Samuel R. Delany er en af de store på Science Fiction himmelen. Måske ikke en af de HELT store, men en af de store. Og som sådan er det måske mærkeligt, at vi i SCIFI SNAK skal helt frem til episode 94, før vi kaster os ud i dette forfatterskab.
Delany havde sin debut under den såkaldte “New Wave of Science Fiction,” der dominerede i 60’erne og 70’erne, med en mere experimenterende stil, der brød med den traditionelle “pulp science fiction.” Bevægelsen fokuserede på det litterære og temaer som sexualitet, bevidsthed og stofbrug – alle temaer som går igen i Babel-17.
I Babel-17 følger vi poeten Rydra Wong, som hyres af hæren til, at bryde et kodesprog, som er blevet opfanget under nogle uforklarlige sabotage-angreb. Hendes opgave bliver at forstå sammenhængen mellem det mærkelige sprog og de fortsatte angreb. Bogen går dybt ind i undersøgelsen af sprog og deres betydning for bevidstheden og kulturen. Dette er den højlitterære komponent i Babel-17
Men Rydra Wong er ikke bare poet. Hun er også rumkaptajn. Så som en del af opgaven påtager hun sig at samle et hold af stærkt modificerede mennesker, aliens og spøgelser og rumrejse ud i den 7 galakser store verden, som Babel-17 foregår i. Og her giver Samuel R. Delany den fuld gas i beskrivelser af allehånde mærkværdige fænomener i en rum-opera som Ian Banks’ske niveauer af mærkværdig mangfoldighed.
Om Delany får de to komponenter — det litterære og det sprudlende — til at leve sammen i fuldkommen harmoni er der delte meninger om. Men der er ingen tvivl om at Babel-17 tager læserne ud på en SCIFI oplevelse der er helt unik. Jens og Anders har SCIFI Snakket Babel-17.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes
- Anders har læst mere Emily St. John Mandel – denne gang rigtig scifi, nemlig Sea of Tranquility
- Anders har set Severance færdig på Apple TV+
- Anders har endelig set Dune ⏳️
- Jens har læst Luna serien fra sidst færdig. Det var sgu meget fedt at gøre den helt færdig, men den var mere af det samme.
- Læs Den med Mads Kamp og Jeppe H. Nissen har læst Octavia Butlers “Parable of the Sowers” – post-apokalyptisk afrofuturisme fra 90’erne som vi læste i episode 71.
- Jens har læst “The strange tale of the Alchemist’ Daughter” af Theodora Goss: Gotisk detektiv historie med monstre og Sherlock Holmes, men set fortalt med Mary Jeckyll som hovedperson. Den efterladte forældreløse datter til Dr. Jeckyll (ham med hyde). Fed setting men ikke så vellykket desværre.
12 kommentarer til “Ep. 94: Samuel R Delany, Babel-17”
H. Nissens seriegennemgangsforslag er da rigtigt tiltalende. Der er jo faktisk mange serier som kører ud af åndsvage tangenter og degenerer på det frygteligste, og andre der simpelthen bliver bedre og bedre.
Hej Thomas. Ja det burde jo være muligt at finde noget at snakke om. Men hvordan skal man gribe det an… Det skal vel næsten være noget aktuelt, for hvem gider høre om en serie som de fleste allerede har set. Men måske kunne man gå niche vejen og finde noget uden for alfarvej.
Det må vi lige tænke over.
Tak fordi du lyttede med. 💪🏼Jens
Forresten, så er Timetraveller’s Wife filmatiseret allerede i en ret fremragende bognær version. En personlig 5’er; bogen. Den har måske ikke meget science, men den har til gengæld rigeligt af det tidsrejsebøvl som også Ben Eltons Time and Time Again havde og måske endda med lidt god vilje, strenge til Douglas Adams’ grammatiske udfordringer.
Jamen dog. Den kendte jeg ikke https://m.imdb.com/title/tt0452694/
Tak for input!
Hr. Nissen; Hr. Poder
Helt generelt i forhold til litteratur, specifikt i forhold til et så tidligt værk som “Babel-17” er, må et gennemsnitligt “3-tal” siges at være yderst passende for denne roman. Til hvilket jeg så vil sige, at i forhold til det sproglige element, så vil romaner som “Dhalgren” eller “Triton” fremstår som “skide besværlige” og “komplet uforståelige”. Hvilket hænger sammen med Sapir-Whorf-hypotesen.
Personligt (når I nu spørger så høfligt 😉 ) har jeg aldrig “købt” pågældende hypotese, fordi “sprogtilegnelse” er en mangefacetteret proces, der ligger langt fra forestillingen om, at “det hvorom der ikke kan tales, derom må man tie”.
Det interessante er ikke at afgøre om Delany er “Spir-Whorfsk”, men i hvilket omfang han formår at lave litteratur (subsidiært science fiction) ud af “faenskabet”.
Samtidig er jeg fuldstændig enig i Anders’ bedømmelse af, at romanen kunne være fed at analysere i en eksamens-kontekst. Hvilket leder mig til at komme med to supplerende bemærkninger: – Jebel Tarik er det samme som Djebel Tariq, som er det samme som Gibr’ al Tariq = Tariks Klippe = Gibraltar! Hvor “maurerne” indtog store dele af Sydspanien. Et historisk bevidnet kultursammenstød – men tillad mig lige en disclaimer: – jeg er aldeles ikke kulturkristen, men faktum er at emiratet sad på Spanien helt op i 700-800-tallet (Læs Rolandskvadet).
Den anden ting er “The Butcher”. Dette har – efter min mening – en konnotation til Lewis’ “The Hunting of the Snark”: – “The Butcher and the Beaver”: “”Fit the Fifth: The Beavers Lesson”.
