Arthur Charles Clarke (1917-2008) var britisk forfatter og opfinder, der boede det meste af sit liv i Sri Lanka. Han er mest kendt for 2001: A Space Odyssey – både romanen og filmen, som han skrev manuskript til sammen med Stanley Kubrick. Et af de mest enestående samarbejder i mediehistorien: Kubrick bad Clarke om at skrive en roman med det specifikke formål at lave en god sci-fi-film, og de skrev stadig på romanen mens filmen blev indspillet.
Scifi Snak om Clarke
Clarke var også en reel visionær uden for litteraturen. I 1945 fremsatte han teorien om geostationære satellitter som ideelle til telekommunikation – årtier før de blev til virkelighed. Det geostationære kredsløb 36.000 km over ækvator bærer i dag navnet “The Clarke Orbit” efter ham. Han forudså også, at mennesker ville gå på Månen inden 1970. Han blev nomineret til Nobelprisen i 1994 og slået til ridder i 1998.
Han døde i 2008, men mon ikke han kigger med et eller andet sted fra – måske fra en anden dimension. Arthur C. Clarke er en af de tre forfattere, der har fået tre bøger med i Sci-Fi Snak, og han sprintede sig i mål i de sidste tre episoder: Childhood’s End, 2001 og Rendezvous with Rama.
Omtalt i vores udsendelse nummer 100
Søren sagde sådan her:
»Jeg synes, han er en af de helt store, og det bliver han jo også anset for at være – med god grund. Han er ekstremt afgørende for alt det, der kom efter. Og han har ligesom hele den her idé om den der big idea-tanke. Den vilde ting, som man bare aldrig har hørt om før – det var han uden tvivl.«
Men Clarke deler vandene. Gravko:
»Når man er kvinde, så er det meget mærkeligt at læse om kvinder, som ikke findes. Altså, som lige så godt kunne være rumvæsener, fordi de er så urealistiske.« Han er god, når ideen kan bære – men der kan godt være lidt med karaktererne. Henning peger på noget andet: »Det vi har med et menneske at gøre, der giver den fuld hammer på den videnskabelige side, men egentlig måske ønsker sig at være religiøs i en eller anden forstand. Men det gør ham sådan en lille smule mærkelig.«
Rama holder stadig, siger Gravko:
»Fordi der gør det ikke så meget, at folk er nogle papvæsener, der cykler lidt rundt. Der kan ideen virkelig bære.«