Larry Niven og Jerry Pournelle fortæller i The Mote in God’s Eye en opfindsom historie om mødet mellem menneskeheden og en udenjordisk civilisation. Romanen, fra 1974, er både en old school first contact-historie og et forsøg på filosofisk undersøgelse af konsekvenserne af mødet med det radikalt fremmede.
Et møde med “Moties”
Romanen foregår i år 3017 i et fremtidigt menneskeligt imperium kaldet “Det Andet Imperium af Mennesket”. Historien begynder, da en ekspedition ledet af Kaptajn Lord Roderick Blaine opdager et fremmed rumskib nær New Caledonia-stjernesystemet.
Det fremmede fartøj viser sig at indeholde et enkelt væsen fra en hidtil ukendt alien-race. Denne race bliver senere kendt som Motierne på grund af deres hjemstjernes placering i forhold til en tåge, der ligner et støvkorn i Guds øje. Det bliver afsættet for en videnskabelig og militær ekspedition til Mote Prime systemet og mødet med Motierne.
Biologisk specialisering
Motierne er teknologisk avancerede, men meget forskellige fra menneskene. De er inddelt i forskellige racer, der er fysisk og mentalt tilpassede til specialiserede roller, som de udfylder med enorm effektivitet. En motie ingeniør kan reparere en fremtids-ipad med hænderne og deres forhandlere/ambassadører kan lære sprog lynhurtigt, og næsten læse tanker.
Efterhånden opdager menneskene, at Motierne skjuler vigtige oplysninger om deres historie og biologi. Det afsløres, at Motierne er fanget i en cyklus af vækst, overpopulation, krig og sammenbrud på grund af deres ukontrollerede reproduktion; en ukontrolleret reproduktion, som vil overvælde menneskeheden, skulle Motierne slippe ud fra deres stjernesystem og sprede sig til resten af galaksen.
Frygten for det ukendte
The Mote in God’s Eye er lige dele military scifi og old school first contact. Romanens styrke ligger i dens spekulationer om, hvad der sker, når to radikalt forskellige kulturer mødes.
Når den er bedst fascineres man af at opleve menneskeheden gennem Motiernes øjne. Når den er svag, skyldes det, at verdensopbygningen, særligt på Mote Prime, ikke virker særlig troværdig og gennemtænkt. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Mote in God’s Eye.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes til The Mote in God’s Eye
Intro og siden sidst
Anders
- Har set Dark Matter – stadig underholdende og superflot
- Fik endelig set Silo færdig i forberedelse til kommende sæson 2, men synes nok stadig den er lidt træg…
- Fik læst Quantum Magician af Derek Künsken færdig, og må indrømme at jeg småløb gennem anden halvdel. Måske var det bare mig, men jeg kunne ikke holde overblik i det komplicerede heist-plot, og var inderligt ligeglad med karaktererne…
- Har læst Ann Leckies Translation State
- Har læst Marie-Helene Bertino’s Beautyland (sær men cool bog, der handler om en pige/kvinde som måske er alien, måske “bare” autist…)
- Har læst Some Desperate Glory af Emili Tesh (military YA-scifi med multiverser og moralske dilemmaer)
- Har læst In Ascension af Martin MacInnes (samme vibes som Meg Howrey’s Wanderers– fokus på drama omkring en tre-personers ekspedition i ultrahurtigt rumskib på vej ud af Solsystemet)
- Er gået igang med Sunny på ATV+ (men har foreløbig droppet den igen…)
- Keanu skriver bog med Mieville?! https://www.wired.com/story/china-mieville-writes-a-secret-novel-with-the-internets-boyfriend-keanu-reeves/
Jens
- Læst dispossesed af Ursula K. Le Guin. Mind. Blown! – Meget meget interessant bog om anarkisme/sociale og samfund (odonians) og hvordan det føles, hvis man er vokset op i et stærkt idealistisk samfund, og køber totalt ind på principperne om total frihed og anarki. Samtidig følger vi Chevek, som er fysiker og forsker i temporal teori (noget som kan bruges til at FTL) – han ender med at skabe det der “Ansible” device som også refereres i Left Hand. Den er del af samme bogserie. Hainish cycle.
- Adrian tchaikovsky – Service Model. Nyeste bog fra juni 2024. Når vi har overladt alt til robotter og det så begynder at gå galt, hvad så? Totalt absurd fortælling om en robot-butler, der kommer til at dræbe sin herre under en barbering – og begiver sig ud i en verden der gået helt gakkelaks.
- Rose/House af Arkady Martine – En berømt arkitekts efterladte hus (Rosehouse) er styret af en AI. Hans tidligere student og protege er den eneste som har adgang nu. Og så bliver der begået et mord i huset, som ingen burde kunne komme ind i. Mysterie og Fremtidsnær Scifi mødes. Bonuspoint for at den afdøde arkitekt har fået presset sit lig sammen til en diamant på størrelse med en knytnæve.
3 kommentarer til “Ep. 117: Larry Niven og Jerry Pournelle, The Mote in Gods Eye”
Hej Scifisnak
Der foreligger en lidt fesen forklaring på, hvorfor th moties ikke kan lave fødselskontrol (franske artikler, p-piller, you name it!), som jeg ikke rigtig køber. Hvis forklaringen skal tages for gode varer, så ville “motierne” overhovedet ikke eksistere. På den anden side: – det virker lidt som om, at der kun findes motier på planeten – de indtager ikke blot forskellige samfundsfunktioner, men tillige biologiske nicher. Det lyder ikke som noget holdbart system, men peger naturligvis tilbage til de voldsomme sammenbrud – igen og igen, og det må være en planet der er syltet ind i hård radioaktivitet. Vi hører ikke noget om det.
Til gengæld forstår vi – for det får vi at vide – at motierne er en trussel mod det omgivende Univers! Hvabbehar’? Dér kan man sgudda’ tale om xenofobi i femte gear: – de yngler som rotter!
Har vi hørt den før og i andre sammenhænge …. ?
Og ekspeditionen har jo også en “dark horse” med – nemlig Horst. Tysk skal det være! Hvilket man kan tænke over –
Horst er en Sauron-Superman (en art sardaukarer, som ellers menes udryddede (der var den igen)). Men det er netop ham, der redder nogle andre ekspeditionsmedlemmer fra de “soldater-motier”, som motierne har holdt skjult for ekspeditionens medlemmer. Warrior-moties vs. Sauron-supermen, men det er klart at sauronnerne er jo mennesker, så der jo bedre end de dér “aliens” (og jeg tænker her (også) på filmen af samme navn – lede svin fra Det Ydre Rum).
Med årene er jeg kommet til at spekulere mere og mere på, om ikke Heinlein mere var satiriker end egentlig fascistoid. Jeg ved det ikke! Men med læsning af Pournelles WarWorld-serie er jeg ihvertfald overbevist om, at den mand er (var) så højredrejet at det gør ondt.
Man kunne nok have pint lidt mere ud af “The Mote In God’s Eye”, men jeg syns sgu’ I gjorde det meget flot! & jeg kan ikke anbefale “The Third Hand” – dels fordi den er røvkedelig, narrativt set, dels fordi der er skruet helt op for den xenofobiske volumen.
Hvad var det nu vi skulle læse til næste gang?
Hilsen Henning
Hej Henning – Tak for kommentaren. Vi undviger “The Third Hand” 🙂
Næste gang var “The Deluge”, som kommer op i dag.
Og der efter står den på “The Terraformers” af Annalee Newitz.
Jeg genlæste klassikeren tilbage i februar, kan altså godt lide den 😉
Lige så god som da jeg læste den første gang i 80’erne.