Clarke var allerede etableret som en af de tre store i scifi (sammen med Heinlein og Asimov). Men i samarbejdet med Kubrick skabte han en af historiens bedst sælgende scifi romaner. Bogen blev skrevet som et selvstændigt værk parallelt med filmmanuskriptet. Og alligevel er de to værker markant forskellige i deres tone:
Arthur was a scientific educator. Explanations were his forte. He was uncomfortable with most forms of ambiguity. Kubrick, on the other hand, was an intuitive director, inclined to leave interpretation to the audience. – Michael Moorcock
Arthur C. Clarke var skuffet over filmversionen, hvor Kubrick fraklippede forklarende Voice-Over og dialog. Men i virkeligheden er det til bogens fordel. Store dele af filmen er æstetisk rig og åben for fortolkning. Men hvis man søger yderligere svar, for eksempel på betydningen af rumbabyer, så kan man vende sig mod romanen.
Styrken i romanen er dens ekstra lag af futuristisk filosoferen over menneskets skæbne og plads i kosmos. Clarke er ekstremt visionær i sin fortælling, som spænder fra menneskets vugge i Afrika til vores totale transformation til post-humane energi-væsener.
Romanen er tight skrevet og flyder uden svinkeærinder fra monolitten hos Moongazer og hans stamme, over opdagelse af en monolit på månen til rejsen ombord på Discovery med Hal 9000. Jens og Anders har SCIFI snakket “2001: A Space Odyssey.”
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes:
- Arthur C. Clarke artikel om at skrive for Kubrick
- Follow-up: Christopher Nolan laver Oppenheimer-film med Cilian Murphy i 2023
- Anders læser Hanya Yanagihara: To Paradise laaang bog som (måske?) er en slags alt-history scifi-historie?
En kommentar til “Ep. 97: Arthur C. Clarke, 2001: A Space Odyssey”
“Moongazer”? – det bliver jævnt værre; hvorfor så ikke også Dr. “Mayflood Voice”? 🙂
Hej Anders – hej Jens!
Nå, I får jeg lige ryddet op i “abenavnet” i løbet af podcasten, så lad os ikke vade mere rundt i det, for i virkeligheden vil jeg bare rose jer stort for en ek-sem-plar-isk gennemgang/anbefaleling/introduktion til Clarkes roman. Og til stadighed vil jeg hævde at bog og film er komplementære størrelser ( som Yin&Yang, ad Niels Bohr og hans våbenskjold – bare for at bande det hele sammen).
Jeg har lige et par punkter (SUPRISE!!!! 🙂 )
– Også i filmen besøger Heywood et toilet, med en allerhelvedes lang brugsvejledning …. – men der må man lige trykke “pause” for at være med. Ellers er den optrykt i en bog om “The making of 2001 aso, hvis korrekte titel, udgivelsesår og forfatter, jeg ikke lige har præsent).
– Faktisk sidder også Poole og Bowman med en slags Ipads, mens de spiser mad – i filmen. Disse ser så mere ud somom de er en del af bordet (hvilket de er) men alligevel ….
– Det store problem med HAL-9000 er ikke så meget “den sindssyge computer” (det er filmen), men derimod at “han” har to, uforenelige “prime-directives”: – beskytte missionen og hemmeligholde missionen (ihvertfald årsagen til den og hensigten med den), hvilket – synes jeg – fremgår af romanen. Og i den forbindelse er det interessant, at der snakkes meget om “farerne ved AI”, til trods for at det skrammel har været en realitet de sidste tyve år. For der er forskel på Artificial Intelligence og Conscious Intelligence (ad “Destination: Void”). Det – DET – forhold er også berørt i “2001 aso”.
Jeg vil også godt med i “Rama-slænget”! Som regel bliver den roman udskældt for at være handlingsløs, og det store drama er kun noget med én der falder ned ad sin cykel. Men det er uretfærdigt. “Rendezvous with Rama” er mødet med det sublime – som i: – det uforståelige, ikke blot på et personligt plan, men også i en større kontekst. Og dér bliver læseren “suget med ind i” betragtningen af og overvejelserne om, hvad fanden “Rama” er: – hvorfra, hvordan, hvorfor, hvorhen …. quid, quo, quomodo, quando, qui????
Men lissom på Goodreads-Rama-Gruppen vil jeg også godt understrege, at “efterfølgerne” (primært skrevet af Gentry Lee/ er lige til at lukke op og “skie í”)
Faktisk kunne jeg godt tænke mig en egentlig fortsættelse – hvilket der er åbnet mulighed for: “Raman’s do everything in three’s” – og Gentrys fortsættelse hedder blot og bart “Rama II”)
Og nu vi er ved Clarke og oprindeligheder og kollaborationer og fortsættelser. Der er jo også “Against the fall of night”, hvortil Gregory Benford skrev den – efter min mening – bedste efterfølger til et “clarke-værk”. Baxter har gjort et godt forsøg; Pohl er af samme status som Clarke; Lee kan gå hjem og vugge sin moster i en teske. Og jeg ved godt at I sikkert lige vil vene lidt med mere Clarke – hvilket er forståeligt. Men dels kaster jeg mig ind i “Rama-slænget”, dels vil jeg anbefale “Against the fall of night” … – og så iøvrigt også lige anbefale en lidt kortere sag, der er en delikatesse: “The Wall in Darkness”. Den er …. ja, den ER! Pøv det, pøv det! Og efter den, prøv så og find “Traveller’s rest”/ David I Masson.
Tak for en dejlig podcast; veloplagt og tilstedeværende, selv i et så bragende solskinsvejr og en sådan hede.
Bedste hilsner, Henning