I fremtiden tager hundene og robotterne og myrerne over. Og vi kommer til at skifte vores kroppe ud og flytte til Jupiter! I hvert fald hvis man skal tro Clifford D. Simak i den klassiske novelle-samling “City” fra 1952. City er en novellesamling der er blevet samlet og udgivet som en ‘fix-up’ roman. Der var oprindeligt 8 noveller, der blev udgivet mellem 44 og 51, incl. nogle “noter”, små ramme-historier, der hører til.
Bogen foregår i en golden age scifi version af post-scarcity, hvor atomkraft og robotter har overflødiggjort hårdt arbejde og efterladt menneskeheden til at holde sig selv i gang.
Life was good. ‘Why worry? There was food and clothes and shelter, human companionship and luxury and entertainment – there was everything that one could ever wish. Man gave up trying. Man enjoyed himself. Human achievement became a zero factor and human life a senseless paradise.
Jens og Anders SCIFI Snakker Clifford D. Simak’s City. Desværre med lidt ekstra reverb på Anders fra hans nye smarte optager, som lige skal rides til.
Shownotes:
- Anders er igang med Infomocracy af Malka Ann Older
- Anders har læst Det Europæiske Forår af Kaspar Colling Nielsen (DK scifi!)
- Anders taler scifi og AI til visning af Ex Machina i Ballerup 18.10 https://m.facebook.com/events/1890831414552782/
- Jens har set The Rain – Dansk Netflix serie om farligt regnvejr og virus og hormoner i luften
- SCIFI Video fra Martin: Code Elektro Sci-Fi musikvideoen kan ses her: https://youtu.be/QLcAT4_fR9Q
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
3 kommentarer til “Ep. 54: Clifford D. Simak, City”
Det er interessant, at Jens slår på den “blå” tone i “City”, al den stund at rigtigt mange paperback-udgaver netop har ret meget blåt på “coveret”. Ikke mindst fortæller Michael Whelan, at han arbejdede intenst med, at finde/få den helt rigtige blå nuance, da han skulle male cover-illustration. Og den danske udgaves forside er absolut blå.
Iøvrigt finder jeg, at Simak er en ret nostalgisk, ret sentimental, pastoral forfatter, grænsende til en slags civilisations-kritisk grundtone. I “Way Station” er omdrejningspunktet således en farm, langt ude på landet, beboet af Enoch Wallace, der har noget af en opgave.
I “Choice of Gods” lever de tilbageblevne mennesker en gammeldags tilværelse, ude på landet og i skovene, og er vendt tilbage til ældre tiders modus. I “All Flesh Is Grass” sker der også ting og sager, der undergraver det teknologiske og det civilisatoriske (byen, som metafor). Selv i novellen “You will never go home” bryder teknologien sammen – hvilket er en spoiler, men hvafaen.
Supergod podcast og glædeligt at i kunne li “City”. Der er stadig håb for klassisk SF.
Når I en dag ikke ved, hvad I skal foretage jer (as if), kan I jo prøve Samuel R. Delanys “The Einstein Intersection”. Den kunne jeg godt tænke mig at høre jeres take på.
Hilsen Henning
Hej Henning. Det er sjovt at du kalder ham “pastoral.” Den har sådan en affektion for området omkring Webster House som nærmest minder om noget man kunne læse hos Tolkien 🙂
Tak for omtale. Og godt tip med Delaney, som vi jo stadig mangler at snakke om. Den ryger på listen.
Jeg har iøvrigt lige gjort lidt reklame for SCIFI-snak ovre på http://superkultur.dk/ med udgangspunkt i ovennævnte – og fundet anledning til at brede mig om Jens’ “blå tone”
Hvis det skulle ha interesse