Anders og Jens og SCIFI SNAK

Jens og Anders under optagelse af Scifi SNAK
Anders (tv) og Jens (th) i det interimistiske hjemmestudie, hvor vi optager SCIFI SNAK.

Hvem er vi? Mest er vi gamle venner. Mødtes på institut for Litteraturvidenskab i starten af 1990’erne. Gik helt vildt meget op i cyberkultur, og endte begge to på Harddisken på P1. Først som freelancere, siden havde vi et år, hvor Jens vikarierede for Henrik Føhns, hvor vi skiftevis sad i værtsstolen for programmet.

Af en eller anden grund kommer vi altid til at skulle udgive noget medieværk sammen. Det er også blevet til et kæmpe whisky-site.

Og nu er det altså vores fælles passion for spekulativ Science Fiction, som vi mødes om, i vores lille virtuelle bogklub.

Anders Høeg Nissen

Nu om dage er Anders forfatter, foredragsholder, podcaster, og… selvfølgelig… velkendt vært fra DRs Harddisken.

Jens Hjerrild Poder

Jens har lagt sin karriere som journalist bag sig, og har nu et webbureau, podcaster her på adressen og holder variende foredrag om at udgive ting og sager på internettet.

Vi håber på at vi kan inspirere til et par gode læseoplevelse. Tak fordi du kiggede forbi SCIFI SNAK.

22 kommentarer til “Anders og Jens og SCIFI SNAK”

Allerede i denne måned? Jeg kan næsten ikke vente med at se hvad I har hevet frem af glemslen. Jeg kan godt forstå hvis I trækker Svend Åge Madsen frem, men ENW’s “Havet, Nielsens “Herskerne” eller Eriksens ” Alice Alice” ville nu også være spændende at høre jeres mening om.

Hejsa! Jeg har snuset til et par episoder. Jeg håber I har en masse lyttere. Jeg er ikke rigtig i målgruppen, jeg har jo læst klassikerne. En tanke: Før I går på, så brug et par minutter på at finde ud af de rigtige udtaler, fx af forfatternavne. Tak for et godt indslag i dansk fandom. Lise

Hej igen, de herrer.
Det er Mads her fra Læs den! på den anden side af podcast-bæltet.

Vil bare lige fortælle (hvis I ikke allerede vidste det), at I (og vi) har været prominent omtalt som reference i Aarhus Teaters undervisningsmateriale til deres opsætning af Se Dagens Lys…

Så det er da noget 🙂

vh
Mads (og Jeppe)

Hej

Jeg holder meget af jeres podcast og er fast lytter af programmet. Jeg vil høre om I kan fortælle hvilket lydudstyr i bruger?

VH Mikkel

Hej Mikkel

Vi optager typisk i Anders studie i lydens hus i kbh. Der optager vi på en Rodecaster Pro.
Så er der mikrofonerne. Der bruger vi lidt forskelligt. Anders er meget glad for sin Shure SM7B. Jeg har en røde nt3 mikrofon.

Vi kører kun mikrofoner med XLR interface.

Vi har mikrofoner på sådan nogle mikrofonstativer der er lidt ligesom arkitektlamper.

Når vi kører over Skype så har vi hver vores setup til at optage lokalt. Jeg har en Yamaha mikserpult (som jeg bruger som lyd-interface) og en Zoom H5 (som jeg bruger til at optage på)

Vi (Anders) mikser det på Hindenburg softwaren – som er et editeringsprogram udviklet af vores gamle lydtekniker fra Harddisken – det er special udviklet til “voice radio” klipning.

Svar

Den mikrofon du ser på billedet på denne side var en Blue Yeti. Den holdt vi op med at bruge efter 6 afsnit – så hvis du lytter til nogle af de første kan du høre, hvor godt (eller ikke godt) den lød 🙂

Svar

p.s. for mig må I meget gerne “spoile” bøger. Jeg synes især det er koncepterne fra bøgerne der er interessante og I må for min skyld bare udlægge bogen totalt. I kan jo eventuelt bare sige, at nu går de i ind i spoilerland, hvis andre lyttere ønsker noget andet. De fleste af bøgerne får jeg aldrig selv læst alligevel. Igen tak for en god podcast.

Hej, jeg er her i corona-tiden netop faldet over scifi-snak og er vildt begejstret! I har gjort listen af bøger jeg skal have læst, endnu længere; tak for det!

Må jeg anbefale jer en bog som for mit vedkommende gav en af de bedste læseoplevelser længe: Russel Hobans ‘Riddley Walker’ om en postapokalyptisk fremtid i England hvor selv sproget er delvist ødelagt/forandret (uden at røbe for meget gætter jeg på at den aldrig vil kunne oversættes, og man skal lige vænne sig til stilen – men det er det hele værd).

Håber I vil læse den og glæder mig til måske en dag at høre jeres mening.

Vh

Hej Anders og og Jens

Jeg har også lige opdaget jeres Podcast og savner stadig harddisken… Altså radioprogrammet 🙂

Det er en rigtig god højkvalitetspodcast I laver her.

Jeg har lige hørt jeres Podcast om Hyperion – som ligger helt i toppen af min personlige liste. Jeg vil dog sige, at det er lidt som forlade festen inden den er startet, når i undlader at følge op med fall of Hyperion. Her bliver historierne bundet sammen på helt fantastisk vis.

Så kraftig anbefaling herfra.

Olympos behøver man dog ikke starte på 🙂

De bedste hilsner

Thomas

Hej Anders og Jens
Jeg ku ikke finde en mail adresse, så jeg skriver her i stedet for at spørge om I vil med til den næste Vilde Universer convention i Århus, forår 2023? Vi har selvfølgelig en masse paneler, men vi prøver at planlægge en tredjedel “andet” – f.eks en live podcast med publikum med jer.
Vi afviklede vores første con her i november med ca 70 deltagere, men nu slår vi et større brød op. Som får god tid til at hæve 🙂
Man kan være med i planlægningen ved at deltage i vores online-planlægningsmøder gennem facebook. Jeg linker ikke, for så bliver Akismet ked af det, men I finder nok link selv
kh fra jeres trofaste lytter, Majbrit

Hej
Jeg lærer dansk. Har du nogle anbefalinger til en scifi-bog med dansk som originalsprog? Jeg kan godt lide bøger, der udforsker alternative samfund, men ikke dystopier

Hej Anders og Jens. Fedt jeg har opdaget jeres podcast. Jeg læser Cryptonomicon, som jeg fornemmer I kan lide. Den er svær men hold da op hvor er den blæret! Tak for tip – dejligt program. Kh. Claus

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.