The Many Colored Land er første bind i Saga of the Pliocene Exile, og samtidig flettet ind i hendes senere Galactic Milieu-trilogi. Det lyder ambitiøst, og det er det også: tidsrejse, fantasy og science fiction blandet i én stor gryde.
I episoden snakker vi om alt fra gulerødder i tidsmaskiner til aliens, der laver pleasure domes, og om hvorvidt bogen mest føles som Tolkien på tur i Dungeons & Dragons-land – bare pakket ind i lidt sci-fi.
En tidsmaskine, der kun duer én vej
Julian May introducerer os til professor Theo Guderian, der i sin kælder har bygget en tidsmaskine, der kun kan sende ting tilbage i tiden – aldrig frem igen. Hans demonstration med en gulerod og en forhistorisk hest er en af de mest mindeværdige scener: guleroden sendes tilbage, hesten spiser den og dør på stedet, fordi seks millioner års aldring rammer den på et splitsekund. Et smukt billede på, hvor definitiv rejsen er. Ingen vej tilbage. Og alligevel vælger tusindvis af mennesker at tage springet.
Gruppe Grøn og de mange baggrunde
I bogens nutid (ca. år 2100) møder vi otte mennesker, som alle har deres grunde til at gå i eksil. Der er paleontologen Claude, der savner sin afdøde kone. Elisabeth, som har mistet sine telepatiske kræfter efter en ulykke. Felice, den voldelige atlet. Den fallerede rumskibspilot Richard. En nonne, en rogue-type trickster, en stalkende antropolog – og sågar en viking-enthusiast.
De rejser ikke bare til fortiden for eventyrets skyld, men fordi de ikke passer ind i det højteknologiske, telepati-dominerede galaktiske samfund. Resultatet er en rodet men fascinerende gruppe, der straks opdager, at fortiden er langt fra paradis.
Aliens, slaveri og “pleasure domes”
I Pliocæn møder menneskene ikke kun sabler og mammutter, men også to alienracer: Tanu og Firvulag. Tanu ser ud som klassiske elvertyper – høje, smukke, arrogante – og bruger halsbånd til at styre menneskers sind. Firvulag er mere troldeagtige og mestrer illusioner, der kan knuse folks hjerner.
Og så er der kvindernes skæbne: de bliver gjort frugtbare igen og brugt som avlsmaskiner eller sendt til de berygtede pleasure domes. Ikke ligefrem emancipation. Her støder bogen både ind i 80’er-fantasyens stereotyper og nogle ømme læsepunkter anno 2025.
Fantasy forklædt som science fiction
Selvom The Many Colored Land sælges som science fiction, er det svært ikke at se det som en fantasyroman i forklædning. Tidsmaskinen er bare en portal til en verden med elver-lignende Tanu og trolde-Firvulag, magiske halsbånd og guerillagrupper, der vil vælte undertrykkerne. Det er Dungeons & Dragons møder Tolkien – med et drys telepati.
Og ligesom i Tolkien bliver gruppen splittet op, og vi følger parallelle eventyr. Problemet er bare, at det til tider bliver en kende langtrukkent. Krigsplanerne og guerillaplottene i sidste halvdel kan virke som en tør gennemspilning af en rollespilskampagne.
Jens og Anders har SCIFI SNAKKET The Many Colored Land
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes til The Many Colored Land
Anders har læst/oplevet:
- The Shroud af Adrian Tchaikovsky – rumskib, onde corporations og en måne fuld af helt anderledes livsformer. Anders var vild med den.
- Royal Gambit af Daniel O’Malley – ny bog i The Rook-universet, med kongelige, knogleknusende kræfter og et mord på The Prince of Wales.
- Har også genlæst Stiletto i samme serie.
- Er klar til sæson 3 af Foundation på Apple TV+.
Jens har læst/oplevet:
- Ny Murderbot-novelle: Friendship, Solidarity, Communion, Empathy af Martha Wells – denne gang set fra rumskibet Arts perspektiv.
- The Rook og Stiletto genlæst, og så Royal Gambit som ny favorit.
- Har været i biografen til Fantastiske Fire.
Tre gode bud på sci-fi-introbøger
Til sidst i episoden fik vi en hjemmeopgave fra Lise: Hvilke sci-fi-bøger kan man anbefale til folk, der gerne vil i gang med genren? Jens og Anders har hver især valgt tre bud – og der kommer selvfølgelig også en håndfuld ekstra tips med på vejen.
