Axiom’s End er blot en af mange, der udforsker kommunikation mellem mennesker og Aliens. Nogle er filosofiske og mærkelige som Ted Chiangs “Story of your life” eller “The 3-body problem” af Lixin Ciu. Andre er fullblown katastrofe-historier om invasion fra det ydre rum.
Lindsay Ellis Axiom’s End er lidt speciel på den måde. Den formår at kombinere verdens mest minimale brug af Alt-History med First Contact i noget der minder om en spion thriller i stil med 3 døgn for Condor.
Lindsay Ellis selv er også en lidt speciel forfatter. Hun taler direkte til et publikum på over en 1 mio. seere på YouTube og udgiver en håndfuld videoer om måneden med alt muligt indhold – primært nørdeorienteret. Så hvis I er interesseret, så kan man altså hygge sig med, at høre Lindsay fortælle om sin skriveproces den ene uge og Borat-filmen i den næste.
Bogens handling udspiller sig i et alternativt 2007, hvor George Bush stadig er præsident. Vi følger vores hovedperson Cora Sabino; 21 år, utilpasset og emo latino trash fra LA. Cora forsøger, at få styr på sin tilværelse efter at have opgivet universitetet.
Der hvor Axioms 2007 adskiller sig fra vores tid er historiens Aliens. For i Cora’s verden har der været Aliens på jorden i fire årtier! Vi har bare overhovedet ikke formået at kommunikere med de såkaldte Fremda. En stor del af historien har regeringens cover-up som centralt emne og konspirationsteorier om denne cover-up.
Men Cora opdager tidligt i bogen, at aliens i den grad eksisterer, og da den såkaldte Ampersand alien tager bortfører hende tager handlingen fart med CIA, Indbrud på Google, besøg på Norad og så videre.
Titlen Axioms End refererer til, at en fundamental antagelse for al tænkning skal retænkes. I dette tilfælde selvfølgelig, at en anden race eksisterer, som vender op og ned på vores verdensbillede. Ellis formår at spinde en masse begavet tænkning om kommunikation mellem aliens og mennesker ind i sit tema, især om aliens syn på jordboer.
Alt i alt er Axioms End et spændende mix af et spiondrame og en first contact bog. Bogen formår at pirre og forvirre og overraske hele vejen igennem. Spørgsmålet er så bare om det er noget for dig. Jens og Anders har SCIFI Snakket Axiom’s End.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
6 kommentarer til “Ep. 78: Lindsay Ellis, Axiom’s End”
Hej Scifi-snakkere!
Long time, no hear – eh? Jeg må ærligt indrømme, at jeg var begyndt at blive urolig. Men så er I der igen – og alletiders 😀
Jeg kendte ikke en dyt til Lindsay Ellis, men jeg tog da straks fat i jeres anbefaling, og kigge/lyttede et par indslag på hendes YT-kanal. Hun virker da velovervejet og yderst fornuftig, pakket ind i tidens “krav” om gags og performance. Der er da forstand til stede.
Nu var det ikke nogen supergod anbefaling I gav Axiom’s End, så jeg ved sgu ikke om jeg kommer til den – jeg skal jo også gå tur med min guldfisk, ikk’sandt? Men jeg kunne – på baggrund af jeres fremstilling, samt damens egne udtalelser i diverse YT-casts, godt gå hen og få den ide, at Lindsay måske ikke er heeeeelt tryg ved SF-genren, eller bekendt med dens troper og konventioner. Hvilket jeg bygger på ….. – castles in the air 🙂
Det slår mig at "Fremda" på sæt og vis er et ekko af Orson Scott Cards - hm - "taxonomi" for "aliens". Han opstiller - i sin "Ender-serie" følegende: Utlanning, Framling (!), Varelse, Djur, Ramen - og som skandinav genkender man lissom noget svensk, 'gos'da?
Jeg påstår ikke noget som helst. Jeg påpeger blot sammenfald :-)
Jeg ved ikke om det er jer, eller andre, der skulle have sammenlignet Axiom’s End med Arrival. Men inde i mit hoved er Arrival mere i familie med David Hustons “Alien Perspective”. I begge – alle? – tilfælde er der tale om subgenren “Antropologisk SF”. Og det er en spændende kategori. Mestrene er i den idræt er Ursula LeGuin, Ian Watson og Michael Bishop. Sidstnævntes “Transfiguration” er masterclass. Ian Watsons novelle “Time beyond age” er formidabel. Og Ursulas “The left hand of darkness” er et lærestykke. Men den har I vist haft under kniven, nietschewo?
Ret skal være ret. Det er IKKE mig, der har anbefalet “Fires upon the deep”. Men det er ikke utænkeligt, at jeg har nævnt Vernor Vinge ifbm Singularity-begrebet, i en kommentar. Men jeg vil glæde mig til at høre om romanen.
Indtil da vi jeg nøjes med at anbefale en klassisisk scifi, nemlig Frederik Pohls formidable “Gateway”, og iøvrigt ønske jer begge en fortrinlig Jul og et glædeligt nytår.
bedste hilsener, Henning
Antropologisk Scifi er et godt begreb. Tak for den – og jo Left Hand of Darkness var tilbage i 2014 (gys) Den tænker jeg stadig tilbage på med varme minder.
Risikoen for at vi stopper med det her ikke overhængende så du skal ikke være urolig, når der kommer pauser 🙂 Det er bare den sædvanlige juletravlhed.
Frederik Pohl er et godt bud på noget klassisk vi bør kigge på. BTW.
Iøvrigt var jeg også inde og kigge hendes Youtube her den anden dag. Det var meget sjov. Jeg synes det lød som om hendes reference-univers i den grad var film og tv-serier. Men der var tilsyneladende tænkt timeline til 5 bøger. Og måske er det i virkeligheden det som kan skabe nogle af de udfordringer, som Anders nævner – at man har for meget fokus på det store billede til at blive tilstrækkelig i nuet og skrive stærkt på den aktuelle side. Hun havde dog alle mulige Hard Scifi tanker om teknologien i hendes univers. Så måske er det også bare os gamle røvhuller, der kigger på hende og tænker: Hun ligner da ikke en SCIFI forfatter. Fedt iøvrigt at Anders fik kaldt hende ung flere gange – hun er 36 🙄
Glædelig Jul også til dig Henning. Vi snakkes ved i det nye år!
it was I, the gravko, der anbefalede Fire in the Deep. God læselyst.
I know, I know. Der kommer en rettelse i næste nummer 🤓
Hørte episode 78, da jeg var ude på min daglige barnevognstur med min datter og indså da pludselig (gys), at jeg nu har hørt alle (!) episoder af sci-fi snak 😮 Og eftersom jeg stadig har 2,5 måneder tilbage af min barsel, så vil jeg gerne anmode om, at I sætter produktionskadencen en smule op 😄 gerne et par episoder om ugen, så min barnevognstur fortsat kan foregå under de bedste mulige betingelser. Spøg til side: fed podcast I laver og jeg glæder til at høre om Fire upon the deep. Jeg har Rainbows End stående på bogreolen, men den gjorde vist ikke det store indtryk. Så nu er jeg spændt på at høre om Fire er værd at samle på.
Hej Nis – Jeg kan da trøste med at der kommet en ny en op i morgen 🙂
Tak for kommentaren!