House of Suns er Space Opera på den helt store skala. Vores historie forløber på tværs af hele mælkevejen og over et tidsspan på 6 mio. år. Andromeda er forsvundet – eller i hvert fald gemt. Og vi følger de udødelige kloner af Abigail Gentian: The Gentian Line eller House of Flowers.
Bogen er nok det mest kendte værk af forfatteren Alastair Reynolds. Han er en britte, født i 1966, og har relativt solid hard scifi-kredit på CV’et. Han har studeret fysisk og astronomi i Newcastle, tog en PhD i astrofysik på University of St. Andrews, og har arbejdet for ESA – European Space Agency. Han arbejder dog ikke længere som fysiker, men er nu fuldtids-forfatter med masser af rumopera i trykken.
I House of Suns følger vi primært Purslane og Campion af The Gentian Line, på vej til den store samling, som afholdes hver gang de har været galaksen rundt. Campion er sådan lidt en rogue-type. Purslane er den smarte. De er elskere, hvilket er temmelig ildeset i House of Flowers.
Efter et opgør med en pirat-entitet kaldet Ateshga, får de frigivet Hesperus, en Levende Maskine som de inviterer ombord som gæst. Hesperus er en del af Maskinfolket. En civilization af bevidste robotter, som har deres eget område i galaksen.
Og herfra kaster Alastair Reynolds vores hovedpersoner og Hesperus ud i alverdens udfordringer, der knytter sig til hemmeligheden om den forsvundne Andromeda-galakse, og trækker tråder tilbage gennem æonerne til Abigail Gentians tid.
Reynolds leger med alverdens ideer på en måde der næsten minder om Iain Banks’ Culture serie. Reynolds udnytter sin stækre fysikforståelse til at skabe et helt unik bud på menneskehedens fremtid. Jens og Anders har SCIFI Snakket House of Suns.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes fra House of Suns episoden
- Anders så Peripheral og Night Sky på Amazon Prime og er igang med Andor på Disney Plus
- Begge havde vi læst Blitz – den nyeste Checquy Files bog af Daniel O’Malley. Jens genlæste strakt The Rook i samme serie.
- Ander læser Psalms for the End of the World af Cole Haddon.
- Søren startede en liste på Goodreads gruppen med de bedste bøger læst i 2022.
8 kommentarer til “Ep. 102: Alastair Reynolds, House of Suns”
D’herrer Scifisnakkere (Hej Jens! Hej Anders!)
Tillad mig, indledningsvist, at meddele at det det altså HELLER IKKE er undertegnede, der har anbefalet “House of Suns” – af årsager jeg lige straks vil komme tilbage til. Men først:
– Jeg syns I sælger varen rigtigt godt, og personligt har jeg absolut intet imod at høre jer scifisnakke i mere end en time. Gør det gerne til en vane 🙂 shownotes, digressioner, vorter og udslæt 😀
“Torturmetoder”! Nu I alligevel sammenligner Reynolds med Banks (og rimeligt nok, ikke noget dér!), er der – i en af Banks’ Culture-romaner – en fæl “Warlord”, der i et indledende afsnit har et “løvemenneske” fixeret. Og vores skurk har så foranstaltet, at pågældende løves hjørnetænder vil vokse, vokse og vokse, mens disse krummer mere og mere og således vil foranstalte “løvens” død, når tænderne bryder gennem kraniet. Hvilket minder mig om myten om, at muflon-vædderes horn borer sig ind i dyrets halspulsåre, når kalorius er blevet gammel.
Og jeg tror det er i samme roman, at nævnte “Warlord” har en tidligere fjendes torso med hoved, men stadig levende, ophængt i spisestuen, således at vores skurk kan stikke ham nogen på gummerne, hvilket har stået på i en ti års tid.
Og skulle I nu komme til “Book of the new Sun” af Gene Wolfe, så vil I – ihvertfald i første bog (Shadow of the Torturer(!)” støde på temmelig futuristiske torturmetoder. Men det er anden (scifi)snak.
Når jeg stensikkert ved, at jeg ikke har anbefalet “House of Suns”, så hænger det sammen med, at i de tidligste år af dette årtusinde, var blandt andre, Alastair Reynolds fortaler for begrebet “mundane science fiction” (en diskussion I ikke berører i afsnittet – men fred med det). I hh. til “M-SF” kan man ikke have overlysfart; der er ingen extraterristrials; tidsrejser kan ikke lade sig gøre mv. Hvilket jeg fandt ligeså tåbeligt som “Dogme-95” (som ingen af brødrene alligevel overholdt). Jeg mener: – hvad skal det til for?
Jeg syns det er okay med “benspænd”. Men hvis man postulerer tidsrejsers mulighed, så HAR man faktisk lavet et bespænd. For hvad betyder det sociologisk, samfundsmæssigt, menneskeligt, følelsesmæssigt – og hvordan bruges det? Og uanset hvor meget Reynolds er fysiker …. han ved sgudda ikke om der findes “aliens”, “hyperrumsfart” eller “negativ tid”. En forfatters værk skal bedømmes på, hvordan haun selv opererer ifht egne benspænd; ikke i forhold til hvordan høn lever op til dogmatiske krav!
For noget “helt ude i hegnet”-sf, tillad mig at anbefale M.K. Joseph “The Hole In The Zero”/”Hullet i nullet”.
Og (thi det må til) tak for en god times tid i jeres behagelige selskab
mvh Henning
Hej Henning – Tak for kommentaren.
Kan sagtens tilgive Alastair at han prøvede og fejlede med at lancere sin egen lille sub-genre. Bogen var jo god nok. Kan godt se at de var en hel lille gruppe omkring det begreb – som jeg aldrig har hørt om før. Så tak for tippet.
https://en.wikipedia.org/wiki/Mundane_science_fiction
Noget helt ude i hegnet – SF. Det lyder som noget for mig 💪🏻
Tak for kommentaren. Og godt at høre at vi ikke skræmmer alle væk med lange afsnit 🙂
kh
J
aj, nu er I simpelthen nødt til at læse Uthaugs 11% – den har lige fået laurbær. Og så er det den første 100% vellykkede danske scifiroman.
Nej hvor spændende! Er positivt indstillet… Men vi bliv også lidt bekymrede over beskrivelsen her: “I 11% bor Medea med Ældste og Stille i et heksekloster i slummen på Frederiksberg sammen med en masse hunde og fugle. Kælderen er fyldt med slanger, som hun avler på til præstinderne, der bruger dem i deres ritualer.” 😳
Nu må vi nok lige overveje den lidt mere seriøst 🙂
I kan roligt være bekymrede. Men fortæl mig om hvordan det er at læse historien fra mandeperspektiv! Ud over mystik og radikalfeminisme er den også utrolig sanselig (ulækker) og velskrevet.
Hm! Din udviste begejstring for “11%” animerer mig til at få fat i bogen. Men med al respekt for både dig og den, så får de anmeldelser jeg umiddelbart har støvet op, til at spekulere på om ikke Tage Eskestad “har været der” med romanerne “Matriarkatet”, “Flygtninge fra himlen” og “Lillits Bog”.
Men sådan skal det heller ikke være! Jeg fiser på biblo og får fat i Maren 🙂
Måske jeg kan tage æren for anbefalingen. Jeg anbefalede jer den under “Forslag til bøger” på Goodreads for et par år siden.
Glad for at I kunne lide den.
Køre Søren. Lad os sige det. Tak for anbefalingen. Det er også klart at det er svært, når den ene Søren anbefaler en bog med noget med Suns pg den anden Søren en anden bog med Sun. 🤪
Tak fordi du lyttede med!