Endelig læser vi John Scalzi
John Scalzi (f. 1969) er amerikansk forfatter, tidligere journalist og blogger.
Han debuterede som romanforfatter med Old Man’s War i 2005 – en historie, der først blev udgivet som serie på hans hjemmeside, før et forlag opdagede den.
Scalzi regnes for en af de store moderne stemmer i den underholdende, plotdrevne science fiction. Han trækker tydeligt på klassikere som Heinlein og Haldeman, men med mere humor og mindre patos. Hans stil er hurtig, dialogdrevet og teknologisk jordnær.
Old Man’s War blev siden til en storslået space opera-serie om kolonikrige, kloner og kærlighed i rummet. Men det hele begynder her: med John Perry, på vej mod fronten i bytte for fornyet ungdom – og måske et nyt liv.
Gamle mænd i nye kroppe
“Take a good look at your body, Mr. Perry. Because you’re about to say goodbye to it.”
John Perry er 75 år gammel, da han siger farvel til sin afdøde kone og melder sig til Colonial Defense Forces – rumhæren, der beskytter menneskehedens kolonier ude blandt stjernerne.
CDF vil ikke have gamle, skrøbelige kroppe. De vil have livserfaring – som de kan pakke ind i klonede, grønne, supermenneskelige versioner af rekrutterne selv.
Tænk at vågne op i en ung krop igen, med nanobotter i blodet, perfekt syn og en neural BrainPal, der gør det muligt at chatte telepatisk med dine soldaterkammerater.
Rumhæren kalder
Scalzi bruger klassisk militær-sci-fi som ramme, men gør det med et glimt i øjet og en moderne moral.
De nye rekrutter – “the old farts” – bliver kastet ud i kampe mod fremmede racer som Rraey, Consu og Covandu, hvor man nogle gange bare kan træde på fjenden, bogstaveligt talt.
“I’m stomping around this city like a goddamned monster. And I’m beginning to think that’s exactly what I am. What I’ve become. I’m a monster. You’re a monster. We’re all fucking inhuman monsters, and we don’t see a damned thing wrong with it.”
Det, der starter som ren space-action, udvikler sig til en erkendelse af, at menneskeheden måske er lige så brutal som de aliens, vi kæmper imod.
Man fornemmer hele tiden, at The Colonial Union styres af kræfter, som vælger krig uden blik for alternativer.
Et univers med nuancer
Vi får kun brudstykker af det større univers. Scalzi holder mange detaljer skjult for os – med vilje.
Men selv de små glimt er nok til, at man aner, der er noget galt.
Jorden er reduceret til en ressourcefarm: kolonister kommer fra de fattige lande, soldater fra de rige. Kolonierne skal forsvares, og CDF holder kortene tæt.
Efterhånden som serien skrider frem, åbner Scalzi langsomt gardinet.
- I The Ghost Brigades møder vi soldater, der aldrig har haft et liv før – klonede hjerner uden minder, designet til at adlyde.
- I The Last Colony ser vi, hvordan CDF’s kontrol bliver udfordret, og hvordan militæret hellere starter en konflikt, end indrømmer en fejl.
Kærlighed til en klon
Under en katastrofal invasion af planeten Coral dukker Jane Sagan op – elite-soldat og klon af John Perrys afdøde hustru, Kathy. Eller rettere sagt: en version af Kathy, der ikke aner, hvem han er.
Og så forstår vi pludselig, hvorfor bogen begyndte på kirkegården hos Kathy. Old Man’s War er i virkeligheden en kærlighedshistorie forklædt som militær-scifi.
“I know the face. I was married to it.”
Kan man elske nogen, der teknisk set er en kopi? Og kan Perry forvente, at Jane har følelser for ham? Findes der sådan noget som en genetisk soulmate?
“Popcorn-scifi” med ekstra bid
Scalzi skriver med fart og snappy dialog – det er “popcorn-scifi”, som Anders kalder det – men der er alligevel vitaminer i stoffet.
Man mærker, at Old Man’s War står på skuldrene af Heinlein (Starship Troopers), Haldeman (The Forever War) og Orson Scott Card (Ender’s Game), men filtreret gennem Scalzis egen humor og fortællelyst.
