Kategorier
2020erne

Ep. 91: Monica Byrne, The Actual Star

The Actual Star fletter historisk og spekulativ post-apokalyptisk fortælling sammen i en skønsom blanding af maya-kultur, avanceret fremtids-teknologi og en kvinde fra Minnesota på jagt efter identitet i sine etniske rødder.

The Actual Star udkom i 2021, som Monica Byrne’s anden roman, og den er lidt af en kraftpræstation. Der er tydeligvis lagt et kæmpe research arbejde i, at præsentere et rigt og korrekt billede romanens settings.

Forsiden på The Actual Star

Som læser vil du skulle forholde dig til Mayaernes mærkelige skyggeverden Xibalba, hvor alle guderne fra dødsriget hersker. Man oplever Xibalba-kulten i den oprindelige aftapning fra 1012. Her kæmper Maya-præstekongen Ajul, hans dronning og tvillingesøster Ixul og deres lillesøster Ket med at genetablere riget Tzoyna’s storhedstid, med blodofre og festivaler med sport og menneskeofringer. Det hele er til ære for guderne fra Xibalba, og resterne af de ofrede gemmes i en hellig grotte.

Maya-riget Tzoyna lå i det der er nutidens Belize, en nation på godt 500.000, syd for Mexico. Ajul og Ixul’s hellige grotte er nu turist-attraktionen Actun Tunichil Muknal. Historiens anden tredjedel drejer sig om den 19 årige halv-maya Leahs identitetsrejse tilbage til Belize i 2012, for at finde sine rødder og komme tæt på Xibalba. Nu hersker et andet sæt tvillinger, Xander og Javier, over grotten. De er guider, der lever af at vise rige turister igennem grottens dystre gange.

Leah’s liv skal stadig give genlyd helt fremme i 3012. Klimakatastrofer har reduceret menneskeheden til nogle få millioner, der lever som religiøse nomader – Laviaja’er. De er omgivet af superavanceret teknologi, og deres kroppe er transhumane og dobbeltkønnede. Laviaja-kulturen tilbeder Sankt Leah og de to tvillinger fra 2012 som grundlæggere af deres religion og man tror på evig genfødsel indtil man er klar til at forsvinde og tråde ind i Xibalba.

De tre tråde genfortælles parallelt og flettes elegant sammen med et let drys af magisk realistiske pantere. Og man skal holde tungen lige i munden, for man skal både jonglere maya-begreber og opfundne fremtids-ord, mens store dele af dialogen er på Belize-kreol og Spansk! Husk at bruge ordforklaringen i slutningen af bogen – den overså vi begge.

Som entusiastisk SCIFI læser forundres man over, at det historiske virker lige så fremmedartet som det post-humane. Byrne skriver ikke Science Fiction fordi hun er vild med rumraketter! Hun undersøger, hvordan kultur aflejres igennem tiden og forandres. På den måde giver bogen mindelser om “A canticle for Leibowitz.” I The Actual Star er det ikke atomkrigen, der har forandret verden, men klimakrisen. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Actual Star.

Shownotes:

  • Med Hydrogen Sonata – nåede Anders endelig frem til den sidste af Banks Culture romaner
  • Jens har fuldført alt “Expanse” sidste bog og novellen “Auberon” – den sidste var den bedste – Der var lidt for meget der skulle syes sammen i “Leviathan Falls” til at det gik helt glat og tilfredsstillende.
  • The City We Became er også røget indenbords – Interessant, vildt godt skrevet, men også lidt for lidt original – trækker for meget på eksisterende pop-kulturelle fænomener til at Jens blev rigtig tilfredsstillet. Gav ikke samme WTF kick som Broken Earth.
  • OG! DET! VIGTIGSTE! Jens har spillet Dune The Board Game. Det episke spil om Arrakis, oprindelig fra 1979, hvor 6 faktioner kæmper om krydderi og prøver at undgå sandorme og forræderi.
  • Læsden – dirk gently holistic detective agency

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.