Skip to content →

Ep. 65: Margaret Atwood, The Handmaid’s Tale

I en religiøs og totalitær alt-history version af USA har staten eksproprieret kvinders fertilitet. En Handmaid er tvunget til at tjene som ydmyg rugeslave for den militær-religiøse elite, mens hun fuldstændig opgiver sin identitet og retten til at tænke selv.

Margaret Atwoods The Handmaid’s Tale fra 1985 giver en kuldegysninger, når man oplever et samfund, hvor det yderste religiøse højre har taget magten og genskabt samfundet efter deres arkaiske forestillinger om naturens orden.

Offred må ikke læse. Hun skal gå klædt fuldt tildækket i røde gevandter med en hvid kyse, der hindrer hendes udsyn som en slags skyklapper. Træd uden for reglerne og bliv brutalt straffet! Mens hun sidder i stilhed på sit værelse mindes hun samfundet før det ændrede sig, da hun havde en mand og en datter.

Oplevelsen af at læse The Handmaid’s Tale giver en gruopvækkende snigende fornemmelse af, at det her kunne godt ske i et moderne samfund. Jens og Anders SCIFI snakker The Handmaid’s Tale.

Shownotes:

Published in 1980erne

4 Comments

  1. Henning Henning

    Hej Jens og Anders!

    Tak for alle de pæne ord sendt i min retning. “One aims to please”.

    Nej! Jeg er nok bare en lidt ældre nørd, end jer to, og jeg har den dér idé om at der må kommunikation, dialog, til hvis ikke al det hér “genre-litteratur/kultur” skal enten dø sin kummerlige død, eller sygne hen i “nåmmen, det er jo bare dem dér”.

    Den Sprudlende Debat, med andre ord :-). Og der har jeg så en stemme, jeg bruger – og den blir hørt. Hjerte, hvad vil du mere? Så lisså meget kudos tilbage: – fedt at I bliver ved! Og skønt, at I har et kommentarfelt, hvor man – aldeles ikke for sin egen skyld (gu’ er det da så!) kan “berige” debatten 😀

    Til lige præcis “The Handmaid’s Tale” har jeg ikke så mange kommentarer, for jeg syns I kommer hele cirklen rundt. Men jeg har en “undren” – ja, hverken over jeres episode 65 eller over det faktum, at Atwood pr. eget dekret IKKE skriver SF (nånå, søster lagkage – det gjorde Heinlein heller ikke! Han skrev “speculative fiction” – SF for short!)

    Så for nu lige at negere ovenstående – en kommentar, alligevel, dog indpakket i en undren, et spørgsmål. –

    Palle Juul (nu beklageligvis afdøde) Holm forsøgte sig med noget strukturelt analyse-værktøj ifht science fiction (se “Syzygy Og Den Sorte Stjerne”, alternativt “Den virkelige tåre i det fiktive bæger”). PJH forholder sig til, hvad han kalder et “billedplan” – altså hvad vi læser, handlingen, narrativet, “det, der skér” i pågældende fiktion) og “real-planet” = hvad betyder det? Hvordan skal det forstås?

    I forbindelse med “The Handmaid’s Tale”: – på billedplanet er der kun få fertile kvinder. Og de udnyttes! “Borgerskabets” kvinder er ikke fertile, men til gengæld er fertile kvinder gjort til slaver – ikke sex-slaver, men “føde-maskiner”.

    Jeg kunne lægge en fuldfed marxistisk analyse nedover den problematik, men jeg kan faktisk ikke rigtigt finde ud af, hvad Atwood egentlig mener med denne konstruktion på “billedplanet” ifht “realplanet” – altså hvad det betyder “i virkeligheden”.

    Gud fri for analogier og direkte oversættelige symboler. Men hvad har hun tænkt i den forbindelse?

    Som tilforn: – skide gode podcast I laver; bliv nu ved med det!

    De goeste hilsner fra Henning

  2. Hep! Enig med Henning. (og tak for endnu et shout out)

    Vil egentlig bare lige sige, at noget af det jeg perspektiverer Handmaid’s Tale mere til, end Iran eller Afganistan, er den amerikanske abortlovgivning og højrefløjens kamp for at fratage kvinder deres ret til at bestemme over egen krop.
    Se f.eks. Last Week Tonight’s behandling af det, bare for at give et hurtigt indblik, https://www.youtube.com/watch?v=4NNpkv3Us1I

    Keep up the good work

    Mads Kamp
    (Læs den!)

    • Henning Henning

      Der er du inde på noget, Mads! For ikke så forfærdeligt længe siden, havde WeekEnd-Avisen en længere artikel om “ejerskabet til kvindens krop”. Og det mest fantastiske ved den (jojo, den var udmærket) er, at det er nødvendigt at problematisere i 2019, i Danmark. Men det er det – damn it!

  3. tak for endnu et fint podcast – og tak til links til flere podcasts at fordrive tiden med mens man venter og venter og venter på det næste fra jer. Jeg er gået i gang med Tjenerindens fortælling mange gange. Men har hver gang givet op, fordi den er alt for uhyggelig og realistisk.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.