Ombord på et ældgammelt generationsskib er noget gået frygtelig galt. Hydroponiske planter har overtaget alt, og menneskene lever under primitive forhold, uvidende om, at de faktisk befinder sig på et rumskib. Brian W. Aldiss’ “Non-Stop” er et helt unikt take på generationsskibsfortællingen.
“Non-stop”, udgivet i 1958, markerede et vigtigt vendepunkt i science fiction-litteraturen og cementerede Aldiss’ status som en af de mest indflydelsesrige forfattere inden for genren.
“Non-Stop” er ikke blot en fortælling om rumsrejser og eventyr i det ydre rum; det er en dybtgående udforskning af menneskets natur, samfundets udvikling og de udfordringer, vi står over for, når vi konfronteres med det ukendte. Gennem en fortælling, der spænder over generationer, udforsker Aldiss koncepter af evolution, kulturkollision og menneskets stræben efter at forstå sin plads i universet.
Gennem øjnene på protagonist Roy Complain følger vi en rejse af opdagelse, ikke kun gennem skibets labyrintiske korridorer, men også gennem de komplekse lag af menneskelig kultur og historie, der har udviklet sig om bord.
Rejsen kommer til at åbne Roys øjne for, at der er en verden udenfor. Men jagten på at forstå rumskibets gåde gøres vanskeligere af en konflikt med de udefrakommen “giganter.”
“Non-stop” er fuld af originale tanker og twists. Samtidig er den fuld af dynamisk fortællerenergi; ja den er nærmest overspændt. Og hvis man ikke kender historien på forhånd kan man godt forberede sig på at blive overrasket, ikke bare en, men flere gange. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Non-stop.”
Shownotes til Non-stop:
Anders
- Har set Monarch-serien færdig
- Har set sæson 4 af For All Mankind færdig
- Har genoptaget Foundation (på opfordring fra Incomparable) – lytter også lidt på den officielle podcast med show creator David S. Goyer
- Har læst Warning Light Calling (indsendt af lytter)
- Har læst udvalgte noveller i Solarpunk (ditto)
- Lige begyndt på Children of God
Jens
- A prayer for the crown-shy – Becky Chambers
- Fik læst resten af Take them to the stars serien og var trist over den elendige slutning
- Fik oplevet 2001: A space odyssey i cinemateket
Fra goodreads og kommentarer
- Henning om Mieville: Mieville, sammen har med Mark Boulder, udgivet “Red Planets; marxism and science fiction”, og dén vil jeg voldsomt anbefale. Der er tale om en samling essays, der går tæt på en marxistisk fortolkning af “the founding fathers of sf” (Jules Verne til Charles Stross), og det er guld værd.
- Det hedder “everythings cool and froody” minder Thomas os om. Ære være Zaphod Breeblebox.
- Marie foreslår “The City and the City” som næste Mieville
- Embassytown var Gravko/Majbrits favorit
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
3 kommentarer til “Ep. 112: Brian W. Aldiss, Non-Stop”
Hej dér, Scifisnak!
Man kan ihvertfald ikke beskylde jer for IKKE at være i kontakt med lytterne, eller imødekomme “pressionsgruppers” krav 🙂
Hvis jeg skal være ærlig – og hvorfor ikke prøve det? – så fandt jeg også den telepatiske kanin ret weird, i sammenhængen. Jeg kan så oplyse, at i Niels E. Nielsens “Skyggen fra Sirius” (som er et bekendtskab værd) vender “kaninen og vennerne” tilbage … og dér gi’r det heller ikke meget mening – og det er henholdsvis før og efter udgivelsen af “Kaninbjerget”, så jeg ved sgu ikke, hvad der gang i dér!
Indrømmet! “Non-stop” er en ældre sag – og det kan mærkes! Men “klassisk science fiction” har trods alt en tendens til at være af ældre dato 🙂
Nu vil jeg jo nødig bruge skældsord, men Nykritisk Læsning & Analyse er muligvis ikke den rigtige tilgang til lige netop det segment. Og den modus gør I jer heller ikke skyldige i, men – mind you – at 2. Verdenskrigs groteske modbydeligheder kun ligger få år tidligere, end tidspunktet hvor romanen blev affattet. Og Vietnamkrigen var lige startet, og Den Kolde Krig var indstiftet og & etc.
Aldiss skriver et sted, at han er overbevist om, at også rumfart vil betyde umenneskelig lidelse!
Nå! Men ifht “generations-rumskibe”. På GoodReads er der en liste med omkring 120 titler: https://www.goodreads.com/shelf/show/generation-ship?page=1
Straks skal jeg være på tværs, og mene at det sandt for dyden ikke er alle 120+ der drejer sig om generations-skibe. Hvor meget jeg end holder af Varleys “Titan”, så hører den nok mere til kategorien BDO eller World-Building. Og det er også hér “Rama” hører til.
Men der er fire “klassikere” man kan give sig i kast med:
Robert A. Heinlein: “Orphans of the sky”
Alexi Panshin: “Rite of passage”
Harry Harrison: “Captive universe”
Samuel R. Delany: “The ballad of Beta-2”
Jeg ser iøvrigt, at på GoodReads-listen er der også medtaget “Inverted World” af Christopher Priest. Og ja! På en måde, ja! Og det var måske en “klassisk science fiction” til en behandling i Scifisnaks obduktionslokale 🙂
Og så skal jeg ikke forstyrre mere. Bedste hilsner, Henning
Hvor er jeg lettet over at der er flere muligheder for at læse om telepatiske kaniner. De er mine yndlings-science fiction gnavere, måske på nær mus, der bliver aflivet ved at blive coca colaficeret (Stefano Benni: Terra).
Er Varley’s Titan en contender til en udsendelse?
Varley er bestemtet bekendtskab værd – og “Titan” er slet ikke noget dårligt sted at begynde. De to fortsættelser er også glimrende, men de er ikke “nødvendige”.
Så “ja”! “Titan” er klart stof til en omgang SCI FI SNAK
(og det er, som nævnt, “Inverted World” også)