- Anders giver den fire stjerner med et lille forbehold ⭐⭐⭐⭐
- Jens kvitterer for at være godt underholdt med ⭐⭐⭐⭐⭐
Det er en bog, man ville ønske, man kunne se som en Netflix-serie med for mange eksplosioner og perfekt timing i punchlines. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Old Man’s War.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes
Anders har læst Atmosphere af Taylor Jenkins Reid og er i gang med Christopher Brookmyre (som slet ikke er sci-fi, men pyt).
Han har også genset Ang Lees Hulk – måske for at blive i temaet “grønne kroppe og vrede mænd”.
Jens har haft god tid og serie og har allerede læst videre i hele Old Man’s War-serien: The Ghost Brigades, The Last Colony og Zoë’s Tale.
Og så er der kommet post fra lytterne …
Fra Lytter og Fedder-redaktionen
Det lader til, at flere af jer har været glade for, at vi giver lidt mere plads til lytterne – så her kommer endnu en omgang sci-fi-korrespondance fra det interstellare kommentarspor:
- Kristian og Janus har fulgt op på Franklin-ekspeditionen, som jo var oprindelsen til sidste måneds hovedperson, Commander Gore, fra The Ministry of Time. De minder os om, at Dan Simmons – ja, ham med Hyperion, som stadig er overdrevet fed – har skrevet The Terror, der bruger ekspeditionen som afsæt for et rendyrket horror-plot. Er det The Shrike på Nordpolen?
- Henning har kommentarer til quizzen fra sidst:
Den med det geostationære kredsløb er faktisk endnu tidligere end Arthur C. Clarke. Allerede i 1920’erne spekulerede den russiske raket-knallert Konstantin Tsiolkovskij i “rum-elevatorer”. Tsiolkovskij forestillede sig egentlige “elevator-tårne” – Eiffeltårnet gange en 60-70 tusinde – placeret på steder som Sri Lanka og Ecuador, hvor toppen ville befinde sig i et geostationært kredsløb. Til de rumskibe, der skulle docke på tårnets top. Heldigvis for os kendte quiz-bagfolkene ikke til russiske raketknallerter. - Christian var lidt ude med riven, fordi vi ikke kendte Boris Hansen, som Gravko anbefalede sidst. Kritik af vores manglende genreviden tager vi naturligvis i vanlig stiv arm – men det viser sig jo, at Boris Hansen er en elsket og prisvindende dansk fantasyforfatter. Dansk science fiction lever stadig, men læserne finder man ikke nødvendigvis blandt de klassiske scifi-fans – snarere i det langt større netværk af danske fantasy-læsere. Og Boris Hansen er et tydeligt eksempel på det: En kæmpe stjerne på den danske fantasy-scene.
- Mads Kamp fra Læsden! har også skrevet ind – tak for det.
Efter at de har hængt os ud for at kunne læse utroligt mange og lange bøger, fordi vi er så gamle og barnløse, gentager han deres udfordring: Vi skal læse Piranesi af Susanna Clarke eller Inversions af Iain M. Banks. Noteret! - Og til sidst er der en spændende anbefaling fra Lise, som har læst Good Morning, Midnight af Lily Brooks-Dalton.
Hun beskriver den som Station Eleven af Emily St. John Mandel møder The Wanderers af Meg Howrey – med et lille drys Orbital af Samantha Harvey. Jeg kender Orbital (bandet altså) – ikke bogen, men de to andre får da øjenbrynene til at vibrere!
12 kommentarer til “Ep. 130: John Scalzi – Old Man’s War”
@scifisnak.dk Næste måneds SCIFI SNAK bliver Blood Music af Greg Bear:
En bioteknolog skaber selvbevidste biologiske computere baseret på sine egne lymfocytter, injicerer dem i sin krop for at redde sit arbejde fra ødelæggelse, hvorefter cellerne udvikler sig eksplosivt og ender med at assimilere det meste af Nordamerikas biosfære og tvinge menneskeheden til at transcendere til et højere eksistensplan.
