Skip to content →

Ep. 69: Isaac Asimov, Foundation

Vi er tilbage i teenageværelset med en af de bøger Anders og Jens begge læste, da de var nogen meget unge purke. Dengang blev der læst pænt meget Asimov.

Isaac Asimov anses ikke for at være den mest litterært sofistikerede SciFi forfatter. Hans prosa er funktionel uden at være prangende. Men Asimov efterlod en række værker som havde kæmpe indflydelse på genren.

Vi har allerede læst hans Robot-historier i “Robot Visions,” men endnu større blev hans galaksespændende trilogi om Foundation. Den satte så markant et aftryk, at den i 1966, som den eneste nogensinde, vandt en Hugo Award for “Best all-time series.”

Den første Foundation bog fra 1951 var en såkaldt fix-up roman. En meget almindelig genre fra den tid, hvor SciFi typisk udkom som noveller i blade som Astounding Science Fiction og Amazing Stories. De oprindelig 4 noveller var udgivet fra 1942 til 1944. I 1951 blev de så skrevet sammen til en samlet fortælling.

Det er science fiction fra den gang heltene var mænd. Skibene havde laserkanoner og atomvåben. Alligevel lykkes det Asimov, at introducere nye interessante ideer. Centralt er begrebet psykohistorie, udviklet af geniet Harry Seldon, der forudsiger imperiets fald og derfor samler en stiftelse af nørder, som med tiden skal genrejse galaksen. Jens og Anders har Scifi Snakket Foundation.

Published in 1950erne

One Comment

  1. Jeg læste også Stiftelsen som ungt menneske og kedede mig over det meste, men den gang læste jeg ting færdigt, hvis det havde etiketten science fiction. På biblo kunne jeg straks se, om der var en nyindbundet bog på hylden, for jeg læste dem alle uden undtagelse.

    (… Aaah!, duften af en nyindbundet bog. Den kender unge mennesker ikke, fordi bibliotekerne i dag mumificerer bøger i plastik i stedet for at indbinde dem i grønt, bordeaux eller marineblåt læder … )

    Nej, Asimovs noveller og kortromaner er generelt langt bedre, fordi han er god til ideer og den tynde karaktertegning ikke gør så meget der. Men, på den anden side er Stiftelsen et værk som en masse SF-forfattere har forholdt sig til siden. – Og som LeGuin fordi, de netop ikke synes imperier i det hele taget er en god idé.
    Ann Leckies Ancillary trilogi f.eks.

    Jeg er i gang med Scalzis romanserie om the Interdependency-imperiet som er ved at bryde sammen. Her er der en blandet holdning til imperier, fordi de fleste af planeterne ikke er selvforsynende. Det er i øvrigt en sjov serie, med masser af sjove og finurlige helte og skurke. Scalzi er underholdende og jeg tænker altid at hans romaner ville gøre sig godt som film. … Det tror jeg ikke Stiftelsen ville 😉 …
    Tak for podcastet og for tip til hvad jeg nu skal læse.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.