Mary Doria Russell har skrev syv bestseller-romaner, herunder science fiction-klassikerne “The Sparrow” og “Children of God.” Hun er ph.d. i biologisk antropologi fra University of Michigan og denne ekspertise er med til at forme plottet i “The Sparrow.” Bogen var hendes debut i 1996.
“The Sparrow” åbner i år 2059, hvor Emilio Sandoz er den eneste overlevende fra missionen til Alpha Centauri og planeten Rakhat. Han er frygteligt tilredt af sin rejse tilbage til jorden og hans hænder er frygteligt lemlæstet og opereret om til at være forlængede, kloagtige og ubrugelige. Sandoz vil ikke tale med nogen, men frygtelige anklager mod ham om mord og hor florerer.
Sandoz er det eneste medlem af en en privatfinansieret rummission. Da man opfanger signalet fra rummet i 2014 er det (gudhjælpemig) jesuitter ordenen der rykker hurtigst og sender en hemmelig og privat mission afsted med videnskabsfolk og jesuittermunke.
Bogen skifter mellem 2060, hvor Sandoz forhøres af overhovedet for jesuitter ordenen, i forsøget på at forstå, hvad der egentlig skete. Og som læser følger man spændt med. Mary Doria Russell skaber i Emilio Sandoz en fascinerende og pirrende gåde, som man langsomt venter på bliver afsløret. Hvad skete der?
Parallelt i bogen får vi fortællingen fra 2014-2019 hvor Emilio Sandoz er i Puerto Rico, da vennen Jimmy opfanger de første udsendelser fra Alpha Centauri. Emilio Sandoz får tanken at det er guds hånd der er på spil og kalder ham til at drage ud.
Mary Doria Russell skriver noget fantastisk prosa. Historiens karakterer er levende på siden. En stor del af bogen har meget lidt med Science Fiction at gøre. Først i bogens sidste tredjedel kommer vi til Rakhat og får afsløret, hvad der tilfaldt jesuitternes rummission. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Sparrow.”
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Shownotes til The Sparrow
Anders havde læst:
- Anthony Doerr: Cloud Cuckoo Land
- Stephen King: Fairy Tale (dog mere fantasy)
- Oppenheimer-filmen
- They Cloned Tyrone-film på Netflix
Jens havde læst:
- Danmark i Rummet af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen
- High Howey’s Shift. Wool del 2.
Fra Goodreads og i øvrigt
- Vi har fået hele to bøger tilsendt, som vi lige overvejer om vi skal kaste os over – men det er i hvert fald altid spændende med inspiration og nye input. Det er “Efter Yang: Fortællinger” – som er en oversættelse fra amerikansk af en bog af en halvt dansk og i øvrigt dansktalende forfatter der hedder Alexander Weinstein, og så er det Peter Grarup Westergaards “WARNING LIGHT CALLING”
- Jakob skriver at vi burde rykke mere på Robert Silverberg, J. G. Ballard og Brain Aldiss. “ Især vil jeg anbefale Aldiss’ “Hothouse” som er en dying earth sci fi bog. Den er sat millioner af år ude i fremtiden, solen er svulmet op til en rød kæmpe, jorden er stoppet med at rotere og er overtaget af planteliv.”
7 kommentarer til “Ep. 108: Mary Doria Russell, The Sparrow”
haha, Henning, jeg kom først med en kommentar!
Nå, men, jeg synes altså virkelig at Barbiefilmen er pligtstof for folk, der har en scifi podcast, fordi det er en mainstream-succes med et fantastik-novum. Så kan man ikke bare forhånds-synse at hvis det er noget med noget kommercielt pigelegetøj kan det umuligt være godt.
Deres udsendte har naturligvis både set Oppenheimer (lidt lang, men ok) og Barbie (mesterværk) for at kunne konversere med kolleger, familie og venner.
