Månedens SCIFI SNAK har læst den første af indtil videre tre detektivromaner. Mossa og Pleiti bøgerne er skrevet af Malka Older, som vi tidligere har omtalt i forbindelse med hendes Infomocracy serie. Men nu har hun kastet sig over noget lettere og kortere med The Mimicking of Known Successes fra 2023 som er på bare 128 sider.
Malka Older er ikke en hvilken som helst forfatter. Hun er Faculty Associate ved Arizona State University School for the Future of Innovation in Society. Hun har desuden over 10 års erfaring med humanitær bistand i blandt andet Darfur, Sri Lanka og Japan. Siden september 2024 har hun været direktør for Global Voices, der arbejder for at styrke informationsdeling uden om de store techgiganter.
Et scifi og krimi mashup
The Mimicking er en ret unik blanding. På den ene side er det science fiction med en detaljeret fremtidsvision på Jupiters ringer. På den anden side er det en klassisk cozy crime novel – den slags, man kunne forvente fra Miss Marple eller Midsummer Murders.
Her er ikke tale om dystre, blodige mord eller traumatiserede detektiver. I stedet følger vi et mysterium, der langsomt folder sig ud, mens vi hygger os med scones, te og en god portion atmosfærisk verdensopbygning.
Og så er bogen også en åbenlys hyldest til Sherlock Holmes. Mossa er en rationel, lidt socialt distanceret efterforsker med skarpe observationer og en nærmest Holmes-agtig logik. Pleiti bliver hendes Watson – den loyale, nysgerrige hjælper, der ofte er et skridt bagud, men som med sin menneskelige indsigt bidrager væsentligt til at løse mysteriet.
Mysteriet: En forsvundet mand
Plottet begynder med, at en mand forsvinder sporløst fra en af platformene. Mossa bliver sat på sagen og følger sporet til Valdegeld, hvor hun opsøger sin tidligere kæreste Pleiti.
Sammen forsøger de at finde ud af, hvad der er sket. Er manden sprunget i døden? Blev han myrdet? Eller er der noget helt andet på spil?
Efterhånden afdækker de en større konspiration, hvor flere aktører har skjulte dagsordener. Undervejs bliver Mossa angrebet af et genetisk genskabt rovdyr i et mauzooleum — en kombination af en zoologisk have og et mausoleum for Jordens uddøde arter.
Forholdet mellem Mossa og Pleiti
Selvom mysteriet er spændende, er det forholdet mellem Mossa og Pleiti, der er historiens hjerte. De to var tidligere kærester, men Mossa er følelsesmæssigt lukket og opslugt af sit arbejde — og Pleiti følte sig tilsidesat. Men i deres samarbejde genfinder de hinanden. Det er en smuk, underspillet romantisk fortælling, der balancerer perfekt mellem humor, sårbarhed og gensidig respekt.
Temaer i bogen
Bogen tager fat i flere spændende tematikker:
- Økologi og klimaforandringer: Hvordan genskaber man et stabilt økosystem efter en katastrofe?
- Kolonisering og miljø: Hvad betyder det at kolonisere et nyt miljø og gøre det beboeligt?
- Neurodiversitet: Mossa fremstår som en karakter på spektret — rationel, logisk og socialt akavet. Det er ikke i fokus, men subtilt til stede.
- Hjemstavnsromantik: Selv langt fra Jorden drømmer folk om den forsvundne planet og dens natur.
Vores vurdering
Vi var begge godt underholdt af The Mimicking of Known Successes.
Jens giver bogen ⭐⭐⭐⭐⭐, mens Anders lander på ⭐⭐⭐⭐.
For Jens var det især den stramme fortælling, den hyggelige tone og den spændende worldbuilding, der gjorde indtryk.
Anders savnede lidt mere dybde i selve krimiplottet, men elskede også universet og forholdet mellem Mossa og Platy.
Anbefaling:
Hvis du er til intelligent sci-fi med en dosis gammeldags krimistemning, veludført worldbuilding og en subtil kærlighedshistorie, så er The Mimicking et oplagt valg. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET The Mimicking of Known Successes .
