I 1921 udgav Jevgenij Zamjatin en bog der skulle få stor indflydelse. På hans eget liv, fordi den skulle blive kilde til udstødelse af det gode selskab i sovjet-russiske samfund og føre ham i eksil i Paris. Men især indflydelse på verdenslitteraturen, fordi “VI” skulle blive inspiration for forfattere med hang til dystopi. Læsere af George Orwell’s 1984 vil mærke, at Big Brother samfundet trækker markant inspiration fra Zamjatin.
Det var sælsomt, det var berusende: jeg følte mig løftet over mængden, jeg var – jeg, en individuel verden; jeg holdt op med blot at være en af de mange komponenter, som tilsammen danner enheden, summen. Nu var jeg selv en enhed.
I “VI” udforskes enhedsstaten, hvor det enkelte individs liv tilhører staten ned til det sidste sekund. Hele dagen ligger i faste rammer fra gåture i lange marcherende rækker til sextimen, det eneste tidspunkt på ugen, hvor man må trække gardiner for i glashusene… glashusene, der ellers tillader alle at se alle – altid. Vores hovedperson D-503 bygger på INTEGRALET – en smuk glasraket der skal bringe enhedsstaten logiske liv ud til stjernerne. Men mødet med den fristende femme fatale I-330 åbner D-503’s øjne og vækker det værste af alt i ham: Fantasien! Jens og Anders SCIFI Snakker “VI”
Shownotes fra VI episoden:
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
7 kommentarer til “Ep. 49: Jevgenij Zamjatin, VI”
Min far – som var glødende kommunist (og havde noget at ha dét i) – var samtidig dybt betaget af såkaldte “sociale insekter”. Han fremsatte derfor den teori, at kunne menneskeheden dog blot – tilnærmelsesvis – basere fremtidens samfund på samme, da ville idel lykke og umådelig tilfredshed komme alle til gode.
Men da jeg spurgte til individets råderet og -rum, i denne hans mest perfekte forestilling om alle tænkelige verdeners endelige mål, blev han tavs. Og det er mit indtryk at selvom han – livet igennem – holdt på, at den dialektiske materialisme (spørg for uddybning) er den filosofiske forklaringsmodel, der bedst beskriver virkelighedens verden, opdagede han pludselig at hans verdensbillede var bygget på idealisme (i filosofisk forstand), hvilket han anså for “go’daw’do”.
En dag skal jeg udbrede mig om de overspring og partisansøm som CCCP ikke fandt sig istand til at overkomme, men det er i høj grad mit indtryk, at “VI” ikke så meget er et kampskrift mod kommunismen, som imod SANDHEDEN. Hvem var det der sagde, at man aldeles skulle følge de, der søgte efter SANDHEDEN, men aldeles flygte fra dem, der havde fundet den? Det er det, det drejer sig om!
Iøvrigt : https://en.wikipedia.org/wiki/Lenin_(1916_icebreaker)
Men (ifht problematikken) : https://en.wikipedia.org/wiki/Hellstrom%27s_Hive
tak for en spændende anbefaling. En god ven som kunne russisk fortalte mig om den her spændende bog før den blev oversat. Fedt at der findes forlag som udgiver anderledes bøger.
Kan hentes gratis i engelsk oversættelse fra 50’erne
https://ia801907.us.archive.org/32/items/Wes-sweggy/untitled.pdf
Har læst Altered Carbon med stor begejstring, og set serien med ret stor begejstring. Anerkendelsen af begge er reelt en kontrolleret kompartmentalisme, som samtidig er et politisk oplevelsesmanifest:
Bøger er kommunikationsform, som ved scenebeskrivende ord anslår en indre og subjektiv virkelighedsemulerende! sansebiograf med den orale fortælling bearbejdet som imødegåelse af, at læseren kun har teksten at holde sig til.
Film er en kommunikationsform, som med bevidst videoklipperytme, scenelængde, musikvalg og dramatiske cliffhangere påtvinger seeren følelsesmæssig identifikation med en påstand om hændelser i en faktisk virkelighed og at det sete er ALT.
Det er næsten så forskelligt, som 2 kommunikationsformer kan være. At filmatisere og novellisere (det findes jo!) svarer til at oversætte mellem 2 kulturer, 2 sprog. Og oversættelse fungerer alene på modtagelsens betingelser – hvad video kan og skal, og hvad ord kan og skal.
Ny lytter hér – stor cadeau hérfra. 🙂
Taktak 🙂
Interessant at genlæse denne bog. Læste den første gang på dansk i 70 ‘erne. Nu hvor jeg genlæser den som 67 årig er oplevelsen af både sproget og historien noget anderledes. Genlæser ellers kun sjældent bøger.