Anders’ anbefalinger
- Arthur C. Clarke – Rendezvous with Rama
Klassisk rumskibs-sci-fi fra 1973. En mystisk cylinder glider ind i solsystemet, og et forskerhold udforsker dens hemmeligheder. Straight up first contact, mystik og old-school sense of wonder . - Stephen Markley – The Deluge
En moderne, nærfremtids cli-fi-brik på 900 sider. Otte hovedpersoner, klimakrise, demokratiets kollaps og populister, der river alt ned. Stor, tung og en ordentlig downer – men velskrevet og aktuel . - Arkady Martine – A Memory Called Empire
Space opera med intriger, poesi og en kultur, man skal være åben for at dykke ned i. Litterært, men stadig fuld af sci-fi-ideer. Anders nævner den som en bog, man skal læse med åbent sind .
Jens’ anbefalinger
- Iain M. Banks – The Player of Games
En af de mest tilgængelige Culture-romaner. Om en mesterlig brætspiller, der udfordres i et imperium, hvor hele samfundet styres af et gigantisk spil. Rumskibe med sjove navne (hej Read the Fucking Manual), excentriske droner og Banks’ sædvanlige overskud . - Kim Stanley Robinson – The Ministry for the Future
Hvis Markleys The Deluge er den dystre klimavariant, er dette den mere håbefulde. FN (af alle!) forsøger at redde verden fra klima-kollaps – både med politik og lyssky metoder. Klassisk Robinson: hård videnskab møder store visioner . - Ann Leckie – Ancillary Justice
Banebrydende space opera med AI-krigsskibe, en “justice of Torin” og køn, der ikke længere giver mening. Ikke den nemmeste start, men fantastisk, hvis man vil udfordres. Jens anbefaler den til dem, der er klar til lidt mere next level sci-fi .
Honourable mentions og sidespring
- Martha Wells’ Murderbot Diaries (All Systems Red som startpunkt) – altid et crowd-pleaser .
- James S. A. Corey’s The Expanse – hvis man vil have en episk serie.
- Douglas Adams’ The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy – for den humoristiske tilgang.
- Kazuo Ishiguro – Klara and the Sun – en rørende AI-historie tæt på nutiden .
- Ramez Naam – Nexus-serien – techno-thrillers med AI og hjernehacking .
- Neal Stephenson – Snow Crash – cyberpunk-klassiker og måske hans mest tilgængelige bog .
- Yoon Ha Lee – Ninefox Gambit – totalt weird space opera med kalender-matematik (til når man er varmet op) .
- Meg Howrey – The Wanderers – om menneskelige relationer forklædt som Mars-mission .
Lytternes anbefalinger
- Majbrit/Gravko sammenligner Nicola Griffiths Ammonite med Maren Uthaugs romaner 11% og 88% – begge med stærke kønspolitiske temaer.
- Nicolas meldte ud, at han ikke brød sig om Meg Howreys The Wanderers, som ellers var en af Jens og Anders’ yndlingslæseoplevelser i 2023.
Bonus
Der var også en lille snak om, hvor værterne køber bøger: Anders er hoppet fra Kindle til Kobo, mens Jens blander Kobo, Audible, Mofibo og DRM-frie e-bøger. Lytterne blev opfordret til at skrive ind om, hvordan de læser.
9 kommentarer til “Ep. 128: Julian May, The Many Colored Land”
@scifisnak.dk Næste måneds bog handler også om tidsrejser.
Vi bliver roomie med en historie polarforsker som er blevet transporet frem til nutiden i The Ministry of Time, af Kaliane Bradley.
https://www.goodreads.com/en/book/show/199798179-the-ministry-of-time
@scifisnak.dk
Jeg kan anbefale "There Is No Antimemetics Division"
Bogen handler om en hemmelig afdeling, der beskytter menneskeheden mod farlige antimemes – ideer, der sletter sig selv fra folks hukommelse, og hvor selv erkendelsen af truslen konstant glemmes.
Jeg kom lige (inden jeg har hørt afsnittet) til at tænke på Robert Silverbergs Hawksbill Station, hvor dissidenter og kriminelle sendes tilbage uden returbillet til en urtid hvor der kun er forvoksede bænkebidere (jeg var ikke superopmærksom i alle biologi- og geografitimer).
Men til dagens spørgsmål. Til engangslæsning låner jeg bøgerne på biblo – ereolen og overdrive, og til fast inventar i den elektroniske reol køber jeg fra ebooks.com, buecher.de og ebook.de. Særligt de to sidstnævnte har tilsammen et formidabelt udvalg. Dertil har vi vores bogreol, forankret i den fysiskeske af dimensionerne på lib.bogt.dk. Dé bliver læst mere end een gang.
