Det blev 1984 af George Orwell, som løb af med sejren i afstemningen om hvilken bog, som vi skal læse, når vi runder de 100 udsendelser.
Husk at du kan komme og se os optage afsnit 100 live den 8/11 på Frederiksberg Bibliotek – TILMELDING HER
Her kan du se, hvordan stemmerne fordelte sig. Det var et tæt løb. Blot 4 stemmer skilte de fire første, og Orwell tog sejren med blot 16,4% af stemmerne.
Men det tyder på, at der er mange andre bøger som godt kunne trænge til at blive taget op, når vi går i gang med at scifi snakke med tre cifre.
Vi glæder os til at se jer live!
3 kommentarer til “Kom til SCIFI SNAK #100 om 1984!”
Kære Anders og Jens.
I forbindelse med jeres “live-optræden” i anledning af podcast nr. 100 vil jeg bare høre / foreslå. Om det er muligt for jer at streame seancen online.
Jeg har hørt alle jeres programmer, men har ikke mulighed for, at deltage i eventet, selvom jeg rigtig gerne ville. At se jer i stedet for “kun” at høre jeres stemmer.
Når man bor i Sønderjylland er det lidt langt væk.
Så hvis I ikke allerede har fravalgt det, vil jeg bare gøre opmærksom på, at de fleste biblioteker normalt har det udstyr man skal bruge.
Vil i hvert fald blive meget glad hvis det kan realiseres.
Hej Kenneth. Det er ikke nogen dårlig ide. Med streaming går jeg ud fra, at du mener at filme det. Det var lige lidt for ambitiøst for os i denne omgang, men jeg vil ikke udelukke, at vi kaster os ud i det, når vi drager til Aarhus og optager live fra Vilde Universer.
Det er gennemgående en fin liste og jeg vil glæde mig til at høre dem anmeldt. Men jeg vil da lige indskyde at Frankenstein findes i en smuk oversættelse af Jakob Levinsen (den seneste, tror jeg) som gør originalen ære.
Og så, udover selvfølgelig 1984, gælder jeg mig vildt til at høre dommen over Klodens kamp. Den er go’!
Glædelig snarligt jubilæum.
/ Thomas