I udkanten af galaksen ligger Embassytown. Her taler genmodificerede tvillinger med de mærkeligste aliens, der er hooked på sprog! Embassytown udforsker, hvordan sproget skaber rammerne for vores opfattelse af verden.
Embassytown udkom i 2011. Den foregår i en verden, hvor en god portion af galaksen er koloniseret. Man kan rejse mellem stjernerne i en slags hyperrum, kaldet ‘the Immer.’ Hvis man rejser helt ud, kommer man til planeten Arieka, hvor al teknologi er weird og levende og biologisk.
Miéville – New Weird Litteratur
Miéville er kendt for sine innovative værker, der ofte udfordrer konventionelle genrer.
- Hans første roman, “King Rat” (1998), er en mørk fantasy, der genplacerer historien om Rottefængeren i nutidens London.
- Hans anden roman, “Perdido Street Station” (2000), er den første sat i byen New Crobuzon, og vandt Arthur C. Clarke-prisen i 2001.
Selv kalder han sin genre for New Weird – med reference til de gamle Weird Tales forfattere, blandt andet HP Lovecraft.
Vores hovedperson er Avice Benner Cho. Hun er en “Immerser” (en rejsende i Immer), der er vendt tilbage til sit barndomshjem fra sine eventyr i “Udenfor”.
På planeten Arieka lever mennesker sammen med de indfødte, gådefulde Ariekei – også kendt som Værterne. Fra dem får terre-kulturen Bremen (en slags galaktisk handelsimperium) superavanceret og værdifuld bioteknologi.
En tanke med to munde
Få mennesker kan tale Værternes sprog, da det kræver, at taleren udtaler to ord på én gang. De mennesker der kan, er klonede tvillinger kendt som Ambassadører, opdrættet udelukkende til dette formål.
Ambassadørerne taler med to munde (cut og turn) og én tanke og kan derfor forstås af Ariekei. Ariekei kan ikke lyve eller fantasere. Sproget afspejler både deres sindstilstand og virkeligheden, som de opfatter den.
Forholdet mellem mennesker og Ariekei har forløbet i relativ ro i mange år. Men da en ny Ambassadør ankommer, kaldet Ez/Ra ændrer alt sig. Den nye, Bremen-modificerede Ambassadørs tale beruser Værterne og resulterer i, at hele Ariekei-befolkningen bliver afhængige sprog-junkier.
Situationen forværres, og Avice bliver trukket ind i en søgen efter en løsning.
Embassytown er kompliceret og opfindsom og fuld af mærkelige ideer om sproget og kolonialisme og afhængighed. Man skal holde tungen lige i munden når man prøver at forstå, hvordan sproget skaber hele verden på Arieka. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Embassytown”
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes til Embassytown
Vi valgte vores bedste læseoplevelser fra 2023.
Anders
- har læst The Mountain in the Sea, på anbefaling fra Jason Snell (The Incomparable). Han valgte den som en af sine to Årets Bøger i Upgrade-podcasten.
- har også nået at læse Cory Doctorows The Lost Cause.
Jens
- Har læst Murderbots mor Martha Well’s fantasy bog fra i år: Witch King!
- Har læst Godkiller af Hannah Kaner – En ret fantastisk fantasy-fortælling. I Godkiller er guderne parasitter, der godt nok hjælper mennesker, der beder til dem, men også udnytter dem. I denne fortælling møder vi Kissen – som er gudedræber. Hun får sin verden vendt op og ned, da hun hjælper pigen Inara. Inara er forbundet med en lillebitte gud – skedi, de hvide løgnes gud.
- Har fået en Kobo Libra 2 – to faktisk fordi han mistede den første efter 4 dage.
- Har set Godzilla minus One.
11 kommentarer til “Ep. 111: China Miévile, Embassytown”
[…] Igen i år delte vi vores favorit læseoplevelser. Det var i podcasten til Ep. 111: China Miévile, Embassytown […]
Jeg har læst Embassytown to gange uden rigtig helt at påstå at jeg har helt forstået den. Jeg syntes ikke det er blandt hans allerbedste, da personerne virker meget “upersonlige” – den er nok for kold og intellektuel for mig.
Men den var jo så god nok til at jeg prøvede igen.
Til gengæld vil jeg rigtig gerne anbefale “The city and the city” som gjorde et stort indtryk på mig og Kraken som også er virkelig fed.
Med fedt at i tager Mieville op – han er virkelig en god forfatter, desværre skriver han ikke så meget som man kunne ønske sig – men der skal jo også være tid til at planlægge verdensrevolutionen 🙂
Han skal i øvrigt lave en bog i samarbejde med Keanu Reeves i hans BRZRKR univers – det kan kun blive en oplevelse.
Tak for en god podcast – det er altid en fornøjelse
Hej Scifisnacks
Jeg syns det er ret fedt, at I lige fik smækket ‘casten om “Embassytown” på, inden Nytår! Og det kan kun fryde mig, at I tager en holmgang med “Non-stop” (egentlig bør den læses, uden at man kender til “sandheden”. Men da den blev udgivet i USA blev den betitlet “Starship” – og så er katten lissom ude af sækken. Og på dansk var bagsideblurpet: ” Fire mænd bevæger sig igennem et gigantisk rumskib for at finde […]” – hvilket det ikke bliver bedre af).