NÅR I har set filmen er der en interessant novelle af John Varley som kan læses som bonus: “The Barbie Murders”. En hel anden setting, et helt andet plot, men alligevel et andet take på en slags Barbieland i Varleys 8 worlds universe. Varleys tanker om køn handler nok mere om queerness end det er kønsrollekritik – og der var stof til en hel podcast om det i sig selv. Jeg kan huske da jeg læste efterfølgerne til Titan, at jeg undrede mig over, om John måske var et pseudonym for en kvinde – men det er det vist ikke.
…
Jeg syntes Barbie var sjov, flot og tankevækkende, men jeg ville gerne høre om humoren i en udtrykt feministisk film også rammer det andet køn
…
The Sparrow får også 5 stjerner herfra. Det er en bog der har det. Efterfølgeren har ikke det, desværre.
Det drejer sig jo ikke om at komme først, men om at deltage, ikkesandt Majbrit 🙂
Jeg vil godt forsikre, at John Varley er en mand. Og jeg tror altså også, at han var lidt ananas i egen juice over Cirocco Jones’ seksuelle præferencer, samt opfindelsen af flerkønnede kentaurer. Og der er meget sex hos Varley, hvilket var “nyt&mærkeligt”, da han begyndte sin Eight Worlds og Titan-trilogi. I EW skifter personerne fødder og hænder og hoveder og køn i et væk. I Titan skifter personerne (og “væsnerne”) partnere, fuldstændigt uafhængigt af køn. Og for mig er det tydeligt, at Varley har læst sig sulten på Lawrences Alexandria-Kvartet, hvilket jo sådan set understreger, hvad du skriver om queerness ifht. kønsrollekritik/politik. Enig! Hans “setting” er på den måde “utopisk”.
Jeg tror ikke jeg har læst “Murders” (og jeg har heller ikke læst “Sparrow”, så det kører jo fint for mig). Men jeg har et bankende hjerte for Varleys “The Persistence Of Vision” – den kan jeg godt anbefale!
Til Scifi-Værterne, nu da vi har brugt noget plads til “intern samtale” vil jeg sige: – tak for en god ‘cast, som det var værd at vente på, og jeg føler mig kraftigt opfordret til – og egentlig spændt på – at få læst “Sparrow”. Det MÅ gøres, kan jeg se og høre på det hele 🙂
Hej Henning og Majbrit – This got weird real quick.
Tak for kommentarerne. Beklager den lidt langsomme respons herfra. Var lige i Italien <3
Hej, stor fan af podcasten! Har været fast lytter i et års tid og været igennem en del af bagkataloget og fået meget god inspiration og gode genlyt med gamle favorit sci fi værker.
Men. Super ærgerligt at høre to mænd sidde og snakke om Barbie – en film de ikke har set – og bruge ord som “woke” omkring den sådan let nedladende. Det er ikke alle der (som jeg) vil synes den er 6/6 fænomenal og det er fair nok, men den er absolut både sjov og tankevækkende og er helt bestemt en film det er værd at se med et åbent sind. Og så er hele åbningssekvensen jo guf for en sci fi fan.
Fortsæt det gode arbejde, glæder mig også til at høre sidste afsnit om Silo/Wool, som jeg stoppede fordi jeg syntes den lød så interessant at jeg vil læse den inden jeg lytter.
Magnus
Ok, ok. Du har en pointe. Man skal selvfølgelig ikke anmelde en film man ikke har set. Hvis det skal være helt fair, talte jeg ikke om filmen som helhed i podcasten, dog. Jeg lufter min undren over ideen om at gøre Barbiedukken til et progressivt ikon. Men det er måske det paradoks som netop gør at det virker? Men jeg kan sagtens koble mig på, at det er træls at høre de uvidende tale negativt om noget man selv er glad for. Jeg må se at få den set. Tak for feedbacken <3 Fedt at vi kunne inspirere til læsning af Wool!
Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at læse the Sparrow, men jeres anmeldelse gjorde mig nysgerrig. Har nu både læst The Sparrow og Children of God og er blæst bagover af den litterære kvalitet, dybe indsigt i menneskers sameksistens og fantastiske iderigdom i 3 samfunds/racers forskellighed, der har så meget at give hinanden.
Nej hvor fedt. Jeg synes virkelig også det var kram!