Med Neuromancer fra 1984 samlede Gibson trådene fra blandt andet Johnny Mnemonic (1981) og Burning Chrome (1982) i en genre-definerende roman, der blev ankerpunktet for alt Cyberpunk. Med cyberjockeyen Case og den cybernetisk modificerede en-kvindes-hær Molly Millions i hovedrollerne, går den vilde jagt gennem Cyberspace og Chiba City, i forsøget på at frigive AI’en Wintermute. Hør Jens og Anders SCIFI snakke sig gennem Neuromancer.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
3 kommentarer til “Ep. 15: William Gibson, Neuromancer”
Ofte, og altså også hér, bliver det nævnt at William Gibson er den første til at præsentere “uploadede” bevidstheder. Det bliver det nu ikke mere rigtigt af. Nogenlunde samtidig med “Neuromancer” skriver Frederik Pohl på sin “Heechee-serie”, hvor der både er uploadede og kunstige bevidstheder. Hvorfor ideen, tropen, templaten, må pege bagud i tid. Og det gør den sandelig også.
Allerede Arthur C. Clarke er i “The City And The Stars” (1956) inde på det. Daniel F. Galouyes “Simulacron-3” (1964) handler om det og Gene Wolfe har det med i sin “The Fifth Head Of Cerberus” (1972).
“Simulacron-3” blev lavet som TV-serie (2 dele) af Rainer Werner Fassbinder, med titlen “Welt Am Draht”(verden i en tråd) i 1973, samt genindspillet som “The Thirteenth Floor” i 1999 – dog voldsomt overhalet indenom af “Matrix”, som I ganske rigtigt nævner som udløber af ideen. Med samt indbygget “Zion”, og et par rasta-mænd.
Og der mange flere eksempler, men vi skal jo også videre.
Jeg bliver aldrig helt “gode venner” med “Neuromancer”, men den er stilbrydende, selvom stilen – rigtignok – er hentet fra “noir”-genren. Hvilket man så kan sammenholde med tematikkens lange historie. Det skal så omvendt ikke forhindre mig i at sige tak for en god ‘cast, hvor jeg synes I fik grebet dyret ved struben og bragt det ned i øjenhøjde.
En afsluttende bemærkning: den blev jo oversat til dansk (og jeg har ikke læst oversættelsen) med titlen: “Neuromantiker”. Det er ikke fordi jeg kan komme på noget bedre, men der er det ved “Neuromancer” at det har connexions til ordet “necromancer”: troldmand, åndemaner, kogler, heksemester. Og det har ikke noget med “romantik” at gøre, med mindre man tænker det ind i en “kunstnerisk”epoken, altså romantikken. Det var bare det jeg ville sige – hej.
Hej Henning. Tak for kommentar og uddybning af det med de uploadede bevidstheder. Jeg ved godt hvem jeg ikke gider spille “science fiction trivial pursuit” imod 🙂
Jeg tror også, at jeg fik sagt at Gibson lancerede begrebet Cyberspace i Neuromancer. Det var i Burning Chrome.
Nammen, vi kunne være på hold sammen 😉
Tak for svaret.