Det er ganske givet, at når en roman (novelle) er udgivet, så har forfatteren ikke længere patent på en tolkning; hvilket er noget, der kan drive gymnasieelever til vanvid: ” – Nahmen, jeg tror altså ikke, at forfatteren tænkte på al det dér, da han skrev historien!” Hvilket sådan set heller ikke er det tekstanalyse drejer sig om –
Derfor er I naturligvis i jeres goeste ret, til at anskue dén der – med blot én mund – kan kommunikere med Arieki, som mere kolonialistisk, end de der er trænede til en tosomheds emulering af Ariekis sprog. Men jeg er totalt uenig 🙂
Tværtimod er de gen- og biotekmodificerede sprogtvillinger kolonialismens værktøjer, mens den – der har formået at forholde sig som individ til andre individer – kun er sig selv, emanciperet fra – nåja – storkapitalens behov. Hvilket er to læsninger der blot understreger, at “Embassytown” har et potentiale. Så ikke noget dér!
I nævner at Mieville har læst antropologi. Korrekt! Men han har også en Master i jura, og det er i den egenskab han har skrevet “Between equal rights”.
Jeg ved ikke om jeg skal anbefale eller advare imod den bog. Anbefalingen må lyde noget i retning af: – knivskarp analyse af storkapitalens verdensomspændende hegemoni. Advarslen må lyde: – hvis sammenhængen mellem jura, politik og filosofi rager dig en rådden reje, så er der ikke noget komme efter.
TIL GENGÆLD: – har Mieville, sammen med Mark Boulder, udgivet “Red Planets; marxism and science fiction”, og dén vil jeg voldsomt anbefale. Der er tale om en samling essays, der går tæt på en marxistisk fortolkning af “the founding fathers of sf” (Jules Verne til Charles Stross), og det er guld værd.
Men inden jeg får på puklen over min venstre-vredne begivenhedshorisont, vil jeg henlede opmærksomheden på, at den stående definition på, hvad science fiction er (og op i røven med sad puppies), blev formuleret af Darko Suvin….. – som er marxist 🙂
Godt Nytår ønskes I alle af
Henning
Hej Henning. Også godt nytår til dig!
Jeg tror ikke vi havde tænkt, at der var en skelnen mellem tvillinge-ambassadørerne og Bremen-ambassadøren i forhold til det kolonialistiske tema ift. Arieka. Sagde vi noget i den stil?
Men man skulle godt nok holde tungen lige i munden for at følge med 😮💨
Glæder mig til at læse Non-stop!
kh
J
De twists der gør Non-stop til en særdeles interessant (froody, even) oplevelse har heldigvis meget lidt med rumskibet at gøre (som trods alt afsløres ret tidligt). Så for mig at se er dét en ret undseelig spoiler. Til gengæld er prosakvaliteten omvendt proportional med plotmageriet – og ikke fordi bogen er gammel, men fordi… Aldiss altså. Men hold op det er en god historie.
Everybodys cool and froody. Der var den! Tak ❤️
Og tak for kommentaren og tanker om non-stop. 💪
Embassytown er en af Mievilles bedste – efter min mening. Efter jeg havde læst den tænkte jeg på hvor sjovt det ville være at interviewe ham som ambassadør, klædt præcis ens, og med instuderede taler i munden på hinandenæ
Det er sgu en god ide ❤️
Det er en del år siden, jeg læste Embassytown, men jeg kunne da få det ud af snakken, at jeg stort set intet husker af handlingen. Det plejer at være et faretegn, men lige med Mieville ved jeg, at det ikke så meget er handlingen som hans sprog og ideer, der fanger. Så på den måde har I inspireret til, at den nok bliver genlæst.
En ting slog mig dog under snakken – teknologi, der bliver så god til at tale sprog, at folk bliver helt tossede af det? Det lyder næsten som LLM’er 🙂
Jeg har læst Embassytown to gange uden rigtig helt at påstå at jeg har helt forstået den. Jeg syntes ikke det er blandt hans allerbedste, da personerne virker meget “upersonlige” – den er nok for kold og intellektuel for mig.
Men den var jo så god nok til at jeg prøvede igen.
Til gengæld vil jeg rigtig gerne anbefale “The city and the city” som gjorde et stort indtryk på mig og Kraken som også er virkelig fed.
Med fedt at i tager Mieville op – han er virkelig en god forfatter, desværre skriver han ikke så meget som man kunne ønske sig – men der skal jo også være tid til at planlægge verdensrevolutionen 🙂
Han skal i øvrigt lave en bog i samarbejde med Keanu Reeves i hans BRZRKR univers – det kan kun blive en oplevelse.
Tak for en god podcast – det er altid en fornøjelse
Så må næste oplagte Miéville-værk være The City & the City selvom det er lidt på kanten af sci-fi men den er skisme go!