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
SCIFI SNAK er blevet federeret
Derudover har vi en nyhed: SCIFI SNAK er blevet federeret!
Det betyder, at man kan følge vores site fra Mastodon og andre decentraliserede sociale netværk. Kommentarer fra Mastodon kan altså dukke op som kommentarer på scifisnak.dk.
Man finde os som : @scifisnak.dk
Jens laver en guide på sitet, så man kan se, hvordan det virker.
Siden sidst
- Anders havde læst Service Model af Adrian Tchaikovsky:
En dystopisk og humoristisk fortælling om butlerrobotten Charles – eller UnCharles – som efter et fatalt barberuheld bliver frataget sin butlerstatus. Bogen balancerer en dystopisk melankoli med en Douglas Adams-agtig humor og viser en verden, hvor robotter kører i ring og forsøger at løse uløselige opgaver. - Jens havde læst The Word for World is Forest af Ursula K. Le Guin:
På planeten Athshe har jordboere koloniseret og udnyttet en skovklædt verden. Bogen er tydeligt præget af samtidens Vietnamkrig med referencer til brutalitet og napalm-lignende angreb, men har samtidig Le Guins karakteristiske tematikker om drømme, sprog og konflikt. Inspirationen til filmen Avatar er tydelig. - Anders havde set Severance (Apple TV+) – Sæson 2:
Serien handler om en chip i hjernen, der adskiller arbejdstid og fritid, hvilket skaber et klaustrofobisk og tankevækkende univers. Stemningen kan sammenlignes med Lost, men uden risiko for at kamme over i meningsløshed. - Jens havde læst bog to i Mossa og Pleiti-serien:
Overgangen fra bog ét til bog to føles helt naturlig, fordi bøgerne er så korte, at man bare får lyst til at læse videre.
Anbefalinger fra lytterne
Vi bad vores lyttere om at dele deres bedste læseoplevelser fra 2024 – og der er kommet guld ind!
- Kåre anbefaler The Library at Mount Char fra 2015: “Det er det mest episke, vildeste og vanvittige scifi, jeg har læst i 10-20 år.”
- Lise og Kåre er begge begejstrede for The Gone World af Tom Sweterlitsch. En blanding af True Crime og Inception.
- Henning anbefaler Stanislaw Lems Eden og The Clockwork Rocket af Greg Egan.
11 kommentarer til “Ep. 122: Malka Older, The mimicking of known successes”
@scifisnak.dk Superfed og hyggelig bog. Næste måneds SCIFI SNAK bliver The Gone World af Tom Sweterlitsch. En blanding af True Crime og Inception.
https://www.goodreads.com/book/show/33413556-the-gone-world?ac=1&from_search=true&qid=t4RM4RyFO8&rank=1
Hej Jens! Hej Anders!
Inspirationer kan (jo) gå begge veje – hvilket vistnok er et kardinalpunkt for John Cleese i hans efterhånden temmelig gamle foredrag “On Creativity”. Og i nærværende tilfælde blev det så til et spørgsmål om, hvad jeg egentlig “havde på lager” af detektiver i science fiction-regi.
Der er vel ofte tale – i SF – om spørgsmålene “Quis? quid? ubi? quibus? auxiliis? cur? quomodo? quando?, (lat.), hvem? hvad? hvor? hvormed? hvorfor? hvordan? hvornår? (regel for hvad, der skal undersøges, når man vil tale el. skrive om et emne)” … – citat hentet fra https://lex.dk/
Derfor skulle det være en forudsætning, at der SKULLE være en slags efterforskning af en mulig forbrydelse, i min liste. F.eks. er “Rendezvous with Rama” vel næppe at betragte som en kriminalroman, medmindre man er virkelig sprælsk: – hvorfor er alle ramanere forsvundet? Ligger der en forbrydelse bag? Men romanen forholder sig ikke desto mindre alligevel til QQUQACQQ.
