Denne måned har vi læst Kaliane Bradleys prisstormende debut The Ministry of Time (2024). Det er en spritny tidsrejse-roman, der starter som kammerspil og romantisk comedy of manners — men så udvikler sig og går fuld scifi. Vi taler om trope-klassikeren “man out of time”, om Bradleys skarpe sprog og hverdagskomik, om tidsrejse som noget nær biologisk, og om det store gearskifte i tredje akt.
En mand ude af tid
Graham Gore — en victoriansk søofficer fra Franklin-ekspeditionen — bliver før sin død hentet ud af 1847 og smidt ind i 2030’erne. En unavngiven embedskvinde skal være hans “bridge” og bofælle/mentor/overvåger. Det er akavet og rørende. Gore er på én gang hævet over og fanget i sin tid: moraliserende over moderne seksualitet og kønsroller, og samtidig konfronteret med sin egen tids slaveri og kolonialisme. Karaktererne i den afstand og dynamik som tidsrejsen bringer ind i deres relation. Romantik møder tidsrejse, ligesom i The Time Travellers Wife af Audrey Niffeneger
He put the pills down hurriedly, flushing, and muttered, ‘“Having” “sex”, what a revolting term. I hope I never hear it expressed again.’
Når tidsrejse føles biologisk
Bradley leger med idéen om, at tid og rum hænger sammen som lymfe- og kredsløb: “expats” fra fortiden er potentielt fremmedlegemer, som universet kan reagere imod. Expats kan ofte ikke ses på overvågning eller i scannere. De skal arbejde mentalt for at fastholde deres tilstedehed. Kaliane Bradley’s bud på tidsrejse er en organisk metafor, som hun ikke forklarer i dybden. Den minder os om Connie Willis’ tidsrejselitteratur, for eksempel Doomsday Book og To Say Nothing of the Dog.
Sprog, humor og akavet kærlighed
Vi elsker Bradleys evne til at både at skrive i et meget skønt billedskabende sprog mens hun også formår masser af små hverdagsbetragtninger.
Det krydrer læseoplevelsen med små skønne øjeblikke mens man bevæger sig igennem plottet. Her i en scene hvor fortælleren får sat sin finger på plads:
“She reached out and, without ceremony, snapped my dislocated fingers back into place. The birds sang over my screaming.”
Og så den mere nøgterne men levende observation:
“They returned my electronics but none of the requisite chargers. It felt like a final, petty little fuck-you.”
Eller hendes evne til at fange den ekstremt levende detalje da romancen endelig tager fart:
“He tugged me suddenly towards him and my heart jumped into my throat. I made a noise. In fact, I said, ‘woof’. Later that night I’d lie in bed with my fists balled up by my temples, thinking bitterly, fucking ‘woof’.”
Fra romance til klimathriller
I tredje akt vrider romanen håndtaget: Det har været teaset undervejs. Pludselig står vi i 12 Monkeys/Terminator-land, hvor fremtiden forsøger at ændre nutidens kurs. Det er et markant gearskifte, og bogen forandrer fuldstændig karakter. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET The Ministry of Time
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes til The Ministry of Time
Siden sidst
Anders har læst/oplevet:
- The Rook og Stiletto (genlæsning) samt den nye Royal Gambit — Daniel O’Malleys paranormale MI5-serie kører stadig.
- Sat Foundation sæson 3 på pause og er hoppet over på Invasion sæson 3 (Apple TV+) for noget mere jordnært alien-kaos.
- Jamie Susskind: Future Politics — fagbog om demokrati, data og AI; næsten sci-fi, bare uden rumskibe.
Jens har læst/oplevet:
- Læsden! — Mads og Jeppe har lavet et afsnit om Ursula K. Le Guins Ordet for verden er Skov, optaget i en skov med nyt, mobilt grej. Bogen er en 70’er-klassiker: kolonialisme, Vietnam-echo, grønne “ewok-agtige” indfødte, og en kort, koncentreret Hainish-historie.