Nå! Op i røven!
For det, jeg vil foreslå jer – når I nu skal til at læse “The Time Traveller’s Wife” – er, at I lige læser Brian Aldiss’ “Man in his time”, en ganske kort novelle om en astronaut, der lever 3, 00346 (?) minutter i fortiden, da han vender tilbage til Jorden.
Og som altid: – tak for en god podcast
Henning
ps: – det lader til at Jens Aggergren og jeg er enige om, at Peters forespørgsel sandsynligvis drejer sig om romanen “Topman”. Vi må se, hvad Peter siger 🙂
Fedt at du kunne hjælpe med at deducere Topman frem fra dit “Scifi Mind Palace”
Godt med input til lidt tidsrejse-guf. Det har vi godt nok læst en del af her på det sidste. Måske skal vi snart have lavet en eller opsamling på Genren 🙂
Jeg kan ikke huske om I har været inde på det. Men så vil jeg ihvertfald blot gentage det: – Da John Varley ville omskrive sin novelle “Air Raid” til en roman, opdagede/indså/begejstredes han af/over/om at der var så mange tidsrejsehistorier, at han i sin tidsrejseroman “Millenium” kunne navngive hvert kapitel efter én af disse – og jeg har ham mistænkt for, at opdele romanen i flere kapitler end strengt nødvendigt, bare for at få så mange titler med som muligt. Tillad mig at liste disse kapiteloverskrifter: A sound of thunder, All you zombies-; Let’s go to Golgatha; The Time Machine; Famous last words; As never was; Guardians of time; Me, Myself and I; The shadow girl; The man who came early; Behold the man; The productions of time; As time goes by; Poor little warrior; Compounded interest; A nght to remember; When we went to see the End of the World; The twonky; Lest darkness fall; The Night Land; All the time in the world; The end of Eternity.
Stort: 22 titler! Det er bare med at komme igang 🙂
Sejt. Der går nok lige lidt tid før vi kommer igennem dem alle 🙂
Kender du egentlig nogen der har lavet en sortering af tidsmaskine historier i “subgenrer” eller typiske former? Nu har vi lige læst en, hvor det bare er et litterært magisk greb. Så er der de der historier hvor der bliv er et agentur der passer på tiden. Så har vi “jeg vil forhindre jfk” mordet typen.
Det kunne være at du var stødt på nogen, der har lavet et bud.
Tak fordi du lyttede med. J
Hæhæ!
Når vi er ude i noget så imaginært og illusivt som “tidsrejser” kan man naturligvis lave et væld af taksonomiske opstillinger. Og når nu vil taler SCIENCE fiction, kunne en første differentiering være: “Ad teknologisk funderet tilgang” (The time machine; Guardians of time; A sound of thunder) og “Ad ikke-teknologisk funderet tilgang” (Lest Darkness fall; The night land; Berkeley Square).
Selve den tilgang er yderst interessant, og en studie værd, og jeg ved ikke om det er sådan noget du tænker på. Men ihvertfald kan man, i “The visual encyclopedia of science fiction”, ed. Brian Ash, Pan Books 1977, se en opdeling i kapitlet “Time and Nth dimension”, der lyder “Backwards in time”, “From the present to the future”; “From the past into the present”; “Future to Present”; “Time paradoxes”; “When Time stands still”; “Further dimensions”.
Hertil kommer nogle “cross-overs”, hvor vi bevæger os ind i Alternative and Parallel Worlds, der i TVEOSF er placeret i to forskellige kapitler. Men om hvilke jeg kan sige, at Stig W. Jørgensen har nogle rigtig gode artikler i sin “Det virtuelle cocktailparty”. samt vistnok også bliver berørt i Niels Dalgaards “Fra Platon til cyberpunk”.
“Encyclopedia of science fiction”, der sært nok ikke indeholder nogen kolofon, men er udgivet af forlaget Octopus i 1977, er opdelingen, sondringen, differentieringen lidt anderledes. Så hér bliver tidrejsehistorier nævnt i forhold til “topics” som f.eks “Future War” (man kunne smide “Terminator” ind hér) eller “Assimilating the theory of Evolution” (“The time machine”).
Palle Juul Holm inddelte “III: Fortællingen om tiden” ( i Syzygy og den sorte stjerne, genoptrykt i “Den virkelige tåre i det fiktive bæger” (SFC, 2012) det således: 1. Tidsrejsen: a: tidsmaskinen; b: tankerejsen. 2 Afvigelser fra tidens ligeløb.
Der synes at være en kontekstuel kongruens i disse encyklopædiske opslagsværkers “tidsopfattelse”, der eksponerer en yderst vestlig orienteret opfattelse af tiden som et kontinuum og præget af kontinuitet, snarere end af brud. Det sidste opfattes gerne som enten paradoksal intrusion eller som “point of divergens”/”JonBar Hinge”.
Som sagt: en Ph.d.-afhandling værdig. Men nu har I fået lidt at tygge på, tror jeg vist lige nok, så la’ os la’ det ligge dér 🙂
Bedste hilsner, Henning
Hvis man er til sprogs påvirkning af kultur ( a la Sapir-Whorf-hypotesen. nævnt i en anden kommentar) så kan jeg anbefale “The Languages of Pao” af Jack Vance
Hej Vagn. Tak for anbefalingen. Hvad er der ved denne bog, som gør den til en god læseoplevelse? Tak fordi du lyttede med. Kh J
Enig! Og så er der jo lige en lænke tilbage til “Snow Crash” som skiffisnakkerne var inde på i Ep.11!!!!