Lyt til udsendelsen her:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
På en fælles førsteplads
Igen i år var vi meget enige om årets bedste bog:
The Deluge
Stephen Markley (ScifiSnak ep 118: The Deluge). Bogen er lidt af en moppedreng på omkring 900 sider, der sagt meget kort handler om klimapokalypsen og alle de tilhørende politiske, sociale og kulturelle konsekvenser – sådan cirka de næste 10-15 års tid – og den kommer vidt omkring. Der er et centralt persongalleri på 6-7 personer, vi drøner omkring i det meste af USA, og historien udspiller sig fra cirka nutid (2013, for nu at være præcis) frem til 2040.
Det er en bog der godt kan tynge humøret lidt. Så ud over at være lang er den altså også lidt hård at læse. Men den er hele besværet værd synes vi.
På andenpladsen
På andenpladsen kom to bøger fra hhv 1969 0g 1972. Så altså godt med år på bagen for runner-ups.
Anders: Dune Messiah
Frank Herbert: Dune: Messiah (1969) fra episode 114, er den anden del i Dune-serien – en episk saga om politik, religion, miljø og ambitioner. Bogen fortsætter historien om Paul Atreides, som i første bog blev kronet som kejser af det galaktiske imperium – men efter en langvarig jihad og udryddelsen af 61 milliarder af borgere på tusindvis af planeter er Paul måske blevet det han frygtede (men delvis havde forudset) – og han må slås for at bevare kontrollen mens magtfulde modstanderer konspirerer om at omstyrte ham.
Dune Messiah var lidt af en gyser at kaste sig over, fordi vi var bekymrede for, om vi overhovedet ville kunne lide den. Men med to gange 5 stjerner sejrede Frank Herbert endnu en gang i SCIFI SNAK og meldte sig samtidig ind i Hall of Fame klubben af forfattere, som vi har læst tre gange.
Jens: Ecotopia
Enest Callanbach’s Ecotopia (1972) er fra A Mock Book’s Gaia-serie. Her besøger vi et økologisk utopia, i en verden hvor vestkyst-staterne i USA har løsrevet sig fra unionen. Fortælleren er en amerikansk journalist, som får lov til at komme over grænsen, og skrive hjem til sin avis om livet i Økotopia, som ingen amerikanere kender til. Landet er nemlig lukket for udveksling med sin kapitalistiske og forbrugeristiske nabo. Callenbachs bog er et spændende tidligt blueprint på, hvilke løsninger der skal til for at skabe et bærdedygtigt samfund.
På tredjepladsen
Anders: In Ascension
– af Martin MacInnes. Romanen fortæller historien om Leigh, en ung pige, der vokser op i Holland midt i klimaforandringernes kaos, og bliver en havforsker, der udforsker dybe kløfter og mystiske fænomener dér, og senere kommer med på en rum-mission som skal undersøge en anomali i udkanten af solsystemet.
Jens: Translation State
Af Ann Leckie: Translation State af Ann Leckie er en finurlig og tankevækkende science fiction-roman, der foregår i det samme univers som hendes prisvindende Ancillary-serie. Historien følger tre hovedpersoner, hvis liv væves sammen af en gammel og uløst gåde: den mystiske forsvinden af en Presger Translator, en gådefuld hybrid skabt til at kommunikere med en fremmed, nærmest ufattelig race. Enae bliver sendt ud for at løse mysteriet, mens Reet opdager, at han selv måske er nøglen til noget langt større, og den unge Translator Qven står over for valget mellem pligt og identitet. Romanen udforsker temaer som identitet, kommunikation og relationer i en galakse fyldt med politiske spændinger og kulturelle forskelle. Det er klassisk Leckie med alle de sædvanlige weirdo ideer, mens også med enormt meget hjerte.
12 kommentarer til “Top 3 Scifi bøger 2024”
@scifisnak.dk Det er altid sjovt at kigge tilbage på listen af bøger fra året der gik. Andre highlights var
"How high we go in the dark" af Nagomatsu Sequia.
– "The Disposessed" af Ursula K Le Guin
– "Service Model" af Adrian Tchaikovski
Og hvad var den bedste scifi bog, der blev læst til bland lytterne?
Det gad jeg godt at høre!
Tak for mange gode lytte- og læseoplevelser i året der gik. For mit vedkommende udartede årets boglæsning sig mest af alt i mere eller mindre plotløse udforskninger af folks følelsesliv (Rachel Cusk, Jenny Erpenbeck, Miranda July), men mine bedste science fiction/speculative fiction bøger var (i ikke-prioriteret rækkefølge):
Ursula K. Le Guin – ’The Lathe of Heaven’ (1971)
Den var virkelig fornøjelig og ret old school science fiction. En gentleman ændrer verden hver gang han drømmer, hvilket får hans psykolog til at forsøge at styre drømmene via hypnose. Naturligvis i bedste mening, men alt (og jeg mener: ALT) går galt. Det lyder lidt fjollet, men den bliver decideret filosofisk undervejs; med meditationer om fri vilje, magt og hvad der konstituerer virkeligheden. Hvis I vil læse lidt ældre værker, så vil jeg klart anbefale den.