Ligeledes kan man – med nogen ret – påstå at Poul Andersons novelle “Delenda Est” handler om “forbrydelser mod menneskeheden”. Og eftersom vor hovedperson -Manse Everard – er “ansat” i tidspatruljen, så er det vel – på en måde – kriminalnovelle.
Men hvis nu skal være alvorlige: – Den første SF/krimi, jeg kommer i tanke om er Alfred Besters “The demolished man”/”Tankepoliti”. Herefter Asimovs “The caves of steel” og “The naked sun”, med menneske-detektiven Elijah Baley og robotmakkeren R. Daneel Olivaw. Holmes og Watson –
Underligt nok (men det siger måske mere om mine læsevaner, end om emnet som sådan) kommer vi nu til Richard Harris’ “Fatherland”: – Xavier Marsh er politimand/SS-officer, og bliver sat på en sag om et højtstående “partimedlem”, der er blevet myrdet. Og romanens handling foregår altså i en alternativ virkelighed, hvor Det Tredje Rige består – settingen er vistnok 1963.
Herefter Douglas Adams’ “Dirk Gently’s Holistic Agency”, der er ligeså fræsende mærkværdig og over-the-top som “Hitchhiker”. Og mens vi nu er i crazy-afdelingen, så er der jo Erwin Neutzsky-Wulffs tre bøger om Adam Hart og Victor Janis, omend man nok kan påstå, at det ikke er en SF-setting, men en Horror-setting. Smag og behag – det ER Erwin, ikk’sandt?
Meget apropos noget tidligere, så har Stanislaw Lem skrevet to SF-krimier: “The Investigation”, hvor forbrydelsen består i, at der forsvinder ret mange lig fra lighuset. Og så er der “The chain of chance”, hvor en tidligere astronaut bliver sat til at undersøge en række mystiske dødsfald/mord. Den er lige på kanten til IKKE at være SF – men den er weird, på den positive måde (oversat til svensk med titlen “Snuvan” – snuen – hvilket giver god mening, når man læser den)
Kriminalgåden eller -intrigen skal være integreret i det fortalte univers, og ikke bare en påklistret politisag med futuristiske gadgets og techno-babble, hvis molevitten skal fungere -efter min mening. Og derfor har jeg udeladt alle de titler, jeg ellers kunne komme på, hvor “mordgåden” kune være foregået i et hvilket som helst andet “miljø”.
Nå – det var en lang kommentar. Jeg har forlængst overskredet min tildelte plads og tid, så afslutningsvist vil jeg blot sige, at I begge lød begejstrede – og det var en fornøjelse at høre denne begejstring.
goeste hilsner, Henning
Hej Henning. The Demolished Man snakkede vi jo om i episode 39! Det er godt nok længe siden. Du er bedre til at huske de klassiske ting end jeg er 🙂 Man kan jo med god ret kalde “I Robot” novellerne for detektivhistorier også.
Jeg synes dog ikke, at jeg er stødt på det så meget i nyere scifi. Og så synes jeg det er sjovt, at de her cozy crime historier begynder at fylde mere derude. Anthony Johnston skriver pludselig hyggelige bøger om hundelufter-detektiver i stedet for spion thrillere. Sjov udvikling.
Lyder spændende med Lem 💪 Jeg tror det snart presser sig på at læse noget af ham igen.
Hej Jens! Du har ret: – Susan Calvin er en robot-psykolog-detektiv. Og på en måde er det meget sympatisk at det aldrig er “robottens skyld” – men grunden til årsagen skyldes 🙂 “menneskelige fejl”.
Nu har jeg det – personligt – lidt stramt med begrebsdannelsen “menneskelig fejl”, af en lang række årsager, men det er anden snak.
Skulle I nu finde på, at kaste jer ud i Stanislav nok en gang, så er der jo masser af guf – ikke mindst “Eden”, som jeg allerede har anbefalet. Men endnu mere vil jeg anbefale “Fremtidskongressen” … og hvis man er til Philip K. Dick, så tror jeg vistnok man får sin lyst styret i 2. potens 🙂
/Henning
Den der Lem ligger på bordet derhjemme
Men ja… det er også længe siden, at vi har læst Dick!