SCIFI Quiz
Jens bliver udfordret i en trivia-quiz fra space.com med titlen “A Hitchhiker’s Guide to Literary Sci-Fi”, hvor Anders tester Jens i 10 spørgsmål om klassisk science fiction-litteratur.
Lytternes anbefalinger (og læsevaner)
Hvordan læser du?
- Lise elsker både e-bøger og papir, men papir har sjæl: reolerne rummer “det som var” og “det der kommer”. Hun savner at kunne dele e-bøger som man deler en papirbog — men vil heller ikke undvære sin Kindle.
- Thomas kombinerer bibliotek og køb: låner via Biblo / eReolen / OverDrive, køber DRM-lette e-bøger fra ebooks.com, buecher.de og ebook.de (“formidabelt udvalg”), og holder styr på den fysiske reol via lib.bogt.dk.
Bøger at give videre (fra kommentarfeltet):
- Kåre giver os kærlig røg (“896 siders klimadystopi?!”) og deler en SCIFI-propagandaliste for ikke-sci-fi-læsere:
- Orson Scott Card: Ender’s Game
- The Expanse-serien — stærk worldbuilding og tempo
- Emily St. John Mandel: Station Eleven
- Maibrit (aka Gravko) foreslår Boris Hansen: Tavse verdener — meta-novum (litteratur-rejser!), humor, pasticher og tilgængeligt sprog for nye læsere.
- Henning’s tre intro-hits:
- Arthur C. Clarke: 2001 — menneskehed, rumfart, HAL og kosmiske gys
- Robert Silverberg: Downward to the Earth — hemmelighedsfuld planet og fortidens spor
- Niels E. Nielsen: Herskerne (+ Troldmandens Sværd, Skyggen fra Sirius, Gæsten fra Stjernerne, Vagabondernes Planet)
- Katrine S. søger læsere til en sci-fi bogklub i København — kig i kommentarsporet på scifisnak.dk og hop med!
14 kommentarer til “Ep. 129: Kaliane Bradley, The Ministry of Time”
@scifisnak.dk
Næste måneds bog bliver en roman der har været på tapetet siden SCIFI SNAK 3 og The Forever War.
Vi skal selvføgelig læse Old Man's War. En debutroman, der også blev en gigantisk succes med dens blanding af military scifi og kærlighedshistorie:
https://www.goodreads.com/book/show/36510196-old-man-s-war
Hej Anders og Jens
Jeg er altså ret sikker på at du, Jens, nævnte The Word for World is Forest i sidste afsnit. Kan huske at jeg syntes timingen af at vi var i gang med læsningen, og dine tanker om den flugtede så synkront.
Tak for shout out og selvtak for podcast 🙂
Det er nu ikke noget sådan særligt udstyr vi har anskaffet os, men det fungerer og kan være i min jakkelomme, hvilket gør optage mulighederne meget bedre (når man ikke er bundet af et kæmpe set-up). Det er et Sennheiser Profile Wireless. Og ikke så dyrt igen, Anders.
Vi holder i øvrigt fast i vores udfordringer til jer, og I kan selv vælge mellem Susanna Clakes “Piranesi” og Iain M. Banks “Inversions”.
vh
Mads (og Jeppe)
@scifisnak.dk Fedt med lytter inputs. Kendte heller ikke de der tyske hjemmesider med DRM -fri bogsalg. 👍🏻 @jenspoder @4nd3rs
Hej Scifisnak
Det er ganske rigtigt, at Arthur C. Clarke skrev en artikel om “geostationært kredsløb”. MEN:
Allerede i 1920erne (tror jeg nok det var) spekulerede den russiske raket-knallert Konstantin Tsiolkovskij i “rum-elevatorer” (som Clarke gjorde brug af i romanen “The fountains of Paradise”). Og Tsiolkovskij forestillede sig egentlige “elevator-tårne” (Eiffeltårnet gange en 60-70 tusinde), der netop skulle opstilles på de lokationer (Sri Lanka, Equador m.fl.), hvor toppen af tårnet ville være i et geostationært kredsløb. Ikke så meget for tårnets skyld, men på grund af de rumskibe, der skulle dogge på tårnets top.