🤓
https://www.goodreads.com/book/show/340819.Blood_Music
@jenspoder @scifisnak.dk En hurtig opfordring til at læse både romanen og den oprindelige novelle – nu er det længe siden, men jeg husker det sådan, at de går meget forskelligt til historien, og det kunne måske være sjovt at kigge på.
@JanusAndersen @scifisnak.dk Fedt tip. Må lige prve at finde ud af hvor man kan læse den oprindelige novelle
@scifisnak.dk jeg stor scifi-fan og kan også ret godt lide Scalzi, men Old man’s war resonerede helt klart mere med min mand, end den gjorde med mig. Absolut ikke min yndlings-Scalzi. Locked in til gengæld…
Locked in! Modtaget <3
vi er i genlæs-territoriet af det ukendte fremtidsland for mig, men mange tak for endnu en tankevækkende podcast.
100% skal I læse Piranesi som er et mesterværk uanset at det ikke passer til denne pocast. Det er virkelig en af de uforglemmelige bøger, en af dem.
Er inversions også et mesterværk? Hmm, det er den mærkeligste af Bankses bøger og har ikke meget scifi ude i det åbne. Det er en bog der kan læses som fantasy eller politisk eller sciece fiction alt efter temperament.
Hvis jeg skal bestemme, så synes jeg hellere I skal læse noget nyere som jeg ikke har læst og som jeg derfor kan få anbefalet eller ikke-anbefalet. 😀 kh fra Gravko
Har læst Piranesi. Men Anders har set sig sur på Susanna Clarke efter Jonathan Strange og Mr Norell. Så han vil ikke 🙂
Modtaget. Vi læser noget nyere 🙂
Dejligt at høre jeres behandling af ‘Old Man’s War’. Vanskeligt ikke at smile lidt efter at høre, hvordan det sendte Jens ud på af en Scalzi-tangent. Og tænk at jeg har fået den attråværdige position som Scifisnaks officielle maskot for tilgængelig science fiction. Jeg er smigret, men ydmyg – og lover at jeg vil varetage mit hverv med den respekt og dekorum, som der følger med.
Det er nu lidt trist, den der artikulerede ulyst til at eksperimentere med at læse ind i andre genrer. Ikke mindst fordi min (indrømmet: helt subjektive og givetvis drevet af min tiltagende status som midaldrende) oplevelse er, at der bliver færre og færre ‘rene’ science fiction romaner, som jeg har lyst til at læse. Den mest spændende læsning er for mig bøger, der med udgangspunkt i et science fiction præmis krydser ind i andre genrer. Det kan være horror (‘The Gone World’, møz møz), det kan være mystery (Malka Ann Older), det kan være (ja, nu skriver jeg det) fantasy. Kort sagt: det brede felt, som vi kan kan kalde ‘speculative fiction’, og som i mine øjne tilbyder den eneste vej ud af blindgyden med at botanisere for evigt i science fiction klassikere.
Hvis der en skønne dag åbnes på podden for en mindre … ortodoks opfattelse af genrekonventioner, så ville jeg elske, hvis I ville behandle Scott Hawkins ‘The Library at Mount Char’. Jeg har nævnt den før, men når jeg kører rundt som en plade i hak, så er det fordi det er verdens bedste bog, og fordi jeg ved (vi taler ikke intuition her, nej, det handler om en vished så ren og så pur og så intens, at det overgår lysene i mørket ved Tannhäuser Gate) at I og jeres lyttere vil blive udfordret af bogen – og at I vil elske den, måske endda ligeså ubetinget som mig. Det er et moralsk og etisk kollaps på mange planer, hvis det ikke lykkes mig at få den udbredt til flere læsere.
En anden forfatter, som fortjener jeres opmærksomhed er Christopher Priest. Han er vel mest kendt ‘The Prestige’ (der blev til en film), men hans ‘The Glamour’ og ‘The Affirmation’ er ligeledes vidunderlige. Priest skriver som en drøm og som at han er i en drøm. Hvis jeg engang skulle lave et ‘Speculative Fiction Pantheon’, så ville han indtage en hædersplads der.
