I starten af 80’erne fik den TV-celebre astronom Carl Sagan 2 mio. $ i forskud til at skrive sin første Scifi roman: Contact. Og i 1985 kom den så… hans unikke fortælling om Ellie Arroway, radioastronom med ben i næsen, og besat af jagten på liv i universet.
Contact er en fascinerende hard-sci-fi fortælling, der udforsker et What-if scenarie: Hvad sker der hvis der er aliens derude der kontakter os? Og hvad hvis det de sender os er instrukserne til at bygge en fantastisk maskine, som kan sende os derud til et møde de fremmede? Jens og Anders har SCIFI Snakket Contact.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
3 kommentarer til “Ep. 55: Carl Sagan, Contact”
Anders har fuldkommen ret, når han siger at Neil deGrasse Tyson er “vor tids” Carl Sagan. Sagan var til gengæld “sin tids” Fred Hoyle, som – modsat Sagan – faktisk var en glimrende skønlitteratur-forfatter, såvel som videnskabsformidler (astronomi, astrofysik, kosmologi). Blandt andet skrev Hoyle manuskript til, og senere “novelization of”, TV-serien “A For Andromeda”. OG – megaspoiler – A For … handler OGSÅ om et signal fra rummet (fra Andromeda!), der indeholder instruktioner om bygningen af en maskine, der kan fremstille liv; en livsform, en pige, der måske/måske ikke skal/kan være “ambassadør” for afsenderne af signalet. Man aner en hvis lighed og parallel, ikk’sandt.
Derudover er det selvfølgelig uacceptabelt, at I ikke kender til Strugatskij-brødrene. Men jeg tvivler også på, at det er helt korrekt. Faktisk er Andrej Tarskovskijs film “Stalker” et “take” på “Roadside Picnic”. Feinschmeckere (staves det sådan?) vil nok sige, at det ikke er det bedste “take”, men filmen fejler sådan set ikke noget.
Iøvrigt vil jeg mene – nu vi alligevel er her – at “Roadside Picnic” er en pendant til Algis Budrys’ “Rogue Moon” og Stanislaw Lems “Solaris”. Brødrene er russere, Lem er polak og Budrys stammer fra Litauen, og man mærker umiddelbart en anderledes tone, end den sædvanlige anglofile. Det er kun sundt.
Nåmmen, og anyways, jeg brød mig ikke om “Contact”: – bogen var, som I er inde på, altfor info-dump’ed (“show; don’t tell”), og filmen var for meget Jodie Foster. Smag&behag, for det var da ihvertfald interessant at høre jeres entusiasme og glæde ved romanen. Så tak for endnu en god udsendelse. Keep truck’in 🙂
Hej Henning
Tak for besøg og kommentarer. Det er altid fedt at høre dine tanker om månedens bog. Og vi vil straks give os selv fire slag med krabasken over mangel på kendskab til de vidt berømte Strugatskij-brødre.
Jeg har stadig Lem’s Solaris på min shortlist over ting at læse i SCIFI Snak regi.
For mig var der et holy s… moment i bogen som fuldstændig dominerer min oplevelse af den (positivt). Det er hvor Ellie opdager, at der i pi er indlejret et billede af en cirkel i binære tal i en sekvens, der er for lang til at være tilfældig. Det er den eneste gang jeg har læst et tilfredsstillende svar på religion versus videnskab skismaet. Citatet “Your God is too small” er ofte blevet brugt – så vidt jeg husker een gang i bogen, men også af bl.a. Neil Tyson som I begge nævner. Alligevel er Neil ateist og der er masser af eksempler på religionsfornægtere blandt videnskabsfolk og vidensskabsfornægtere blandt religiøse (i hvert fald blandt fundamentalister). Men Sagans eksempel her viser netop, hvordan der ingen grundlæggende modsætning er mellem religion og videnskab. Det er som skrevet den eneste gang jeg har set det udkrystaliseret på skrift, og det gør bogen til noget særligt for mig.
Jeg er iøvrigt areligiøs eller agnostiker bare for en god ordens skyld.
Mvh Jonas