Meg Howrey – ‘The Wanderers’ (2017)
Nå, ja, det var på anbefaling af jer, så jeg næppe uddybe dens fortræffeligheder. Jeg blev berørt af især de sidste dele af bogen, hvor astronauterne skriver breve til deres familier.
Scott Hawkins – ‘The Library at Mount Char’ (2015)
Jeg kan ikke sige andet end at det er den mest episke, vildeste og helt og aldeles vanvittige (på den bedst tænkelige måde) science fiction bog de seneste 10 år (muligvis 20, juryen er stadig ude). Nuvel, måske den er lidt i grænselandet til fantasy, men hvis I kan løsne jeres ubarmhjertige genrebåse en smule, så kunne den være være oplagt at læse.
Endelig genlæste jeg Tom Sweterlitsch ‘The Gone World’ fra 2018. Det er en af de bøger, som jeg er inderligt bedrøvet over, at ikke flere flere læser/kender til. Jeg har forsøgt at pushe den til jer før, men ak, uden succes. Det er den perfekte science fiction-horror-thriller, med en af de absolut fedeste tidsrejsemekanismer, jeg endnu er stødt på. Den er tilmed filosofisk og tankevækkende – og bogen fortjener at bade sig i jeres opmærksomhed
Det var alt. Glæder mig til lytte med i 2025.
Hej Kåre. Fede anbefalinger. De er skrevet bag øret. Lathe of Heaven har vi lavet tilbage i episode 67, så den laver vi ikke igen 🙂
Tom Sweterlitsch ‘The Gone World’ lyder da for sej. Den kommer på listen.
Scott Hawkins – ‘The Library at Mount Char’ (2015) lyder totalt som noget for mig. Men Anders er jo en total fantasy-forsager 🙂
Hej Jens og Anders
Tak for en fornøjelig podcast – jeg er første komme med for relativt nyligt, så mens jeg venter på jeres næste podcast – så nyder jeg jeres tidligere podcasts.
Mine bedste scifi bøger 2024 kommer her:
The gone world af Tom Sweterlitsch –
Jeg må stemme i med Kåre her – det er en af de bedste scifi-bøger jeg har læst og jeg har også forsøgt at foreslå den til jer på Goodreads – men måske skal man passe på med at tage mod anbefalinger fra folk med fire bogstaver i deres navn 🙂
Mysterie, tidsrejser og en portion ‘hvad sker der lige der’ gør det til en virkelig spændende og meget anbefalingsværdig bog.
The Lathe of Heaven af Ursula K. Le Guin
Elegant og interessant værk af Le Guin. Et simpelt koncept, som hun udfylder på mest elegante vis.
Herskerne af Niels E Nielsen
Det er en fantastisk bog der filosoferer omkring temaet hvem er herskere over hvem, og hvordan defineres et magtforhold. Jeg har helt klart fået lyst til at læse mere af Niels E. Nielsen. Måske har I lyst til at tage endnu en E. Nielsen bog med i 2025?
Glæder mig til at lytte med i 2025 🙂
Den der The Gone World presser sig på kan jeg godt høre. Det er jo en decideret lytterstorm 🙂
Niels E. Nielsen – ja ham skal vi da læse igen. Fedt!
Tak fordi du delte. Og velkommen ombord <3
5* Snowcrash – Neal Stephenson
– Fantastisk fortælling. Og forbløffende frisk for en bog der er 30 år gammel.
4* Recursion – Blake Crouch
– Jeg var på ingen måde imponeret af hans Dark Matter, som jeg fandt ret triviel. Men Recursion vinder på alle linjer.
4* Projekt Hail Mary – Andy Weir
@jenspoder @scifisnak.dk Jeg skal lige finde ud af det dersens føderation, så nu svarer jeg lige os selv her – og så burde det dukke op på scifisnak.dk osse?
Mand, vi er fremtidsagtige 🚀🤖
Ja! Godt Nytår!
Jeg har vist været lidt “utro” overfor genre-segmentet, i 2024, hvilket skyldes alle mulige andre ting, herunder en flytning (huset solgt på 14 dage; et nyt købt i løbet af 1 måned … – det skulle kunne tage pusten fra de fleste).
Til gengæld har jeg fået læst en ordentlig rø….. – en masse krimier, så jeg nu føler mig kompetent til at udtale mig kvalificeret om “femi-krimi” (et andet af tidens eufemismer). Og samtidig fik jeg (næsten) færdiggjort en opgave om Maren Uthaugs “11%”, perspektiveret i forhold til Le Guins “Mørkets venstre hånd” og Tage Eskestads “Matriarkatet”. Men så blev jeg kylet ud, fordi jeg havde en glemt en obligatorisk opgave om FNs Verdensmål. “Sådan går det” som Vonnegut skriver.