Jeg har ikke tænkt mig at lave en “delenda est” i forhold til jeres modtagelse af mit forslag om “Downward to the Earth”, sådan som jeg fik skyld for, dengang med “Destination: void” ;-D – istedet vil jeg pege på, at bemeldte Robert Silverberg har skrevet en ret “syret” tidsrejseroman (ja, faktisk to), nemlig “Up the line”, der handler om et decideret tidsrejsekorps (lidt henad Paul Andersons “Time-patrol”) og “Son of Man”, hvor vores hovedperson virkelig bliver ført ind i en fjern, fjern – ultra-fjern – fremtid. Og den skal man nok lige vente med til man er i det humør (hej Anders!)
Under alle omstændigheder er der jo såre mængder af tidsrejsehistorier, derude. Og i den forbindelse vil jeg lige nævne en lille perle: – Fritz Leibers “No great magic”.
Bedste hilsner Henning
Stærkt forsinket men synes jeg ville dele. Mig bekendt er det en beskrivelse af brugen af satellitter til kommunikation, som Arthur C. Clarke har fået anerkendelse for. Og så vidt jeg husker var det så detaljeret en beskrivelse, at det var svært for nogen senere at patentere ideen – sådan lyder legenden i hvert fald. Clarkes artikel fra 1966 kan læses her: https://www.sciencedirect.com/science/chapter/bookseries/abs/pii/B9781483227160500062
Hej gutterne
En lytter anbefalede Tavse Verdener af Boris Hansen og I kvitterede med, at den havde I aldrig hørt om…
Hm. Lad mig lige nævne at Boris Hansen vandt Dansk Fantasys pris for bedste bog i både 2023 og 2024 (for bog 2 og 3 i serien). Og det er en ret seriøst opsat prisuddeling med en longlist, nominerede, et udvælgelsespanel af meget kompetente bogbloggere og offentliggørelse af vinderne til Fantasy Festivalen, som netop er fundet sted i Esbjerg (med 15.000 gæster er det vel en af de største litteraturbegivenheder i DK).
Og apropos Fantasy Festivalen, så er det ikke kun bøger om drager og troldmænd, som findes der. Der er også en del ny scifi hos de forskellige forlag.
Men det kræver selvfølgelig at man har den mentale kapacitet til at læse en bog på dansk.
Jeg hører desværre ofte at folk foretrækker at læse på engelsk. Jeg forstår sådan set godt holdningen, bl.a. pga. det udvalg der er på engelsk. Men det er også et stor, fedt søm i kisten til den dansk-skrevet science fiction.
Dansk science fiction er stadig i live, men vi finder ikke læserne hos de traditionelle scifi-læsere, men derimod i det langt større netværk af dansk fantasy læsere. Og det er Boris Hansen et meget tydeligt eksempel på. Boris er nemlig en kæmpe stjerne på den danske fantasy scene.
Hej Jens and Anders,
Tak for et hyggeligt afsnit – I var i hopla. Hvis I vil vide mere om Graham Gore, så ved alle jo at han ikke døde af kulde men af “the terror”, som er veldokumenteret i Dan Simmons’ temmelig gode roman “The Terror”. En historisk horror fiktion omhandlende Franklin ekspeditionen som aldrig kom retur med HMS Terror og HMS Erebus, hvor G. Gore var første løjtnant. Den falder nok ikke ind under Sci-Fi hatten, men fantastisk koncept hvor Dan Simmons bestemt har gjort sit research og forskruet plottet til det overnaturlige, super sær men spændende page turner.