Hej Jens – Goddag Anders (eller omvendt)
Nede i nærheden af Heidelberg er der faktisk et nedslagskrater, fra noget meget tungt, der ramte Jorden – ikke i pliocæn, men noget tidligere:- miocæn. Ikke desto mindre: kan Tunguska blive udnævnt til “crash-site” for et rumskib af anden etnisk oprindelse end Jordisk, så kan Ries døleme’ også, ikk’ sandt!
Nå – anyways!
Selvfølgelig er Det Pliocene Eksil ikke science fiction.
Ligesom Anne McCaffreys “Pern-serie” er det fuldfed fantasy, indbundet i en lille bitte påstand om noget “widenskaveligt”. Og jeg vil sige så meget som, at titlen på Bog 2 – Den gyldne Torq – er ren give-away. Torques (der lyder lidt som noget til en akku-boremaskine) var et statussymbol, et religiøst symbol eller et værdighedstegn, som kelterne bar om halsen, da de forsøgte at skabe et imperium i årene 120 f.v.t. til 102 e.v.t. Så i hht Julian Mays bogserie er det altså noget, disse keltere har fundet, fået overdraget eller været fængslet af ( i enhver forstand) på grund af elverfolk. Og hertil kommer at TANU og FIRVULAG er interessante omskrivninger af TUATHA (de Danaan) og FIR BOLG – til tider identisk med FOMORER (onde enøjede modstandere). Elverfolk og trolde – dværge.
Men derfor kan det jo godt være godt – hvis det altså er det.
Umiddelbart kan jeg komme i tanke om 3 romaner, hvor det virker: The Malachia Tapestry af Brian Aldiss, The Heaven Makers af Frank Herbert og Fängelsesstaden af Sam J. Lundwall.
Iøvrigt minder konceptet “enkelt-billet til fortiden” om Robert Silverbergs Hawksbill Station, hvilket er en lidt grum sag, der så igen minder lidt om Camp Concentration af Thomas M. Disch. Men vi stopper rækken af associationer, inden det far helt vild.
Tre introbøger?
Nu nappede Anders jo “Rendezvous with Rama” – men hvorfor ikke “2001”? Menneskehedens historie, rumfart, mystik, computere, drama og rejsen mod det uendelige univers – og hinsides!
En lidt ukendt sag, men ikke desto mindre noget af en knaldperle, og sært aktuel trods sine 55 år: “Downward to the Earth” af Robert Silverberg. En hemmelighedsfuld planet, intelligente væsener, et mysterium fra fortiden; tidligere koloniinspektør Gundersen krydser sit spor.
Og endeligt vil jeg også være med på “bøger behandlet i SCIFISNAK”, nemlig Niels E. Nielsen “Herskerne” (men også Troldmandens Sværd, Skyggen Fra Sirius, Gæsten Fra Stjernerne og Vagabondernes Planet).
Hermed er min forstyrrelse forbi.
Hilsen Henning
Nu har jeg lyttet med i en hel del år, og vil egentlig gerne hører om der er andre i København eller omegn som syntes det kunne være sjovt at lave en Scifisnak bogklub hvor vi læser med og bare generelt snakker om fede sci-fi bøger:)
Jeg læser selv en del, men er desværre begunstiget med en omgangskreds som mest læser fakta bøger.
Hvis der er interesse fikser jeg en mail man kan skrive til og får stablet noget på benene. Håber der nogen som har lyst at være med.
Det er jeg med til! Lyder godt 🙂
Fin podcast, igen! Tak for det.
Stort set enig i vurderingen af Det mangefarvede land, måske lidt mere positiv. Historien er en Odyssé, hvor episoder undervejs er mere vigtige end den store fortælling (som kun giver delvis mening). May skifter mellem at være fantastisk indsigtsfuld hvad angår beskrivelser af mennesker, og så helt utrolig pinagtig. Min favoritkarakter er selvfølgelig tricsteren Aidan. Aidan får meget mere lejlighed til at udfolde sig i de næste bøger i serien hvor vi også kommer længere væk fra portslottet. Men den der naive, stærke plastikviking, hvis navn jeg har fortrængt, ah, nej tak.
Jeg troede også Julian var en mand og blev meget forbavset over, at det er hun ikke. Det, som gør serien fantastisk er settingen for 7 mio år siden. Forfatteren har en fest med at beskrive landskaber og dyr, så hvis man bare hænger på og nyder rejsen, så får man en god læseoplevelse. Undertegnede har læst den hele et par gange, og har også gnavet mig igennem de andre Galaktiske miljø bøger. De er knap så underholdende – for mange sider til deres udsendte læser i forhold til plottet.