Hej Jens og Anders
Fedt I giver The Gone World et forsøg – glæder mig til at høre jeres kommende podcast – jeg tænker at handlingen godt kan være lidt svær at forklare uden at afsløre for meget.
Mens vi venter på jeres anmeldelse af The Gone World har jeg lavet en playliste inspireret af bogen – den er nok mest til de scifisnak lyttere som er glade for metal musik – men mon ikke der er en eller to af dem derude 🙂
https://open.spotify.com/playlist/060UXUs1U1Zt2jo8Y7KKhI?si=NNdWRHb2Qzabxey_pPyVCw&pi=e-WnsIym7LTp62
Awesome! Tak.
Ok-ok, nu så jeg din spontane anmeldelse af ‘The Gone World’ på Goodreads, og den gjorde mig selvsagt glad. Jeg havde godt spekuleret over om horror-elementerne ville være problematiske for jeres læsning, men jeg mener i ramme alvor, at der er tale om et decideret mesterværk som ikke fortjener glemslen. Nu er jeg blot spændt på hvad Anders tænker. Hvis I får brug for lidt assistance til at forklare tidsrejserne, så er her et nyttigt diagram: https://www.thisisbarry.com/wp-content/uploads/Books/The-Gone-World-Timeline-Diagram.jpg
Tak for fantastisk podcast! Hvis i vil kaste jer ud i noget ældre scifi (50’erne) på et tidspunkt vil jeg anbefale James Blish Cities in flight. Jeg læste alle fire som en bog, havde ikke lige fattet jeg havde fat i en omnibus version. Men det er fire børger som på forskellige tidspunkter beskriver en fremtid hvor byer fysisk løsriver sig fra jorden og begynder at svæve rundt i universet. Bestemt læseværdigt. Bogen/filmen Mortal Engines har lavet et kraftigt og dårligt ripoff på temaet, men det bør ikke forhindre at man læser originalen.
Også må i snart lave en præsentation af hvem Henning egentligt er og hvorfor han ved så meget. Når man har lyttet og læst kommentarerne i mange år, er det jo lidt spændende. Han er jo en slags maskot.
Hej Katrine – Henning er med i vores episode 100, hvor han giver sit syn på 1984 og de tre forfattere vi har udvalgt til hall of fame 🙂
Det lyder da som en oplagt kandidat. Kan godt huske filmen, som jeg aldrig så.
Hej Katrine
Jeg ved sgu’ ikke om Jens og Anders vil have mig som maskot 🙂 Jeg er nok snarere en “bland-i-røv”, der hele tiden har en uforbeholden mening, der absolut SKAL luftes 😀
Der er dog den mening med galskaben, at jeg syns kommentarfelterne på diverse podcasts, blogs og hjemmesider skal bruges til noget. Eksemplets magt, så at sige – sprudlende debat, gang i støvlerne.
Overordnet set tror jeg egentlig, at jeg er ret uinteressant. Jeg er 63 år, gift, pædagog og skolelærer, far og bedstefar – og hundeejer. Og så er jeg lige den der halve generation ældre end d’herrer, hvilket har givet mig tid nok til at læse SÅ meget mere. Jeg har læst spandevis af science fiction (og herunder “Cities in Flight”, naturligvis; fed anbefaling, dér!) og en allerhulens bunke OM science fiction. My claim to fame 😉
Og så har De Højere Magter begunstiget mig med en klæbehjerne og en evne til associative markvandringer, hvilket jeg selv nyder, men som kan være en belastning i kommentarfelterne hist omkring.
De senere år har jeg “huseret” ovre på SUPERKULTUR, der er en fuldstændig kaotisk blanding af alt muligt “populær-kulturelt” og blogging for the fun of it and nobody else 😀
Men jeg er naturligvis smigret over, at du vil “ha’ mig frem i lyset” – blot er det jo bare en lillebitte nefa-lygte.
Goeste hilsner Henning