Dan Simmons er forresten samme forfatter som har skrevet Hyperion, som I jo dækkede i en af jeres første afsnit. Han kunne faktisk godt klare endnu et afsnit hos jer vil jeg mene. Her vil jeg komme med anbefalingen af hans Ilium, som er en virkelig bizar mix af flere “man-out-of-time”karakterer, Iliaden, olympiske guder, robotter bag en måne, og en krydsning mellem gollum og Alien, men det virker underligt nok vildt godt. Varm anbefaling herfra – den vandt Locus i 2004.
\Kristian
What !?! Er det den Dan Simmons som står bag The Terror!
😱🤯
Det bliver klart næste læseprojekt. 1000 tak for anbefalingen. Og fedt at du lyttede med. ❤️
Den var en fornøjelse at læse – så tak for, at I lige gav det sidste skub, der gjorde, at jeg hev Ministry of Time ned fra reolen og fik den læst inden afsnittet.
på et eller andet tidspunkt gik det op for mig, at sf-plottet måske egentlig ikke er så voldsomt overraskende – men Bradley slipper afsted med den på grund af den sjove blanding af genrer – sf møder Jane Austensk romance møder lidt fan fiction (den der hovedperson, der grundlæggende er hende selv, som dater mr Darcy-træmanden); så man forventer ikke plottwistet. Eller jeg gjorde i al fald ikke. Og det var som sagt en fornøjelse.
En af jer havde vist aldrig hørt om Franklin-ekspeditionen før, så det er nærliggende at henlede opmærksomheden på Dan Simmons’ The Terror. Det er godt nok ikke science fiction, men i stedet Franklin-ekspedition + horror. TV-serien er også ganske god. Graham Gore er også med, omend ikke i en så romantisk rolle.
(Og så har jeg vist tidligere forslået John Varley – han har jo også skrevet Millennium … hvor man fra fremtiden henter folk ud af fortiden, lige før de dør)
Fedt at du fik skubbet 🙂 Og beskrivelse af bogens tone med din Jane Austen sammenligning 💪
The terror lyder da for fed. Den skal jeg have kigget på. Især jeg læser jo gerne bøger med et mere fantastisk aspekt.
Tak fordi du lyttede med!
Fin anmeldelse af bogen, jeg var selv overordnet tilfreds med The Ministry of Time. Jeg synes dog kærlighedshistorien blev lidt for dominerende i bogen. Det var en velskrevet og god kærlighedshistorie, men jeg synes, at plotdelen blev afviklet lidt uelegant. De gode tanker var der, men jeg synes ikke forfatterinden formåede at gribe og gennemføre de gode scifi ideer. Jeg savnede en bedre sammenskrivning mellem kærlighedshistorien og scifihistorien. Det virkede til hun selv var mere grebet af kærlighedshistorien end selve scifiplottet.
Er der en genre, der hedder soft scifi? Så falder denne nok i den kategori 🙂
En anbefaling fra mig til jer, er Good Morning, Midnight af Lily Brooks-Dalton. Station Eleven af Emily St. John Mandel møder The Wanderers af Meg Howrey med et lille drys Obital af Samantha Harvey
En katastrofe indtræder, og verden bliver tavs. I den ene del af historien har vi en håndfuld astronauter og en kosmonaut på vej retur til jorden. På jorden følger vi en forsker og et barn fanget ved nordpolen.
En fin flash back fortælling om nærvær, fravær, fortid, nutid og fremtid.
Det lyder da helt fantastisk. Den må jeg tjekke ud.
Vi er ret enige om det med plot og kærlighedshistorien. God beskrivelse, at den ikke er helt “sammenskrevet” 🤘
Tak fordi du lyttede med ❤️
[…] Og husk også at høre scifisnak […]
[…] Franklin-ekspeditionen, som jo var oprindelsen til sidste måneds hovedperson, Commander Gore, fra The Ministry of Time. De minder os om, at Dan Simmons – ja, ham med Hyperion, som stadig er overdrevet fed – har […]