Anbefaling: Hvis det nu sku være noget nyt, så vælger jeg Boris Hansens “Tavse verdener” serie fra 2021. Der er et novum (en fartøj som kan rejse i litteratur), der er humor, der er pasticher over kendte værker, og der er fine personskildringer og en medrivende fortælling. Og sproget er tilgængeligt for evt. knap så hærdede scifi-læsere.
Det kan være de strenge podcastværter ikke synes det er scifi nok, men hvis vi skal være helt, helt korrekte er alle romaner med rejser hurtigere end lyset også ren og skær fantasy.
/gravko
Jeg er spændt på hvad I synes om ‘The Ministry of Time’, der ad lange stræk er en romancebog.
Det er en interessant øvelse; det med at pege på de tre bøger, man vil introducere nye læsere af science fiction til. Jeg tror at I har alt, alt for stor tiltro til den gængse boglæser i dag. En 896 sider lang klimadystopi? AI-rumskibe der allesammen er ‘hun’? Shit, jeg skal være heldig hvis jeg kan få mine autofiktions-fikserede bekendte til at åbne en bog, der rummer blot en flig af et plot og en spekulativ setting.
Jeg vil dele min egen propagandaliste op i tre: A) påvirkelige/nysgerrige unge sind, B) voksne førstegangslæsere der har set sci-fi film/popkultur og godt kan lide det, C) voksne skeptiske førstegangslæsere, der egentlig synes genrelitteratur generelt er smudsigt og science fiction noget smålatterligt noget med rumskibe og pew-pew lasere.
For den første målgruppe vil jeg anbefale romaner, som stimulerer fantasien. Orson Scott Cart ‘Ender’s Game’ er og bliver fantastisk. Forestil jeg at I er 13 og læser den for første gang og uden forudgående kendskab. Hvor mind-blowing det må være at opleve den første gang. John Scalzi har skrevet masser af tilgængelig science fiction, så måske man også kunne anbefale første bind af ‘Old Man’s war’-serien. Jeg var selv vild med ‘Foundation’ serien, da jeg læste den som teenager, men måske bøgerne er for gamle nu. Jeg tror derfor jeg går med Seanan McGuire ‘Middlegame’ i stedet for, vel vidende at den nok vil støde Anders sensibiliteter med sine fantasy-tendenser (sorry, not sorry)
For den anden målgruppe er ‘The Expanse’-serien helt oplagt. Stærk worldbuilding, action i lange baner, kreativt plot og velskrevet. Dernæst en af Blake Crouch bøger. Jeg tror egentlig det er ligemeget om det er ‘Dark Matter’ eller ‘Recursion’, de kan begge nogenlunde det samme. hører også til her. Jeg ville egentlig også gerne give dem en space opera, men måske de bare skal have en fantastisk klassiker i form af Joe Haldeman – ‘The Forever War’. Den er tankevækkende og fuld af store idéer og koncepter.
For den tredje målgruppe vil jeg indledningsvist gå med Emily St. John Mandel ‘Station 11’. Den er så vidunderligt skrevet at det gør ondt. David Mitchell – ‘Cloud Atlas’ hører også til her. Pragtfuld bog. Og ja, så går jeg med ‘Dune’. Fordi selv om den er for oplagt, for kendt, for alt mulig; så er det et mesterværk – og den burde læses af alle.
‘The Ministry of Time’- et godt valg – en bog jeg selv har værdsat – ser frem til at høre jeres vurdering.
Tak for alle de gode forslag til bøger – dejligt I tog hjemmeopgaven på jer og gav lidt storebror fif 🙂
Jeg læser både kindle og holder fast i de fysiske bøger. Jeg værdsætter en bogreol med fysiske bøger. Jeg holder af at mindes de bøger jeg har læst, når jeg betragte dem, og jeg holder af at skimme de bøger som jeg endnu ikke har læst, vel vidende at jeg har gode ting i vente. Bøger der indeholder det som var, og bøger der indeholder det der kommer.
Hertil finder jeg det uhensigtsmæssigt at man ikke kan dele en e-bog. At dele en god bog med en man har kær, har en værdi for mig, som er mere end en anbefaling. Men men når det er sagt, så læser jeg for meget til at have det hele som fysiske bøger og ville ikke undvære min kindle 🙂
Jeg tænker at jeg har et lidt (nok for) romantisk forhold til bøger 🙂