Daryl Gregory’s Afterparty foregår i en verden tæt på vores. Der heler er blevet lidt smartere, bevares, men det særlige i Afterparty er, at smart drugs nu er alment benyttede i alverdens sammenhænge. Hvis du arbejder for CIA? Værsgo! Her er der nogle analytiker-drugs, som gør dig superskarp og nærværende! Vil du være homoseksuel for en aften? Så pop denne her lilla pille, som vil få dig til at tænde på mænd for en aften.
Pengene ligger i bevidsthedsændrende psykofarmaka, som kan printes på simple chemjet-printere. Der er gang i den! Men det er ikke alle stoffer, der bør slippe fri ud i samfundet. Det kan vores hovedperson Lyda Rosa tale med om. Hun er indlagt på en galeanstalt, hvor hun prøver, at komme sig over sin overdosis af stoffet NME-110, eller som det også er kendt: Numinous – stoffet der bringer dig tæt på gud!
Afterparty er en rigtig thriller. Den er lidt som at læse Gibson eller Ramez Nahm’s Nexus. Vi har et sidekick som både kanaliserer Molly Millions og Lisbeth Salander på samme tid. Det er både underholdende og originalt på sammen tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket Afterparty.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes til Afterparty:
- Anders var helt oppe og køre over Kim Stanley Robinsons “The Ministry for the Future”
- Jens fandt endelig noget morsom SCIFI, som også var godt i finnen Mikael Niemis “Sulebulen” – oprindelig anbefalet til os af Mads og Jane
- Anders har læst Benjamin Percy: “The Ninth Metal”
- Jens læste med Malka Older: “Infomocracy” – læser på appen Libby, hvor jeg kan læse international SciFi i en ret fed app. Både lytte og læse. Lidt tam start men når man kommer i gang er man hooked!
- Endelig to Jens hul på den nye Becky Chambers : “A Psalm for the Wild Built” – Helt ny verden tænkt frem af Becky Chambers. Supersjov og spændende og meget sin egen.
2 kommentarer til “Ep. 86: Daryl Gregory, Afterparty”
Hejsa – jeg har lige hørt episoden, og hvor er jeg glad for at Jens har læst Sulebulen – og satte pris på den. Det er en bog der fortjener langt større udbredelse end den har fået. Med sin helt særlige blanding af gakket- og jordbundethed fortjener den bestemt sammenligning med både Douglas Adams og Stefano Benni, samtidig med at den er helt sin egen. Men nu hvor jeg lige googlede lidt på bogen, kan jeg se at den fik råddent dårlige anmeldelser her i Danmark da den kom, så det er nok en af grundene til at den er så overset. Virkelig ærgerligt. For jo, den er plat og dum meget af tiden, men jeg synes altid at den er det på en tankevækkende og ofte poetisk måde.
Hej Jane. Tak for besked. Ja, det er en lidt sjov genre den der blanding af det groteske og platte med det tænksomme. Jeg synes han gør det godt. Men jeg kan godt forstå, hvis det ikke er for alle. Har også altid været meget glad for Stefano Benni, som er lidt i samme skole. Men novellesamling-formatet holder den virkelig frisk og interessant, fordi man skifter stil og tonalitet fra novelle til novelle. Fedt tip! Tak fordi du lyttede med. Kh Jens