Men det var jo ikke det, vi skulle snakke om. For af de – trods alt – seks-syv SF-romaner, jeg fik læst i 2024, har jeg sgisme da også lavet en Top3:
3.-pladsen: TRANSFIGURATIONS, af Michael Bishop, 1979.
Hvad skete der egentlig med Egan Chaney, da han var på antropologisk ekspedition blandt Asadierne på planeten Bosk Veld? Første del af romanen består af Egan Chaneys observationer af de chimpanse-lignende Asadier, der tilsyneladende lever i et besynderligt hierarki som bestemmes af meget stringente, men uigennemskuelige, ritualer. Anden del handler om Chaneys datter og den gen-modificerede chimpanse Kretzoi, der med nød og næppe kan gå for at være en “Lone Rider”-Asadi. Og hvilken rolle spiller det flyvende reptilvæsen, og hvad er der med det dér pagode-tempel, Egan Chaney nævner i sin rapport – og hvor er det?
Bishop skriver egentlig lige-ud-ad-landevejen. Men plottet er komplekst, og man skal holde øjnene stive, hvis man afkode “mysteriet”. 3 stjerner.
2.-pladsen: THE CLOCKWORK ROCKET, af Greg Egan, 2011.
Bagside-blurpet siger egentlig, hvad det drejer sig om: – “In Yalda’s universe, the rules of science are very different to our own”. Det er præmissen. Problemet er, at Yaldas verden står i fare for at blive udslettet af en lidt besynderlig meteorregn, der kun kan afværges af en teknologi, de ikke har … endnu! Men hvad nu hvis – hvad hvis man nu laver et generations-stjerneskib, der flyver langsommere end tiden?
Greg Egan har ry for at være ret “fremme i skoene”, når det gælder “scientific facts”. Og udover hernævnte, vil jeg da på det aller-varmeste anbefale hans novellesamling “Axiomatic”, hvis man lige vil have en smagsprøve, inden det store gilde.
1.-pladsen: EDEN, af Stanislav Lem, 1958 (jeg læste den i den danske udgave 🙂 fra 2021, Forlaget Kosmos)
Vistnok Lems debutroman, men stilen er slået an, kan man vist roligt sige. Et holdvidenskabsmænd lander ikke på planeten Eden. De styrter ned! Så de er lidt på – nåja – “skideren”, da de begynder at udforske planeten. Og det viser sig at være noget af en opgave, i det hele taget at forstå, hvad der foregår på den planet – og hvorfor!
Lem er i højt humør og vi bliver introduceret til godt beskrevne mærkværdigheder. Og jeg vil hér stoppe og sige: – I romanen “Solaris”, præsenterer Lem os for det korpus af videnskabelige artikler, fagbøger, optagelser, folianter, film, brochurer, der findes om planeten. I “Eden” præsenteres vi Det Første Hold, der undersøger en lige så mærkværdig planet.
Der ER drama, men man sidder ikke med livet i hænderne! Og måske egner EDEN sig bedst til læsere, der godt kan lide den (ørkesløse???) med-tænkning: “Hvad fanden er det der foregår?”
Ligesom det var tilfældet i forordet til oversættelsen af “Solaris”, fra 1972 (Notabene), “mokker” oversætterne af EDEN sig lidt over, at oversættelser ikke er så nemme, når sprogområdet, der oversættes fra, er et splitterandet end det, der oversættes til. Og det er en spændende snak, men –
Det virker! Det kan læses! Og det er “vintage Lem”! Hjerte, hvad vil du mér?
bedste hilsner Henning
Nej hvor fedt! Tak for de indspark <3 Og næste gang tror jeg faktisk vi skal læse lidt krimi. Der går vi ombord i The Mimicking of Known Successes af Malka Older. Det er vist krimi.
Jeg tror faktisk også at jeg har den der Eden fra Kosmos liggende. Måske skal jeg i gang med den.
Hejsa, jeg nyder at følge med i jeres podcasts – altid underholdende og inspirerende! Jeg har bl.a. læst følgende:
– Alle himlens fugle af Rakel Haslund-Gjerrild, en stille, poetisk postapokalyptisk fortælling om ensomhed, forbundethed til naturen og opløsning af sprog og jeg
– På havet af Theresa Enzensberger, om en ung piges opvækst i en fejlslået utopisk tech-ø-stat, iblandet tekster med referencer til historiske anarki-eksperimenter
– Plum Rains af Andromeda Romano Lax, om en filippinsk gæstearbejder, der arbejder for en ældre japansk kvinde, som får en empatisk robot som hushjælp, og med et plot med tråde tilbage til asiatisk kolonihistorie
– Floating Hotel af Grace Curtis, et velskrevent krimimysterie ombord på et rumskibshotel
Hej Marie
Respekt for lige at nævne 4 bøger, som jeg aldrig har hørt om! Dejligt med nye input. Den der “På havet” ryger lige på listen 🙂