Robert J. Sawyer er kendt for at skrive bøger, der mikser SCIFI og mysticisme. Den stil har vundet ham masser af fans og priser, både Nebula og Hugo. Men i The Oppenheimer Alternative fra 2020 går han en helt anden vej med en bog, der bedst kan betegnes som en “scifi biografi”.
J. Robert Oppenheimer ledte Project Manhattan, der på rekortid etablerede USA som atommagt. Det er ham med det poetiske “Now I am become death the destroyer of worlds” citat. Men rollen som ansvarlig for atombomben indebar en række dilemmaer, ikke mindst fordi Oppenheimer var et overraskende valg som atombombe-chef.
At Oppenheimer var en kompleks person går op for en når man læser Sawyers bog, som nærmest slavisk følger historiske begivenheder. Med depressive tendenser; hang til mysticisme; sympati for kommunisme, ja så kan det virke mærkeligt at Oppenheimer overhovedet kunne bestride stillingen i Los Alamos.
En overraskende stor del af bogen følger historien temmelig slavisk, med få afvigelser. Det er først 40% inde i bogen at SCIFI temaet bliver introduceret. Til gengæld er der guf for elskere af piberygende videnskabsmænd og videnskabelig teori. Anders og Jens har scifi snakket The Oppenheimer Alternative
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes
- Easter eggs fra forfatteren
- Og en liste med ting i bogen, der afviger fra fakta (udover det åbenlyse…)
- Freeman Dysons søn George har skrevet en fino bog om Project Orion – har man ikke overskud til den kan man se hans TED talk om projektet her – eller lytte Silberbauer & Blomseth-podcasten
3 kommentarer til “Ep. 96: Robert J. Sawyer, The Oppenheimer Alternative”
D’herrer!
Jeg havde nok en idé om, at det ikke ville gå for fedt med “Oppenheimer” – det er IMHO ikke nogen særlig god bog. Men ifht “det mystiske”/mysticismen hos “Oppy”, så var han (jo) ikke alene om den slags; jeg mener: – Da Bohr blev adlet, fik han designet et våbenskjold med Yin&Yang; Feynmann (eller var det Dyson?) var overbevist om panspermia-teorien (hvilket får betydning i det følgende) og Einstein beholdt en tro på en Gud bag alting. Iøvrigt – men det kan være en vandrehistorie – skulle bomben over Hiroshima være blevet velsignet med helligt vand af en præst! Jeg har ikke tjekket det, men det lyder tilstrækkelig “bonkus” til, at det var noget amerikanere kunne finde på.
Der er alle mulige gode grunde til at læse “2001”. Faktisk betragter jeg film og roman som komplementære størrelser (hej Bohr!) Ja, man kan næsten tale om “multimodalitet” eller “multimedie”.
“2010” kan sagtens læses, men det er en roman af en helt anden slags, skrevet i en helt anden tid, men giver dog en slags svar til visse løse ender, i den første film (thi også “2010” er filmatiseret) – men ellers er det en advarsel om den situation, den vestlige verden stod i, i ’80erne
“2061”: – det skal da kun være hvis man absolut MÅ vide, hvad der senere skete ….. hvilket er forstemmende lidt, i forhold til hvad man selv kunne forestille sig.
“3001”: – et godt råd: Lad Være!
Men altså: “2001”! Som “vi” sagde i ’70erne: – Læs bogen; se filmen; hør pladen! (Traktorernes orden er ligegyldig, som de siger i landbruget) 🙂
Hilsen Henning
Hæ. Nej det var ikke en jeg uden videre ville anbefale uden for min kreds af videnskabs-nørd-venner.
2001 var jeg ret godt tilfreds med. Det overraskede mig, hvor mange fælles træk den deler med Sagans Contact. Det var en stærk bog med mange gode koncepter synes jeg.
Valgte med vilje at vente med at høre podcasten til efter jeg havde læst (eller i mit tilfælde hørt) den selv, sjovt nok er jeg enig i alle jeres betragtninger omkring “falsk varebetegnelse”, det betød bare mindre for mig i forhold til en god historie, jeg var faktisk mere bekymret over brugen af faktiske nulevende personer i en drama/dokumentarisk sammenhæng ala The Crown, men endte alligevel på 4 stjerner. Og ja det er morsomt at høre oplæseren, forsøge sig med tysk-englsk accent.