsætning af “Svejk i 3. verdenskrig”, stykket fik lidt fornyet aktualitet pga. Ruslands sabelraslen, men det var stadig et “blast from the past.”
    Jeg værdsætter virkelig meget at I endelig læser noget dansk, men jeg føler stadig at I kunne tage fat på noget mere tidsløst, eller noget der var forud for sin tid. Med andre ord, hvis I tog fat på enten Erwin Neutzsky-Wulff , Niels E. Nielsen, Tage Eskestad eller Inge Eriksen, så er der altså mere gods i det. Wulffs “Gud” synes at være forlæg for “Prometheus”, men den er skrevet FØR Alien! Nielsens “Fæstningen i Havet” er også gammeldags, men spændende at den foregriber “The Abyss” et helt årti før. Eller hvad med H.H. Løyches “Støj”, den er virkelig unik, både i et dansk og internationalt perspektiv.

    • Hej Rasmus. Tak for kommentaren. Det er godt med nogle flere bud på dansk scifi. Noget Erwin kunne være spændende 🙂

Skriv et svar