Kategorier
Diverse

Ep. 102: Alastair Reynolds, House of Suns

For 6 millioner år siden klonede Abigail Gentian 999 kloner af sig selv og sendte disse “Shatterlings” på en uendelig rejse i Mælkevejen. I House of Suns har menneskeheden spredt sig til hele Mælkevejen. Abigails kloner rejser stadig galaksen rundt, men en hemmelighed truer dem alle.

House of Suns er Space Opera på den helt store skala. Vores historie forløber på tværs af hele mælkevejen og over et tidsspan på 6 mio. år. Andromeda er forsvundet – eller i hvert fald gemt. Og vi følger de udødelige kloner af Abigail Gentian: The Gentian Line eller House of Flowers.

Bogen er nok det mest kendte værk af forfatteren Alastair Reynolds. Han er en britte, født i 1966, og har relativt solid hard scifi-kredit på CV’et. Han har studeret fysisk og astronomi i Newcastle, tog en PhD i astrofysik på University of St. Andrews, og har arbejdet for ESA – European Space Agency. Han arbejder dog ikke længere som fysiker, men er nu fuldtids-forfatter med masser af rumopera i trykken.

I House of Suns følger vi primært Purslane og Campion af The Gentian Line, på vej til den store samling, som afholdes hver gang de har været galaksen rundt. Campion er sådan lidt en rogue-type. Purslane er den smarte. De er elskere, hvilket er temmelig ildeset i House of Flowers.

Efter et opgør med en pirat-entitet kaldet Ateshga, får de frigivet Hesperus, en Levende Maskine som de inviterer ombord som gæst. Hesperus er en del af Maskinfolket. En civilization af bevidste robotter, som har deres eget område i galaksen.

Og herfra kaster Alastair Reynolds vores hovedpersoner og Hesperus ud i alverdens udfordringer, der knytter sig til hemmeligheden om den forsvundne Andromeda-galakse, og trækker tråder tilbage gennem æonerne til Abigail Gentians tid.

Reynolds leger med alverdens ideer på en måde der næsten minder om Iain Banks’ Culture serie. Reynolds udnytter sin stækre fysikforståelse til at skabe et helt unik bud på menneskehedens fremtid. Jens og Anders har SCIFI Snakket House of Suns.

Shownotes fra House of Suns episoden

2 kommentarer til “Ep. 102: Alastair Reynolds, House of Suns”

D’herrer Scifisnakkere (Hej Jens! Hej Anders!)

Tillad mig, indledningsvist, at meddele at det det altså HELLER IKKE er undertegnede, der har anbefalet “House of Suns” – af årsager jeg lige straks vil komme tilbage til. Men først:
– Jeg syns I sælger varen rigtigt godt, og personligt har jeg absolut intet imod at høre jer scifisnakke i mere end en time. Gør det gerne til en vane 🙂 shownotes, digressioner, vorter og udslæt 😀

“Torturmetoder”! Nu I alligevel sammenligner Reynolds med Banks (og rimeligt nok, ikke noget dér!), er der – i en af Banks’ Culture-romaner – en fæl “Warlord”, der i et indledende afsnit har et “løvemenneske” fixeret. Og vores skurk har så foranstaltet, at pågældende løves hjørnetænder vil vokse, vokse og vokse, mens disse krummer mere og mere og således vil foranstalte “løvens” død, når tænderne bryder gennem kraniet. Hvilket minder mig om myten om, at muflon-vædderes horn borer sig ind i dyrets halspulsåre, når kalorius er blevet gammel.
Og jeg tror det er i samme roman, at nævnte “Warlord” har en tidligere fjendes torso med hoved, men stadig levende, ophængt i spisestuen, således at vores skurk kan stikke ham nogen på gummerne, hvilket har stået på i en ti års tid.
Og skulle I nu komme til “Book of the new Sun” af Gene Wolfe, så vil I – ihvertfald i første bog (Shadow of the Torturer(!)” støde på temmelig futuristiske torturmetoder. Men det er anden (scifi)snak.

Når jeg stensikkert ved, at jeg ikke har anbefalet “House of Suns”, så hænger det sammen med, at i de tidligste år af dette årtusinde, var blandt andre, Alastair Reynolds fortaler for begrebet “mundane science fiction” (en diskussion I ikke berører i afsnittet – men fred med det). I hh. til “M-SF” kan man ikke have overlysfart; der er ingen extraterristrials; tidsrejser kan ikke lade sig gøre mv. Hvilket jeg fandt ligeså tåbeligt som “Dogme-95” (som ingen af brødrene alligevel overholdt). Jeg mener: – hvad skal det til for?
Jeg syns det er okay med “benspænd”. Men hvis man postulerer tidsrejsers mulighed, så HAR man faktisk lavet et bespænd. For hvad betyder det sociologisk, samfundsmæssigt, menneskeligt, følelsesmæssigt – og hvordan bruges det? Og uanset hvor meget Reynolds er fysiker …. han ved sgudda ikke om der findes “aliens”, “hyperrumsfart” eller “negativ tid”. En forfatters værk skal bedømmes på, hvordan haun selv opererer ifht egne benspænd; ikke i forhold til hvordan høn lever op til dogmatiske krav!

For noget “helt ude i hegnet”-sf, tillad mig at anbefale M.K. Joseph “The Hole In The Zero”/”Hullet i nullet”.

Og (thi det må til) tak for en god times tid i jeres behagelige selskab

mvh Henning

Hej Henning – Tak for kommentaren.

Kan sagtens tilgive Alastair at han prøvede og fejlede med at lancere sin egen lille sub-genre. Bogen var jo god nok. Kan godt se at de var en hel lille gruppe omkring det begreb – som jeg aldrig har hørt om før. Så tak for tippet.

https://en.wikipedia.org/wiki/Mundane_science_fiction

Noget helt ude i hegnet – SF. Det lyder som noget for mig 💪🏻

Tak for kommentaren. Og godt at høre at vi ikke skræmmer alle væk med lange afsnit 🙂

kh
J

Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.