Kategorier
2010erne

Ep. 93: Ian McDonald, Luna: New Moon

Månen er big business i fremtiden i Luna: New Moon af Ian McDonald. Her udvindes sjældne metaller og gasser til jorden og de fem ledende hyperrige familier – The Dragons – dominerer alt i et hyperkapitalistisk lovløst samfund, hvor alt er til forhandling, og hver et åndedræt tælles og koster.

Ian McDonald har taget sit talent for at mikse stærke kulturelle fortællinger med Science Fiction og skrevet, hvad han selv betegner som “Game of Domes” – altså Game of Thrones i rummet. Og det er meget forfriskende, at vores vigtigste hovedpersoner Corta’erne er fra Brasillien og kulørte og flamboyante, mens deres værste konkurrenter McKenzierne er et mineselskab fra Australien.

Månen er en kulturel smeltedigel, hvor man igennem 100 år har udviklet sig i en helt anden retning end jorden. Næsten alle hovedpersonerne er biseksuelle eller på en eller form for spektrum. Ægteskaber indgås som kontrakter mellem magtfulde familier. Og alle har en augmentet reality AI-avatar hængende over sin skulder, som de hele tiden interagerer med, og som ordner alt for dem.

Men den gamle garde er ved at overlade tøjlerne gå videre til næste generation, og det rykker ved magtbalancer, der længe har været i iskold ligevægt. Forsøg på snigmord og mindre overfald risikerer at starte en lavine.

Luna: New Moon er en fantastisk fantasifuld skildren af et månesamfund, der ikke har sin lige. Det er på en gang virksomheder i krig og familie-soap-drama. Den tager også nogle ordentlige tangenter en gang i mellem. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Luna: New Moon af Ian McDonald.

Shownotes

  • Anders: Er gået igang med at se Station Eleven (serificering af Emily St. John Mandel)
  • Anders: Har læst KSR’s Aurora om et generations-rumskib
  • Jens læser the haunting of tram car 015 – p djeli clark. Egyptisk steam punk med Djinn powers. Mystery
  • Og så iøvrigt toeren i Luna serien: Luna Wolf Moon.
  • Vores snak om Among Others af Joe Walton fik Henning til at opfordre os til at læse Delany. Det er jo Mor’s tre yndlingsforfattere, Le Guin, Zelazny og Delany. Henning skriver: “Endelig til en anbefaling af et forfatterskab I overhovedet ikke har berørt: Samuel R. “Chip” Delany. Bortset fra at jeg vil anbefale hele mandens værk, vil jeg – i denne forbindelse – måske lægge anbefalingens hovedvægt 5 romaner. 3 stk fra Delanys “mytologiske periode” og 2 fra hans mere komplekse joyce-agtige periode: “Babel-17”, “The Einstein intersection” og “Nova”. & “Dhalgren” og “Triton”.
  • På Goodreads: Jens foreslår The Insecure Mind of Sergei Kraev af Eric Silberstein. Romanens handling drejer sig om et katastrofalt sikkerhedshul i et neuralt implantant og udspiller over en periode på flere årtier.
  • Og så har Артём lavet en Goodreads liste med topscorerne fra diskussionen og god dansk SCIFI som i sin tid blev startet af Nis Sperling. https://www.goodreads.com/list/show/171757.Top_danske_science_fiction_b_ger

7 kommentarer til “Ep. 93: Ian McDonald, Luna: New Moon”

Uh, episode 100 på vej! Jeg stemmer klart for et draft af en art. Fx bedste sci-fi bøger ever?

Hej Jens og Anders

Aha! “Babel-17” til næste gang? Et kvalificeret valg, vil jeg sige, fordi det er her semantikeren og semiotikeren Delany træder i karaktér. Den kan I glæde jer til – og det giver mig lige anledning til at læse den igen – det er ved at være nogle år siden 🙂
Min egen indgang til Delany var “Skæringspunkt” (The Einstein intersection) – og ikke udelukkende fordi der var en usædvanlig pæn dame-numse på forsiden. Jaja – det var tider, var det 🙂

Med hensyn til Advokater der har let til kniven, og netop fordi I mener at der er noget “Dune” over “Luna: New Moon”, vil jeg henlede opmærksomheden på en anden af Frank Herberts serier.
Ja, han skrev tre: “Dune”-serien, “Pandora”-serien (hvoraf – hæhæ – “Destination:void” er den første) samt “ConSentiency”-serien. I sidstnævnte befinder vi os i et Univers med utallige intelligente livsformer (samt et godt stykke ude i fremtiden). Én af de livsformer – gowachinerne – ligner forvoksede frøer. Gowachinerne har “udviklet” en retspleje – en “juris prudens” – der bygger på rigide ritualer og æresprincipper. Retshandlinger foregår ikke i en retssal, men i en Rets-Arena, og det er ikke kun den anklagede, der kan miste livet; det kan anklager og forsvarer også, idet det drejer sig om at frikende forsvareren og dømme anklageren – med døden til følge. En død, der eksekveres pr. Dommens Kniv (hvis nogen kan huske deres Biwwel: – tjek lignelsen om Kong Salomon).

Nåmmen, det var bare det – Hej!

Henning

Jeg er måske lidt fortaler for at bruge podcast-mediet og lade listerne blive på Goodreads. Og dog… episoden hvor værterne lavede prioriteringsoverlap var i den grad underholdende. Men, jo. Et interview ville i sandhed være spændende.

TANSTAAFL – There ain’t no such thing as a free lunch
Luft er noget du betaler for eller også m,å du klare dig uden.
Heinlein: “The Moon is Harsh Mistress” er uomgængelig, hvis man vil have et bud på, hvordan et samfund på månen kunne se ud.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.