Hej Kåre. Tak for kommentar og anbefalinger. Bliv endelig ved at pitche bøger. Som du måske kan forestille dig, så får vi flere forslag end vi kan nå at lave podcasts om 🙂
Om genre-grænser. Jeg synes ikke vi er så ortodokse og snævre, at det gør noget. Men ren fantasy bliver kun behandlet, når vi (jeg) har læst dem ved siden af hovedbogen.
Tak for endnu et glimrende afsnit. Jeg når desværre ikke at læse så meget af det I taler om, men jeg bliver altid klogere på spekulativ litteratur af at lytte til jeres snak 🙂
Det jeg læser falder typisk ind i den lidt mere ungdommelige del af genren. Lige nu er jeg i gang med den dystopiske trilogi “Det døde land” af Josefine Ottesen (som er en af Danmarks største forfattere målt i bibliotekspenge, hvis man skulle være i tvivl). Halvvejs igennem er jeg godt underholdt, også selvom jeg er mere end dobbelt så gammel som den primære målgruppe.
Nå, men det jeg ville sige er, at der snart er BogForum i Bellacenteret (7.-9. nov). Det er Danmarks største bogmesse. Science Fiction Cirklen deltager øjensynligt ikke i år. Til gengæld er A Mock Book der, som I jo tidligere har omtalt. Mange andre forlag har sikkert også en SF-titel, hvis man ser sig godt for…
Jeg skal selv på scenen til BogForum i år, til et af de meget få foredrag, som omhandler science fiction-genren. Det er på Balkon Scenen lørdag kl. 15.00-15.25, hvor jeg sammen med Mette Engel-Holm og Josefine Ottesen skal tale om “FREMTIDEN – EN DYSTOPI?”. Vi tager udgangspunkt i hver vores serie: Sort Storm, Det døde land og min egen PANDORA-serien. Kig forbi hvis I er i BelleCenteret lørdag!
Og hvis der skulle sidde en lytter derude, som har skrevet en brandgod science fiction (på dansk), men ikke kan finde et sted at få den udgivet, så kig forbi Forlaget Silhuet (B4-016), hvor jeg arbejde som redaktør. Så tager vi en snak om det 🙂
Og du må også gerne komme forbi, hvis du bare vil sige hej, naturligvis. Jeg er der alle dage.
Ikke mere reklame for denne gang – men igen, tak for et godt show til Anders og Jens.
@scifisnak.dk Den del af det, hvor de gamle mennesker i unge kroppe… indhenter det forsømte… det er RET sjovt. Og giver enormt meget mening.
Jeg vil bestemt også slå et slag for Scott Hawkins ‘The Library at Mount Char’. Helt klart noget ‘speculativ fiction’ – horror, Scifi og lidt fantasy elementer. Jeg vil nu meste mener den er de to førstnævnt – så jeg tror ikke Anders vil føle sig fantasy-stødt. Underholdende og svært at ligge fra sig.
En anden bog, lidt i samme genre, og med en endnu varmere anbefaling herfra er Robert Jackson Bennett ‘American Elsewhere’. Mystisk og tyllebindende Scifi-horror. Vi starter med Twin Peaks stemning – en idyllisk fjerntliggende by, en fremmede ankommer, og tingene passer ikke helt sammen. Så glider den over i en H.P Lovecraft stemning – uhyggen stiger, tingene er bestemt ikke hvad de giver sig ud for. Stemningen er sat, vi er ikke engang halvvejs og nu kommer scifi-elementet 🙂
World buildingen og plottet udvikler sig i et godt tempo, og der er konstant tvist på plottet, som gør der svært at ligge den fra sig. Jeg tænkte flere gange at dette føles som en afslutning, men så manglede der forsat 40, 30 og 20 procent af bogen tilbage. Det har jeg ikke oplevet før.
Jeg vil lige nævne, at jeg synes det er rigtig godt at I både tager fat i noget nyere, noget ældre og noget klassisk Scifi. Personligt kan jeg lide at skifte mellem klassisk litteratur og mere moderne [både inden for Scifi og hvad jeg ellers læser]. Hertil er jeg lidt mere ny til genren, og sætter pris på variationen i anbefalingerne.