Kategorier
2010erne

Ep. 73: Solar Punk, Sunvault & New York 2140

Solar Punk er en ambitiøs genre. Den viser et alternativ til den post-apokalyptiske standardvare og former billeder på en fremtid, hvor mennesket lever videre efter klimakrisen.

I denne episode af SCIFI SNAK har vi gudhjælpemig læste to bøger for at komme til bunds i genren Solarpunk:

  • Sunvault: Stories of Solarpunk and Ecospeculation, redigeret af Phoebe Wagner
  • New York 2140, af Kim Stanley Robinson

Begge bøger udkom i 2017. Den ene med det formål at lave en antologi dedikeret til Solarpunk genren. Den anden blev kort efter udgivelsen retroaktivt indskrevet som et Solarpunk værk, af fans af genren.

Solarpunk opstod som begreb i 2008 og den første bog i genren udkom i Brasilien i 2012. Genren forsøger at vriste sig fri af den apokalyptiske Science Fiction og bibringe verden historier, hvor menneskeheden coper med klimaforandringen. Solar fordi der selvfølgelig er solpaneler overalt. Punk fordi genren ofte tager sit udgangspunkt i outsiderens perspektiv – ligesom vi også kender det fra Cyberpunk.

New York 2140

Bedst kendt af SCIFI SNAK lyttere vil Kim Stanley Robinson være. Allerede i episode nummer 7 tacklede vi hans mest kendte værk: Red Mars – Et Hard Scifi mesterværk om terraformingen og koloniseringen af den røde planet. Kim Stanley Robinson kan det med de overbevisende detaljer og den dybe research i store fortællinger, med omfattende persongallerier.

Og det er lige hvad New York 2140 er. En sammenvævet fortælling om skæbner i New Yorks nye “Super-Venedig” – i tidevandszonen, klamrende sig til de gamle bygninger, nu bare med 50 fod højere vandstand. Invaderet af havet.

Deacidifying the oceans? That wasn’t really possible, although there were attempts to frack the new basalt on the mid-Atlantic rift to capture carbonates, also attempts to in effect lime the oceans, also to build giant electrolysis baths and new algal life communities, and so on. Still the oceans were sick, as between a third and a half of the carbon burned in the carbon-burning years had ended up in the ocean and acidified it, making it difficult for many carbon-based creatures at the bottom of the food chain. And when the ocean is sick, humanity is sick.

Kim Stanley mikser sin stærke sans for Hard Scifi med en god gang ramasjang og så et ordentligt drys finanskritik. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle læse en SCIFI roman, der på den måde kaster sig ind i et angrib på den immaterielle kapitalisme.

Sunvault: Stories of Solarpunk and Ecospeculation

Vi havde valgt at læse Sunvault i den tro, at denne antologi ville hjælpe os til at stille skarpt på Solarpunk som genre. Sådan for, for alvor, at forstå, hvad det gik ud på. På det punkt leverer Sunvault ikke!

Sunvault er et spraglet kludetæppe af historier. Det er gevaldigt svært at finde hoved og hale i, hvad der har været kriterierne for at vælge de

Vi kommer omkring en mærkelig historie om kvindelige forskere der undersøger fisk på en farm. Så er vi pludselige i et mytisk kolonialistisk steampunk Afrika, med imperialister i tropehatte. Det er en weird cocktail.

Men der er også et par perler:

  • Solar Child – hvor vi møder Ella, verdens første photosapien
  • A Catalogue of Sunlight at the End of the World – Vi er på Svalbard, ved frøbunkeren og vores hovedperson sender sine børn afsted til stjernerne

Og så selvfølgelig digtet med den uimodståelige titel: Solar Giraffes

Solar-powered Giraffes:

The sleek machines
traverse the land
like gilded towers.

Their footsteps
enrich the soil.
Their tongues
purify the water.

Solarpunken klarede cuttet

Forsøget lykkedes. Solarpunk er en ung genre. Det er stadig early days. Men vores frygt for, at det var noget hippiejunk – fyldt af banale historier om luftskibe og kompostering – viste sig at være uberettiget.

Det her kunne godt blive til noget. Der ligger helt klart et potentiale. Jens og Anders har SCIFI snakket Solarpunk.

4 kommentarer til “Ep. 73: Solar Punk, Sunvault & New York 2140”

Hej Scifisnak. På dansk kan man finde Kim Stanley Robinsons Antarktis og den er på min korte læse-flere-gange-liste. Den foregår i nær fremtid og udmærker sig med at være relativ kort (Målt med KRS-alen) og skarp. Jeg opgav at læse New York 2140 fordi jeg ikke nåede forbi de mange forskellige præsentationer af nye personer i starten af bogen, men efter at have hørt jer, kan det være, det er en af de bøger som bare skal med i sommerhus engang.
Tak for endnu et godt podcast.
/Majbrit

Jo, vi var mange, er jeg sikker på, som råbte Bong Joon Ho ud i stuerne denne sommerdag (men vi skal nok lade være med at træde i det). For hold op en vidunderlig film han fik lavet dér (vanen tro, fristes jeg ganske til at sige). Jeg købte Lob/Rochette’s La Transperceneige for over 30 år siden, i håbet om at jeg på den måde kunne holde mit temmelig misligholdte fransk lidt ovenvande. Dét skete så ikke, men hold da kæft en fantastisk tegneserie. Jeg læser den stadig på samme måde, som jeg dengang i langt-fra-gammel-nok-til-at-gå-i-skole-alderen læste Anders And; mumlelæser teksten og så ellers kigger billeder. Jeg håber bare der ikke er nogen der ser mig, når jeg gør det. Det var kun den første som Jacques Lob skrev tekst til. De efterfølgende var Legrand, et andet fast Casterman-inventar. Jo, de massive plothuller til trods, er det et skønt univers og brude være pensum i skolen på lige fod med Fluernes herre og En fridag til fru Larsen.

Hej Thomas. Den ser spændende ud den tegneserie. Den er jeg aldrig stødt på før, selv om jeg eller har været en regulær Comix nørd tidligere. Den må jeg da lige tjekke ud. “Tegneserier… mediet hvoraf alt godt opstår!” som de siger i supersnak.

https://supersnak.nu

Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.